Valget er slut - så lad os nu tale om det virkeligt vigtige

Dette nyhedsbrev holder pause indtil den 24. april. Du kan finde alle de andre skarpe og indsigtsfulde nyhedsbreve fra Finans her.

KÆRE LÆSER

På Finans går vi på arbejde hver dag for at levere indsigtsfuld, relevant og værdiskabende journalistik om og til dansk erhvervsliv.

Men vi vil så gerne lære dig og dine præferencer lidt bedre at kende, så vi kan gøre vores journalistik og produkt endnu bedre. Din indsigt gør os skarpere.

Derfor har vi sammen med analyseinstituttet Voxmeter lanceret en undersøgelse, hvor vi spørger ind til, hvad der er vigtigt for dig som læser, samt din brug af Finans og andre erhvervsmedier i Danmark.

Det tager ca. 5-7 minutter at besvare spørgeskemaet. Klik på linket nedenfor for at deltage:

Survey om Finans

Som tak for din tid kan du vælge at være med i lodtrækningen om et gavekort på 500 dkr. til Saxo.com – vi udlodder i alt 5 gavekort. For at deltage skal du blot angive din mailadresse til slut i spørgeskemaet. Informationen vil kun blive benyttet til at identificere og kontakte vinderen.

Dine svar behandles naturligvis fortroligt og anonymt, og anvendes udelukkende til analyseformål. Tak for hjælpen!

Og videre til nyhedsbrevet.

Valget er overstået. Den virkelige verden venter. Og den er barsk.

Her er virkeligheden: Vi står over for en truende energikrise og et muligt økonomisk chok større end oliekrisen i 1973.

Krigen i Iran og krisen i Hormuz kan få kæmpe og langvarig betydning for vores økonomi, for dansk erhvervsliv og for vores energiforsyning. Ifølge topchefen for Det Internationale Energiagentur, Fatih Birol, er krigen i Mellemøsten den største globale trussel mod energisikkerheden i historien.

Samtidig agerer USA mere og mere uforudsigeligt og kaotisk, mens truslen fra et aggressivt Rusland svæver over os.

Vi skal opruste. Både økonomisk, militært og åndeligt. Men især også, måske vigtigst, på vores energipolitik.

Hvordan sikrer vi, at Danmark og Europa ikke står fuldstændig sårbare i en verden i opbrud, hvor gamle alliancer bryder sammen og erstattes af nye? Hvordan sikrer vi en stabil - og klimavenlig - energiforsyning, og hvordan sikrer vi, at europæiske virksomheder kan konkurrere?

I det lys har den netop overståede valgkamp været en deprimerende affære med formueskatten som det mest lysende eksempel. En skat, som vil gøre Danmark til et dårligere og fattigere sted i en situation, hvor vi har brug for det præcis modsatte.

Men mens formueskatten, som efter alt at dømme var et stykke kynisk og skadelig designerpolitik for at lokke røde vælgere til Socialdemokratiet, livligt blev debatteret i valgkampen, og næppe bliver til noget, så har vores energipolitik været nærmest fraværende.

Det er forståeligt. Det er abstrakt og langt sværere at forholde sig til end misundelse over rige folk eller bekymring over vores drikkevand. Men det er helt afgørende for vores fremtid. Det lærte vi på den hårde måde, da Rusland overfaldt Ukraine i 2022 og det lærer vi nu, hvor Irans kontrol over Hormuzstrædet skaber globale ringe i vandet og truer med at udløse en omfattende økonomisk krise.

Min gode kollega, klimaredaktør Jakob Martini, lavede op til valget en rundspørge til alle Folketingets partier om, hvordan de vil gøre Danmark selvforsynende med energi.

Rundspørgen viste, at det er en topprioritet for partier i både rød og blå blok at vriste Danmark fri af Mellemøstens fossile energi. Men her slutter enigheden. Partierne er nemlig dybt uenige om, hvordan vi skal komme ud af den giftige afhængighed.

I blå blok vil Venstre og Konservative satse massivt på udbygning af havvind, mens Liberal Alliance vil skrotte prestigeprojektet Energiø Bornholm og droppe det igangværende udbud af tre store havvindparker. I rød blok er alle partier glade for havvind, men til gengæld er de uenige om, hvorvidt man skal kaste danske skattekroner efter kommende havvindparker, der primært skal hjælpe vores nabolande med at få grøn strøm.

Og så er der spørgsmålet om atomkraft, som især Liberal Alliance har sat på dagsordenen, og som virkelig kan splitte både partier og befolkningen.

Og så taler vi slet ikke om elnettets elendige forfatning, som betyder, at virksomheder ikke kan blive tilsluttet, og at elektrificeringsgraden er alt for dårlig. På Finans har vi løbende det seneste år dækket skandalen om Energinet.

I betragtning af emnets vigtighed og den eskalerende krise i Mellemøsten, så har energi fyldt meget lidt i valgkampen med undtagelse af nogle lejede benzinstationer.

Forleden fik det de tidligere borgerlige ministre Connie Hedegaard og Tommy Ahlers til at slå alarm i et interview med Finans.

»Det er i den grad i vores strategiske interesse at sørge for, at vi er langt mere robuste og har vores egne energisystemer. Derfor kan jeg heller ikke forstå, at det ikke fylder mere i valgkampen,« lød det bl.a. fra Connie Hedegaard, der tidligere har været dansk klimaminister og EU’s klimakommissær.

Det er sandt. Så lad os nu komme i gang med at diskutere noget ægte vigtigt. Det haster.

I mellemtiden bør du læse seneste udgave af Jakob Martinis klimanyhedsbrev fra Finans om, at den truende energikrise kræver handling.

Find hans nyhedsbrev her.

Ugens fem vigtigste historier

1. Sæson for generalforsamlinger

Så er det sæson for generalforsamlinger i dansk erhvervsliv. Finans er naturligvis til stede til de vigtigste. Her et par nedslag.

Novo Nordisk. Det var ikke det dramatiske magtopgør, der fik den tidligere bestyrelse til at stoppe i oktober, som aktionærerne kom for at høre om. Det var forretningen, og hvordan Novo Nordisk under den nye ledelse kan få aktiekursen op fra det aktuelle niveau, man skal tilbage i 2021 for at finde magen til. Salen leverede kraftige klapsalver til den nye formand, Lars Rebien, da han forlod talerstolen efter en tale, der skulle bringe håb og gejst. Læs hele reportagen her.

A.P. Møller-Mærsk. Formand Robert Mærsk Uggla pointerede, at verden bevæger sig mod en multipolar verdensorden. Altså en verdensorden med flere stormagter. De tektoniske pladeskift til trods har handlen indtil videre været velbevaret, lød konklusionen fra Mærsk-formanden. Det er dog ikke garanteret, at det fortsætter.

Danske Bank. Danske Banks generalforsamling var tidligere et sandt tilløbsstykke, hvor ledelsen gav plads til, at utilfredse aktionærer og kunder gav deres mening til kende fra talerstolen. Nogle år fik det generalforsamlingen med fysisk fremmøde til at trække ud til aftentimerne, men bankens generalforsamling er nu ren digital, og årets af slagsen var overstået på 91 minutter. Endda inkl. en længere reklamefilm for et af bankens rådgivningsværktøjer. Her kan du læse mere om højdepunkterne.

FLSmidth. Ejerskabet satte sig tungt i minegigantens bestyrelse på generalforsamlingen. Ud over at Lundbeckfonden bliver repræsenteret i bestyrelsen i form af formand Lene Skole, tiltræder Rune Winchmann som næstformand. Han er partner i den svenske kapitalfond Altor, som er den største aktionær i FLSmidth.

AL Sydbank. I bunden af Årup Skovs stejle skrænter var omkring 220 tilmeldt til den første ordinære generalforsamling i den nye fusionsbank. Bankens ledelse og de ansatte skulle vænne sig til det nye navn. Det måtte topchefen italesætte undervejs. »Vi skal allesammen lære, at vores bank nu hedder AL Sydbank. Det er også svært for os, der arbejder her. Man hænger fast i det gamle, men vi skal huske det,« lød det fra Mark Luscombe. Læs mere om den historie generalforsamling her.

2. Lundbeck satser på USA og Kina: »Vi ser ikke samme sikkerhed i Europa«

Danmarks næststørste medicinalselskab Lundbeck vil fremadrettet fokusere sine investeringer i USA og Kina. Topchef Charl van Zyl ser ikke tilstrækkelig belønning for innovation i Europa og opfordrer til handling.

William Springer med historien.

3. Hemmelig »tvist« udløste rigmandsopgør i Dinex

Dinex-ejer Torben Dinesen kaldte det en fejl, da han blev afregistreret som direktør. En mail fra hans advokat tegner et andet billede.

Jesper Kroer Høberg og Aksel Mortensen fortæller historien om et dramatisk opgør mellem to af Fyns mest fremtrædende erhvervsfolk, Torben Dinesen og L’easy-milliardæren Niels Thorborg.

4. Sådan tænker virksomhederne i Hormuz-krisen

Danske virksomheder holder daglige krisemøder. De planlægger ikke efter det, de håber på, men efter det, de frygter mest. Det er at krisen bliver langvarig, skriver erhvervskommentator Niels Lunde.

Læs hans kommentar her.

5. Ny handelsaftale med Australien kan løfte dansk eksport med milliarder

De danske erhvervsledere er dårligt nok landet på dansk jord igen, før der er nyt fra landet down under, som kan sætte yderligere fut i potentialet for et dansk væksteventyr.

Natten til tirsdag meddelte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, flankeret af Australiens premierminister, Anthony Albanese, at europæerne og australierne nu er blevet enige om en handelsaftale.

Det sker få dage efter, at talrige danske virksomheder har været på erhvervsfremstød i Australien sideløbende med kongeparrets statsbesøg i jagten på nye forretningsmuligheder inden for især den grønne omstilling.

Timingen kunne næsten ikke være bedre, lyder det fra en af de topchefer, der netop er hjemvendt fra det røde kontinent.

»Der er rigtig gode udsigter til øget eksport og handelssamarbejde for danske virksomheder i Australien, med handelsaftalen bliver udsigterne endnu bedre,« siger Lars Sandahl Sørensen, der som adm. direktør for Dansk Industri har deltaget i erhvervsfremstødet sammen med mere end 50 danske virksomheder.

Emma Qvirin Holst og Tobias Hansen Bødker skriver. Læs med her.

Ugens podcast - Bundlinjen valg

Folketingsvalget har efterladt det politiske danmarkskort som et fragmenteret kaos, hvor regeringspilene peger i alle retninger.

Men er valget i virkeligheden endt som et drømmescenarie for erhvervslivet, der traditionelt foretrækker politik hen over midten – nu hvor Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne ser ud til at blive den store kongemager?

Og hvad er det absolutte skrækscenarie for landets virksomheder?

Det diskuterer panelet i denne uges podcast fra Bundlinjen.

Lyt med her

Ugens panel:

Husk du kan abonnere på Bundlinjen på Apple Podcast, Spotify og hvor du ellers hører podcast.

Ugens manglende MitId

Behandlingen af det børsnoterede robotfirma Shape Robotics’ konkurs udsættes med fem måneder.

Begæringerne skal nemlig forkyndes for firmaets topchef Mark Abraham, som bor i Rumænien. Han var ikke til stede ved fredagens retsmøde.

Ifølge ham har han ikke MitID, kan ikke forstå dansk og håndterer sagen alene fra Rumænien. Derfor kræver han, at forkyndelser af begæringer skal ske ved fysisk fremmøde på hans privatadresse i Rumænien.

Man må bare helt stilfærdigt konstatere, at det er absolut bizarre omstændigheder for et dansk børsnoteret selskab.

Jesper Kroer Høberg, William Springer og Tobias Hansen Bødker fortsætter med at være førende i afdækningen af farcen om Shape Robotics.

Læs med her.

Ugens anbefaling

Thomas Kruse og Jesper Lau er hjernerne bag Novo Nordisks vigtigste produkt, semaglutid, og de to fik puffet deres idé frem i organisationen. Det har indtil videre indbragt Novo Nordisk over 730 mia. kr.

Lone Andersen, Nick Sturm og Thomas Lekfeldt (foto) har mødt dem og fortæller den dybt fascinerende historie om makkerparret og deres arbejde.

Det er værd at læse. Find artiklen her.

Ugens citat

»Hyldesten af den profitløse virksomhed holder ikke. Den økonomiske logik er væk.«

Skarp kommentar af erhvervskommentator Søren Linding om Andels kommercielle direktør, Casper Kirketerp, der mener, at man ikke behøver tjene penge.

Tak for at læse med! God fredag og god weekend.

bh

Simon Bendtsen