Bendtsens Bundlinje
Vestas-direktør har ret i diagnosen - medicinen er tvivlsom
KÆRE LÆSER
Den danske vindmøllegigant Vestas har en markant og tydelig direktør i Henrik Andersen.
Det skal både Vestas og vi andre være glade for.
Her er en topchef, som både kan og tør blande sig i den offentlige debat med skarpe meninger og temperament.
Torsdag bragte vi et større interview med Henrik Andersen på Finans, hvor han advarede om nødvendigheden af at vågne op og vende udviklingen i Europa for at sikre konkurrencekraften over for buldrende stormagter som USA og Kina.
EU mangler beslutningskraft, påpeger Henrik Andersen blandt andet i det stærkt læseværdige interview med Kresten Andersen og Emma Qvirin Holst.
»Hvor er driftsdirektøren i Europa? Personen, der en gang imellem siger nej, og at timingen er forkert og i stedet retter fokus til det, vi skal have løst først,« siger Henrik Andersen.
»Vi bliver ikke ved med at have den rigdom i Europa, vi har i dag, hvis vi ikke gør noget ved det,« siger Henrik Andersen.
I interviewet langer Henrik Andersen også ud efter CSRD-reglerne, som i stedet for at hjælpe med grøn omstilling havde udviklet sig til et rapporteringsmonster uden sidestykke. Noget som EU anført af det danske formandskab heldigvis tager livtag med nu.
Vestas-topchefen er den seneste i rækken af toneangivende topchefer, der i Finans gør status efter et hårdt og på mange måder skelsættende år, hvor den svigtende konkurrencekraft har stået øverst på EU-Kommissionens agenda.
Tidligere på ugen var det Arla-topchef Peder Tuborgh, der påpegede EU’s langsommelighed i et interview med Finans:
»Verden udvikler sig meget hastigere, end EU i sin nuværende form kan agere på.«
Peder Tuborgh og Henrik Andersen har fuldstændig ret i deres analyse.
Nu mere end et år efter Draghi-rapporten står det lysende klart, at den nødvendige handlekraft og hastighed ikke er til stede.
Så diagnosen er korrekt. Men løsningen? Tjah, den er langt mere tvivlsom.
I interviewet med Finans foreslår Henrik Andersen en driftsdirektør for EU, og det er jo en typisk tilgang fra erhvervslivet til den slags problemer. Hvorfor driver vi ikke bare EU eller Danmark mere som en virksomhed? Gerne en succesfuld en af slagsen.
Den slags forslag kan hurtigt få en »flad skat på Fyn«-vibe over sig, som da erhvervsmanden Lars Kolind i 00’erne på katastrofal vis prøvede sig med alternative politiske forslag. Ingen sammenligning i øvrigt.
Men det er bare meget svært at sidestille virksomhedsledelse og virksomhedsdrift, som er struktureret op imod en ledelse og nogle ejere, som har det sidste ord, og så ledelsen af demokratiske lande, og de mange kompromisser og diskussioner, som det medfører.
Borgere i frie demokratiske lande kan jo netop ikke sammenlignes med ansatte i private virksomheder. Og netop heri ligger et afgørende dilemma i styrkeprøven med USA og Kina og med Rusland som truende nabo: Hvordan holder vi fast i vores demokratiske grundværdier og samfundsmodel samtidig med, at vi får hastighed og beslutningskraft markant op?
Det er nærliggende at ønske sig mere effektive politiske systemer, og det er der brug for i et EU, der har tabt afgørende terræn i konkurrencen med Kina og USA.
Og Henrik Andersen og de andre topchefer, der stiller op og advarer om udviklingen, skal have stor tak for at engagere sig i den dagsorden i en tid med mange alvorlige trusler mod Danmark og EU.
Topchefernes opråb og engagement i samfundsdebatten er af afgørende betydning for, at vi kan skabe de rette økonomiske - og sikkerhedspolitiske - rammer for et Europa under pres fra alle sider.
Men debatten og topchefernes indspark afslører også, at det er langt nemmere at stille diagnosen end at levere behandlingen.
Ugens fem vigtigste historier
1. Ny bank er født
Medarbejderne stimlede sammen og klappede højlydt og langstrakt ude på græsplænen foran hovedsædet i AL Sydbanks hovedkontor i Aabenraa.
Årsagen var, at to nyindkøbte AL Sydbank-flag blev hejst sammen med Dannebrog. De symboliserede, at Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank mandag smeltede sammen til AL Sydbank.
»Det var specielt. Det skal lige bundfælde sig,« lød det fra Mark Luscombe, adm. direktør i AL Sydbank.
Cecilie Als Bryder, Kristoffer Brahm og Claus Iversen skriver om begivenheden.
2. Nilfisk på vej mod salg
Det er et regulært dansk erhvervsikon, der er ved at skifte hænder.
100 år gamle Nilfisk står foran et salg til den tyske industrikoncern Freudenberg.
Det ligner ren overgivelse, mener erhvervskommentator Søren Linding.
3. Kriseramt robotfirma har efterladt sig et spor af ubetalte regninger
Shape Robotics blev smidt ud af sit lejemål på grund af manglende huslejebetalinger. Nu kæmper virksomheden for sin overlevelse.
William Springer, Jesper Høberg og Tobias Hansen Bødker graver i den spektakulære sag. Læs med her.
4. Novo har skabt en revolution. Nu kommer den til salgskanalerne
Slankemedicin fra Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly baner vejen for en ny måde at sælge medicin på lægemiddelindustriens hovedmarked i USA.
Lone Andersen og Nick Sturm med historien.
5. Danmarks største bilaktør stormer frem på leasing
Leasingmarkedet bliver større og centreret omkring færre spillere, viser nye tal. Den førende spiller på privatleasing Volkswagen Semler Finans vil nu også være størst på erhvervsleasing.
Mick Kristensen og Matilde Krogsgaard med historien.
Ugens podcast
I ti år har vi talt om generationsledelse – altså boomere, X’ere, millennials og Z’ere – men det er pseudovidenskab og direkte skadeligt.
Det mener ledelsesrådgiver Christian Qvick, der netop har udgivet en ny bog, som tager et opgør med generationsteorien.
For ham nærmer generationslitteraturen sig pseudovidenskab.
Ikke alene mangler teorierne solid evidens; de risikerer også at skabe diskrimination, fastlåse mennesker i stereotype kasser og fjerne blikket fra det, der faktisk betyder noget i moderne ledelse.
Det fortæller Christian Qvick mere om i seneste episode af vores podcast Ledelse med Louise Orbesen.
Ugens anbefaling
Større end Stein Bagger: Bagmanden er en familiefar fra Svendborg. Ifølge anklagerne svindlede en fynsk familiefar for op mod 2,1 mia. kr.
Peter Thomsen og Magnus Boding Hansen dykker ned i sagen om danskeren Martin William Edelberg Sørensen, der er anklaget for storstilet momssvindel i den såkaldte Goliath-sag.
Ugens kuldegysning
To ildevarslende interview har sat dagsordenen i den forgangne uge og understreger, at den geopolitiske situation er under hastig forandring.
I et interview med Politico langede den amerikanske præsident Donald Trump ud efter europæiske ledere.
Og i et interview med Berlingske (og en lang række andre medier) advarede Thomas Ahrenkiel, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), om et »alvorligt trusselsbillede« mod Danmark.
Anledningen for interviewet er den seneste trusselsvurdering fra FE, hvor USA, Danmarks vigtigste allierede siden Anden Verdenskrig, for første gang optræder på negativsiden.
Ugens fyring
Det kan godt være, at sikkerhedspolitik og konkurrenceevne er vigtigt, men der er ingen tvivl om, hvad de fleste i dansk erhvervsliv har sladret mest om de sidste par uger.
Det drejer sig naturligvis om den ulykkelige sag om den nu tidligere viceadministrerende direktør for Dansk Industri, Thomas Bustrup.
Han fik i denne uge en dom for spritkørsel, hvorefter han blev fyret.
Dansk Industri og direktør Lars Sandahl Sørensen er uden sammenligning landets stærkeste lobbyister. Derfor er det kun naturligt med den store interesse for sådan en sag her. Og anede man undervejs, at den ellers ekstremt velsmurte og professionelle lobby- og kommunikationsmaskine vaklede en lille smule med først en advarsel og dernæst en fyring?
Og er der nogle perspektiver for os andre, andet end snagen i en mands personlige nedtur? Ja, mener erhvervskommentator Søren Linding og peger på, at både DI og Bustrup gjorde sagen værre ved deres håndtering. Læs hans kommentar her.
Det er også værd at læse Christoffer Zielers kommentar i Weekendavisen, hvor han stiller spørgsmålstegn ved berettigelsen af fyringen.
»Folks private fejltrin bør ikke koste dem jobbet, hvis de tager deres straf og angrer,« påpeger Zieler under overskriften »Dobbeltstraffet.«
Thomas Bustrups 29 år lange karriere i Dansk Industri stoppede i denne uge. Foto: Stine Bidstrup
Ugens boliglån
»Solidaritet er ikke et romantisk princip, men er selve forretningsmodellen, og den har i årtier givet danske boligejere lave renter.«
Interessant kommentar af boligøkonom Mira Lie Nielsen i Børsen om fremvæksten i de såkaldte prioritetslån på bekostning af realkreditlån. Læs den her.
Ugens citat
»Forargelsen kommer nok også af, at man har svært ved at acceptere, at der skal betales så meget til et erhverv, man ikke sympatiserer med. Af den årsag, bliver der lige skruet ekstra op for vreden. Men det er jo ikke sagens kerne, hvorvidt man er for eller imod minkerhvervet.«
Tak til Per Nikolaj Bukh og til Berlingske for at holde fokus på det væsentligste i sagen om minkerstatningerne: Retssikkerhed.
Som jeg tidligere har skrevet, så slører hysteriet over de mange milliarder til minkavlerne for den virkelige skandale i sagen: At politikerne på et meget tyndt grundlag nedlagde et helt lovligt erhverv.
Tak for at læse med! God fredag og god weekend.
bh
Simon Bendtsen

