Bendtsens Bundlinje: Hysteriet om mink-millionerne slører den virkelige skandale

KÆRE LÆSER

Netop nu forsøger forskellige politikere og meningsdannere at bilde folk ind, at den virkelige skandale i minksagen er størrelsen på erstatningerne til minkavlerne.

Tidligere fødevareminister Rasmus Prehn (S) havde »gerne set et lavere beløb«, mens Zenia Stampe, hvis parti selv stod bag aftalen, nu kalder erstatningerne for »skandaløse og skamløse«. Imens ruller Ekstra Bladet den ene historie efter den anden op om gigantiske millionbeløb til forhenværende minkavlere.

Det er nemt at blive forarget over de kæmpe beløb. Men kun hvis man er fuldstændig principløs eller en politiker, der løber fra sit ansvar.

For det virkelig skandaløse og skamløse i minksagen er naturligvis, at den daværende regering på et meget tyndt fagligt grundlag og uden den nødvendige lovhjemmel aflivede et helt lovligt erhverv.

I et samfund som det danske er den private ejendomsret og respekten for grundlæggende retsprincipper helt afgørende for vores velstand og for vores virksomheders muligheder for at investere og operere. Det blev krænket, da et helt erhverv blev lukket.

Aflivningen af minkbranchen har resulteret i danmarkshistoriens største erstatningsbeløb og nedrivningsopgave.

Mange af de virksomheder, som har fået udbetalt erstatning, var i stort underskud i årene før nedlukningen. Og flere medier, blandt andet Zetland og senest Ekstra Bladet, har skrevet om, hvordan kompensationerne løbende er blevet større, og afdækket problematiske afgørelser og sammensætninger af de såkaldte erstatnings- og taksationskommissioner.

Det siger sig selv, at det er problematisk, hvis erstatningerne er for store eller udbetalt på forkert grundlag.

Det er bare langt fra at være det største problem her.

Mange mennesker har stærke holdninger til minkerhvervet, og det har tydeligvis spillet en rolle i den offentlige debat om sagen. Pointen er bare, at det i et retssamfund er fløjtende ligegyldigt, om man kan lide det ene eller andet erhverv, så længe det er lovligt.

Uanset hvad man mener om minkbranchen, så skal erhvervet naturligvis nyde samme retsbeskyttelse som alle andre erhverv i dette land.

Det er ikke kun minkavlerne, der er blevet beskyttet her. Det er alle os, der ejer en virksomhed, et hus, eller stoler på, at staten ikke kan handle uden lov. Derfor er de store erstatninger og debatten en god ting. Ikke fordi minkbranchen var et særligt sympatisk erhverv eller det modsatte, men fordi staten her blev tvunget til at betale prisen for sin egen magtudøvelse.

Loven gælder for alle, også dem, vi ikke bryder os om.

Det er en påmindelse om, at loven altid står over folkestemninger, og at det bør være dyrt for enhver magthaver at glemme det. Ejendomsretten er ikke blot en fodnote. Det er selve kernen i vores retssamfund.

Derfor bør vi faktisk glæde os over de abnormt store erstatninger til minkavlerne. Det kan forhåbentlig vaccinere politikerne mod at lukke lovlige erhverv i fremtiden.

Ugens fem vigtigste historier

1. Doustdars nye Novo

Novo Nordisks nye topchef, Mike Doustdar, er ved at skabe en ny magtstruktur i den øverste ledelse af Novo Nordisk, efter at han overtog styringen med landets største medicinalselskab i august. Blandt andet med en række folk fra sit tidligere kontor i Zürich.

Lone Andersen og Nick Sturm med historien. Læs den her.

2. Ny afsløring i sagen om forsinkelserne i Energinet

Folketinget fik at vide, at Energinet allerede havde orienteret de berørte virksomheder, da man valgte at tilbageholde en meget omtalt pressemeddelelse. Men ikke alle blev orienteret, viser dokumenter nu.

Afsløring af Tobias Hansen Bødker, Peter Thomsen og Jakob Martini.

Læs deres historie her.

3. Bavarian-drama langt fra ovre

Der er fortsat lang vej til kapitalfondene Permira og Nordic Capitals erklærede mål om at kunne afnotere biotekselskabet Bavarian Nordic.

Det stod klart sent onsdag eftermiddag, hvor selskabet i en meddelelse til fondsbørsen uddyber, at de to fonde indtil videre kun har fået tilsagn svarende til 25,7 pct. af aktierne i det danske selskab.

Nu har de to kapitalfonde forøget tilbuddet, som bestyrelsen anbefaler at takke ja til.

4. Holder kursen: Nordea har tjent 11,9 mia. kr.

Nordeas regnskab for 3. kvartal afslører, at storbanken er godt på vej til at indfri målet for hele året.

Kristoffer Brahm skriver om regnskabet. Læs mere her.

Samtidig var det også ugen, hvor den mangeårige Nordea-profil Mads Skovlund Pedersen forlod storbanken. Læs mere om det her.

5. Danmark indefrøs millioner fra Putins indercirkel: Nu er en fjerdedel forduftet

Millioner indfrosset i kroner, dollars og euro fra russiske rigmænd med tætte bånd til Kreml er på få år forduftet fra sanktionsdepoter i Danmark.

En gennemgang af interne opgørelser hos Erhvervsstyrelsen foretaget af Finans afslører, hvordan oligarker med bånd til præsident Vladimir Putins inderkreds gang på gang har fået ophævet eller frigivet indefrysninger for i alt et tocifret millionbeløb.

Peter Thomsen og Cecilie Als Bryder med historien. Læs den her.

Ugens podcast

Hvordan griber man det an som dansk leder, når man bliver udstationeret i Mellemøsten? Hvor skal man stå fast på sin danske ledelsesstil – og hvor skal man gå på kompromis?

Det fortæller Helle Dochedahl, nordisk direktør i SAP, mere om i seneste udgave af podcasten Ledelse med Louise Orbesen.

Find den hos Finans, eller hvor du nu ellers finder dine podcasts.

Ugens kommentar

Svage konjunkturer, global uro og lav forbrugertillid presser Carlsbergs højt profilerede topchef Jacob Aarup-Andersen i at skabe værdi for aktionærerne.

Dansk erhvervslivs rockstjerne står lænket i kulminen, konstaterer erhvervskommentator Søren Linding i kommentar her på Finans.

Læs den her.

Antænder krigstrussel grøn strøm?

I en tid præget af geopolitiske spændinger står den grønne omstilling ved en skillevej, der bliver afgørende for både virksomheder og borgere i Europa.

Kan den politiske kamp for forsyningssikkerhed og bedre konkurrencekraft være den tiltrængte drivkraft til at skifte fossil energi ud med grøn strøm? Eller bliver investeringerne i grøn omstilling udskudt, mens erhvervsledere og politikere har fokus på at håndtere mere akutte geopolitiske udfordringer?

Det stiller vi skarpt på i en række artikler på Finans i løbet af efteråret 2025.

Simone Scheuer-Hansen, Victor Emil Kristensen og Jakob Martini står bag.

Følg med her.

Ugens citat

»Begrundelsen for årets nobelpris i økonomi bør være tvangslæsning for politikere.«

Jesper Berg, tidligere direktør for Finanstilsynet, i kommentar hos Finans.

Tak for at læse med! God fredag og god weekend.

bh

Simon Bendtsen