Først ned, så op: Uholdbar slingrekurs om arveskat
Hvordan skal ejere af danske virksomheder planlægge et generationsskifte, der strækker sig over 10-20 år, når politikerne ændrer reglerne hvert tredje eller fjerde år?
KÆRE LÆSER
Det er svært at tage den nye regerings løfter om at ville skabe og fastholde et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv alvorligt.
Det gælder på flere områder, men i særdeleshed på skattepolitikken, hvor den nye røde regering lægger op til at øge differencen mellem banker og andre virksomheder ved en uklædelig strafskat. Og så gælder det beskatningen af at lade virksomheder gå i arv, hvor politikerne nu lægger op til den fjerde kursændring på blot 10 år.
Skattepolitik bør være præget af forudsigelighed og troværdighed, så vi alle som privatpersoner eller virksomheder ved, hvad vi har at regne med. Desværre har skiftende politiske flertal de sidste 10 år, og nu den nye regering, på helt afgørende vis svigtet den kerneopgave.
Den nye regering foreslår at hæve arveskatten for formuer over 10 mio. kr. fra 15 til 30 pct. En fordobling af et skatteniveau er naturligvis voldsomt, men det værste her er slingrekursen.
Frem til 2015 var bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af familievirksomheder 15 pct.
Herefter bliver området underlagt konstante ændringer, og afgiftsreglerne ender som en regulær politisk kastebold. Se engang et syndigt rod:
- 2016–2019 (V- og VLAK-regeringen): Afgiften blev gradvist sat ned fra 15 pct. til 6 pct., med kurs mod 5 pct..
- 2020 (S-regeringen): Reglerne blev rullet tilbage, og afgiften røg direkte op på 15 pct. igen.
- 2024–2025 (SVM-regeringen): Afgiften blev igen lempet og sat ned til 10 pct. Samtidig blev der indført faste, skematiske modeller for værdiansættelse.
- Nu (Den nye firkløverregering): Regeringen lægger nu op til en markant stramning, hvor arveafgiften for dødsboer over 10 mio. kr. skal fordobles fra 15 pct. helt op til 30 pct.. Detaljerne og den endelige udmøntning er endnu uklar, men det er helt oplagt, at det også - og måske i særlig grad - kan ramme virksomhedsejere.
I Børsen siger chefkonsulent Henning Boye Hansen fra BDO det egentlig meget præcist.
»Det, som vores kunder efterspørger, er skatteregler, der er til at tro på. Altså at man ikke løbende ændrer reglerne i op- og nedadgående retning i drastisk grad.«
Ærlig talt. Det burde faktisk ikke være for meget at bede om.
Det tager ofte 5, 10 eller 20 år at forberede og eksekvere et glidende generationsskifte i en mellemstor dansk familievirksomhed.
Når de skattemæssige præmisser ændrer sig hvert fjerde år, svarer det til at flytte målstregen, mens maratonløbet er i gang.
Det rammer naturligvis de familiejede virksomheder. Men det risikerer også at ramme os alle sammen, hvis ejerskabet af den grund ikke kan fastholdes i Danmark, eller hvis ejere af virksomheder bliver presset af de konstante regelskift til at træffe kortsigtede beslutninger.
Det åbner døren for udenlandske opkøb, eksempelvis til store kapitalfonde, der ikke altid prioriterer fastholdelse af danske arbejdspladser, ligesom man risikerer at fjerne familieejede virksomheders lyst til at skalere og bygge noget op, hvis man gør det økonomisk uspiseligt at lade det gå i arv, fordi det bliver for dyrt.
Forhøjelsen af arveafgiften er en del af den samlede skattepolitik fra den nye regering, hvor man også lægger op til at fjerne toptop-skatten. Sidstnævnte er ubetinget en god idé.
Og der kan bestemt være argumenter for at kigge på arvebeskatning, hvis man gerne vil gøre noget ved uligheden. Med arveskat rammer man - i modsætning til indkomstskat - ikke arbejdsudbuddet eller incitamentet til at gøre en ekstra forskel.
Men det store problem her er, at området er blevet gjort til en politisk kastebold sammen med fornemmelsen af, at virksomhedsejere snarere ses som nogen, der skal plukkes, end som nogen, der skal hjælpes til at skabe sunde og bæredygtige arbejdspladser med vækst.
Det er ikke synd for virksomhedsejere eller andre velhavende mennesker, at de skal betale det ene eller det andet i skat.
Men det er synd for os alle sammen, hvis troværdighed og forudsigelighed ofres til fordel for en slingrekurs præget af misundelse, kortsigtede gevinster og politiske særinteresser.
Hvis politikerne virkelig ønsker at understøtte de tusindvis af familievirksomheder, der skal overdrages til næste generation i de kommende år, bevare arbejdspladser i hele landet og styrke de lokalsamfund, som er afhængige af dem, så er der behov for noget, der efterhånden er blevet en mangelvare på Christiansborg: Stabile spilleregler.
Det er nemlig svært at skabe langsigtede sunde virksomheder på baggrund af kortsigtet skattepolitik.
Ugens fem vigtigste historier
1. Donald Trump lover fri sejlads, men Mærsk-topchef afventer
Søndag erklærede Donald Trump Hormuzstrædet for åbent. Men danske A.P. Møller-Mærsk kommer ikke foreløbig til at tænde skibsmotorerne.
Sådan lød meldingen tirsdag fra Esplanaden fra A.P. Møller-Mærsks topchef, Vincent Clerc, i et eksklusivt interview med Finans.
»Det, vi kan se, er positive tegn, men hvad det reelt betyder, skal vi være påpasselige med. Vi skal se aftalen underskrevet, vi skal se detaljerne, vi skal se strædet genåbnet, og vi skal se med hensyn til miner, om der er praktiske udfordringer,« siger Vincent Clerc.
Journalist Kresten Andersen og fotograf Thomas Lekfeldt står bag interviewet. Læs det her.
Våbenhvilen i Hormuz ser anderledes ud fra Det Hvide Hus end fra broen på et containerskib, skriver erhvervskommentator Niels Lunde i kommentar.
Tirsdag mødte journalist Kresten Andersen og fotograf Thomas Lekfeldt Mærsk-topchef Vincent Clerc til interview på Esplanaden i København.
2. Nu er den vigtigste aftale i finanssektoren på plads
AP Pensions datterselskab, Nærpension, har tabt en vigtig aftale til Letpension, der er drevet og delvist ejet af PFA Pension, skriver Claus Iversen.
3. Nordens største typehusfirma har brugt underleverandører involveret i svindel og hvidvask
Efter flere måneders research kan Finans fortælle, at underleverandører til HusCompagniet kan kobles til sager om hvidvask, fakturasvindel og groft uforsvarlig forretningsførelse. Topchef tager skarp afstand fra sagerne.
4. Hackere håner Novo Nordisk
To forskellige hackergrupper siger, at de har krævet løsepenge af Novo Nordisk og ligger inde med bunker af følsomme data.
Lone Andersen og Jesper Kildebogaard skriver om den opsigtsvækkende sag.
5. Trump slukkede for den nye, kraftfulde AI-model - og det er dødsens alvorligt
En ny og meget effektiv AI-model kom på gaden - og så forbød Donald Trump den i hele verden, bortset fra USA. Imens står Europa uden andre muligheder end at heppe på AI-selskabet Anthropic, som forsøger at slå tilbage mod USA’s regering, skriver tech-journalist Jesper Kildebogaard i analyse.
Ugens podcast
I en særudgave af Lunde & Linding fra sidste uges Folkemødet på Bornholm fortæller topchef Rasmus Errboe om genopretningen af Ørsted og om at blive ved med at vokse på den anden side af den nuværende store nybygningsplan.
Hør Rasmus Errboe udfolde sin ambition om at forblive den førende udvikler, opstiller og operatør af havvind i Europa, der efter nogle svære år igen udbyder projekter på lukrative vilkår.
Det kræver ifølge Rasmus Errboe en robust og konkurrencedygtig platform og ikke mindst en organisation, der på trods af modgangen tør handle offensivt.
Hør også, hvad Rasmus Errboe ville gøre, hvis han var Ørsteds konkurrent. Find podcasten her.
Gæst: Rasmus Errboe, adm. direktør i Ørsted
Værter: Niels Lunde, erhvervskommentator på Finans og Søren Linding, erhvervskommentator og debatredaktør på Finans
Podcastredaktør: Kasper Søegaard
Foto: Thomas Lekfeldt
Ugens wow!
Historien om SpaceX er bare for vild.
Det amerikanske rumfartsselskab ejet af Elon Musk havde fredag sin debut på børsen, hvor selskabet satte rekord som verdens største børsnotering nogensinde. Siden er aktien bare fortsat opad.
Hvis blot noget af visionen bliver til virkelighed, vil USA skabe endnu et lag af fremtidens infrastruktur. Børsnoteringen af SpaceX er derfor også en amerikansk magtdemonstration, skriver Niels Lunde i kommentar.
Lyt også til denne lynanalyse fra Finans, hvor techjournalist Jesper Kildebogaard udlægger de svimlende perspektiver.
Medarbejdere fra SpaceX fejrer børsnoteringen på Nasdaq i New York. Foto: Getty Images via AFP.
Ugens citat
»Kevin Warsh er på vej til at revolutionere Federal Reserve.«
Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank, efter Kevin Warsh i denne uge signalerede store forandringer på sit første møde som ny chef for den amerikanske centralbank Fed.
Emma Qvirin Holst og Alexander Bitsch samler op. Det er værd at læse.
Tak for at læse med! God fredag og god weekend.
bh
Simon Bendtsen
