Bendtsens Bundlinje
Her er den usynlige brandstifter bag ildebranden i finanstoppen
Marie Bender Foltmann, administrerende direktør i Forenet Kredit. Foto: Thomas Lekfeldt.
KÆRE LÆSER
Det nuværende slagsmål i toppen af den danske finansverden kommer til at skade alle danske banker.
Det er den helt oplagte konklusion på de seneste ugers uro, der kulminerede fredag i sidste uge med, at Nykredit-topchef Michael Rasmussen måtte trække sig som formand for lobbyorganisationen Finans Danmark, og hvor ejeren Forenet Kredit og direktør Marie Bender Foltmann har spillet en afgørende birolle som brandstifter.
Man bliver ikke nødvendigvis særligt populær af at låne penge ud til gengæld for renter og gebyrer. Finanssektoren har altid fungeret - ofte selvforskyldt - som den perfekte boksepude for politikere, der leder efter et bekvemt offer.
Det blev tydeliggjort med den strafskat, som finanssektoren, og kun finanssektoren, skulle betale til Arne-pensionen. Den slags usaglige dummebøder kan politikerne kun slippe afsted med, når man ikke kan slå igen.
Men efter årevis med underskud på imagekontoen i kølvandet på finanskrisen, hvidvaskskandalen og andre dårlige sager, så har der de seneste år været en fornemmelse af, at stemningen var ved at vende. Tydeligst eksemplificeret ved årsmødet i Finans Danmark i december, hvor erhvervsminister Morten Bødskov (S) stik imod traditionerne roste (!) Danske Bank.
Men december føles som længe siden. Nu har Nykredit og dets majoritetsaktionær, Forenet Kredit, sat ild til finanstoppens fælles bolig og trukket imagekontoen i minus.
Årsagen er til at forstå: Nykredit, der det seneste årti har vokset sig gigantisk og dominerende på markedet for realkreditlån er bekymret over væksten i de såkaldte prioritetslån hos bankerne, der er et alternativ til realkreditlån.
Det er jo en ærlig sag. Men i stedet for at tage konkurrencen op med bankerne, så har Nykredit og Forenet Kredit sat gang i en større lobbykampagne over for politikerne og offentligheden.
Til det formål har man blandt andet brugt en tvivlsom analyse fra Kraka Economics, der trods navne- og ejersammenfaldet med tænketanken Kraka er et konsulentfirma, hvor man som kunde kan bestille ydelser til at »oplyse samfundsdebatten.«
Peter Mogensen står bag både tænketanken og konsulentfirmaet foruden rollen som kommentator på TV 2, og det giver det hele et skær af kronisk kasketforvirring. Hvilke interesser taler egentlig hvor?
Kraka-navnet giver nemlig analyserne en fernis af tænketank, men analysen fra Kraka Economics bærer tydeligt præg af at være en målrettet skræmmekampagne, bestilt til lejligheden af Forenet Kredit.
Analysen blev lanceret i Jyllands-Posten i april, hvor Forenet Kredit-direktør Marie Bender Foltmann talte om »et meget drastisk skift i vores boligfinansiering« og »den ulighed, det skaber mellem land og by.«
»Det er på tide, at der tages politisk stilling til, om det er den vej, vi skal. Det er vores realkredit, der er på spil,« lød advarslen.
Som en ekstra trumf stemte Peter Mogensen i hos Jyllands-Posten:
»Ser vi på den ulighed, det her kan skabe, så er det mere markant end de mest markante reformer, vi har lavet i dansk politik de sidste 20 år,« sagde han blandt andet.
Nogen højere?
Konklusionen i Kraka-analysen var tilsvarende klar og voldsom: Det vil øge den økonomiske ulighed, »hvis det danske boligfinansieringssystem bevæger sig væk fra det nuværende realkreditsystem over mod prioritetslån.«
Konsulenthuset antager, at renten stiger med 3 procentpoint for den fattigste tiendedel af boligejerne, men den falder med 0,7 procentpoint for de rigeste.
Med andre ord: Det bliver dyrere for boligejeren at låne i Nakskov og billigere for boligejeren i Hellerup. Et budskab, der går rent ind hos flere af partierne på Christiansborg.
Men det er mildest talt en meget tvivlsom konklusion, da den højst urealistisk antager, at hele boligfinansieringen bliver overtaget af prioritetslån, og fordi den ikke bygger på reelle data. De reelle data vil Nykredit ikke engang selv stille til rådighed.
Samtidig har ingen andre eksperter offentligt bakket op om konklusionen, ligesom ingen faglige kapaciteter, der kender sektoren til bunds, istemmer udlægningen af et truet realkreditmarked som et realistisk scenarie.
Selvom Forenet Kredit havde bestilt og betalt analysen, så kaldte Peter Mogensen den for både nøgtern og »lokumskold« i Jyllands-Posten.
Nu afhænger det naturligvis af ens definition af »lokumskold«, men til de fleste eksamener var analysen dumpet med et brag.
Alene de meget aggressive antagelser om store prisstigninger for de fattigste boligkunder og det tynde datagrundlag ville næppe give høje karakterer ved den grønne dug ved eksamensbordet.
Intet tyder på, at de voldsomme antagelser i analysen har gang på jord i den virkelige verden, hvor prioritetslån trods markant vækst stadig udgør en begrænset del af de samlede boliglån.
Tilbage står finanstoppen med et hus i flammer efter at Nykredit og Forenet Kredit har forsøgt at stække deres konkurrenter med en oppustet skræmmekampagne og ved at tale for et politisk indgreb. Det skader nu tilliden til hele den finansielle sektor og den legitimitet, som sektoren taler med.
Nykredit og Forenet Kredit har som markedsleder kastet sig ud i en ideologisk værdikamp. Men når man skræller de dyre ord væk, så ligner det ikke andet end en defensiv magtkamp for at beskytte sin egen dominerende markedsposition. Det er ikke kønt.
Netop ved at føre skræmmekampagne og råbe på politisk regulering risikerer Michael Rasmussen og Marie Bender Foltmann ikke kun at underminere den finansielle sektors samlede legitimitet. Prisen for at beskytte realkreditmodellen kan også ende med at blive et alvorligt tillidsbrud over for de selvsamme kunder, de påstår at ville beskytte.
I seneste udgave af vores podcast Bundlinjen diskuterede jeg også sagen med økonomisk redaktør Heidi Birgitte Nielsen og finansredaktør Claus Iversen. Det kan du høre her.
Det er også værd at læse Heidis kommentar og Claus’ analyse af sagen.
Derudover vil jeg anbefale denne fine gennemgang af forløbet af David Bentow i Børsen, denne spidse kommentar af Thomas Bernt Henriksen fra Berlingske og denne analyse af Peter Nyholm fra InsideBusiness.
Ugens fem vigtigste historier
1. Nye mål fra DSV
Tirsdag overraskede DSV markedet med nye langsigtede mål. På kapitalmarkedsdagen løftede ledelsen motorhjelmen for verdens største speditørselskab og viste, hvor fremtidens produktivitet skal komme fra. Kresten Andersen var med og skriver indsigtsfuldt derfra.
Sådan vil Jens Lund industrialisere DSV. Kommentar af Niels Lunde.
Det nye DSV 3.0 er klassisk Jens Lund. Kommentar af Søren Linding.
2. Ny nordisk alliance samler prominente navne til kamp
Et nyt nordisk samarbejde samler store virksomheder, fonde og erhvervsprofiler på tværs af landegrænser. Målet er at tage kampen op med den globale konkurrence.
Sille Wulf Mortensen skriver. Læs mere her.
3. Professorer langer ud efter problematisk parløb
Et tæt parløb mellem myndigheder og Aalborg Universitet har i årevis begrænset adgangen til beregningsmodellen bag det udskældte energimærke. Det har hæmmet innovationen og svækket grundlaget for nye klimakrav til erhvervsejendomme, lyder kritikken fra DTU-professor Henrik Madsen og Steffen Petersen, professor på Aarhus Universitet.
Jakob Martini og Simone Scheuer-Hansen med historien.
4. Lundbeck opjusterer efter stærkt første kvartal
Medicinalselskabet Lundbeck viser gode takter i første kvartal og hæver barren for 2026, både hvad angår omsætning og driftsresultat. Læs med her.
5. Ny topchef skærer dansk global producent til efter turbulens
Møbelproducenten Tvilum har gennemgået næsten alt, hvad et dansk industrieventyr kan blive udsat for, over få årtier. Adm. direktør Malene Gammelgaard Nielsen har det seneste år taget markante initiativer for at skrive næste kapitel i selskabets historie.
Jesper Olesen interviewer hende.
Malene Gammelgaard Nielsen CEO i Tvilum. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Ugens podcast
Trods en kontroversiel beslutning om at sænke prisen på benzin markant, har Norge sat renten op på grund af stigende inflation. Kan det være et varsel om, hvad der venter resten af Europa, når Den Europæiske Centralbank mødes næste gang i juni?
Det diskuterer panelet i denne uges udgave af Finans-podcasten Det, Der Tæller.
Gæst: Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank
Vært: Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans
Find podcasten hos Finans, eller hvor du nu ellers finder dine podcasts.
Ugens anbefaling
Danmarks bedste leder lige nu har ikke titel af CEO. Han er ikke uddannet på CBS, og han holder ikke powerpoints om psykologisk tryghed. Han træner fodbold i Aarhus og hedder Jakob Poulsen.
Med weekendens Superliga-sejr over Brøndby kan AGF kalde sig danmarksmestre, en titel den traditionsrige klub ikke har haft i 40 år.
Jakob Poulsen er ikke kun en gave til AGF, han er også en gave til vores forståelse af ledelse - både i sport og i erhvervslivet.
Det skriver virksomhedsredaktør Signe Ferslev Pedersen om i seneste udgave af hendes faste nyhedsbrev »Powerplay«.
Find det her og husk at abonnere!
Ugens citat
»Jeg tror faktisk, at det pres, der kom for et par år siden fra Trump, har gjort noget godt for den her dagsorden.«
Med Donald Trumps tilbagevenden i Det Hvide Hus fulgte et pres på mangfoldighed og ligestilling i erhvervslivet. Men det har været gavnligt, siger DI-direktør Kinga Szabo Christensen i interview med Sille Wulf Mortensen.
Tak for at læse med! God fredag og god weekend.
bh
Simon Bendtsen


