Finans Tech

KÆRE LÆSER

Hvad kommer der til at ske med XYZ, nu hvor Donald Trump er tilbage som præsident? Sådan svirrer usikkerheden lige nu på alverdens områder, og mens der i Danmark selvfølgelig mest er fokus på Grønland, Novo og vindmøller, er der også en hel del at tage fat på set med tech-brillerne.

Helt overordnet har USA fået en regering, der er historisk tæt knyttet til tech-iværksættere og tech-investorer. Ikke af den klassiske slags, rundet af San Franciscos bløde frisind, men af typen ’benhård liberalist’. Udover Elon Musk er Peter Thiel også meget tæt på Trump, og David Sacks er udnævnt til ’AI- og krypto-zar’. Alle tre er en del af den såkaldte PayPal-mafia, så de kender hinanden fra gamle dage, da PayPal blev skabt omkring årtusindskiftet. De er også alle tre meget rige.

Til Donald Trumps indsættelsesceremoni sad også Metas topchef Mark Zuckerberg, Amazons Jeff Bezos og Googles Sundar Pichai prominent placeret. De første to har gjort alt hvad de kunne for at komme på god fod med Trump op til indsættelsen.

Forventningen er nu, at Trumps regering vil have fokus på at fjerne alle forhindringer, tech-giganterne måtte mene, de har. Det gælder også krypto-industrien, som Donald Trump også i valgkampen havde fokus på.

Der er nu sat gang i en gennemgang af USA’s kryptoregulering, så reglerne kommer til at passe bedre til handel med kryptovaluta og andre digitale værdier – Trump lovede i valgkampen at blive en ’krypto-præsident’ og sikrede sig solid støtte i den branche.

Men der er også allerede utilfredshed i branchen, har Financial Times rapporteret, for få dage før indsættelsen sendte Donald Trump sin egen kryptovaluta på gaden, $TRUMP. Det er en såkaldt meme-coin, der på halvanden dag fik en samlet værdi på over 100 mia. kr. – hvoraf Trump-lejren ejer 80 pct. Men derefter blev kursen halveret, og kritikken går nu på, at Trump nu giver mange af sine tilhængere en dårlig første oplevelse med krypto-konceptet, med et stunt, man i bedste fald kan kalde useriøst. I værste fald et slags pyramidespil, der skal trække penge ud af dem, som lokkes til at købe.

En hel flok tech-topchefer sad i første række til Donald Trumps indsættelse. Udover Mark Zuckerburg og hans kone (t.v.) er det Lauren Sanchez og hendes mand, Amazon-stifter Jeff Bezos, samt Googles topchef Sundar Pichai og Elon Musk. Foto: Julia Demaree Nikhinson/AFP/Scanpix

Ellers var det mest konkrete, vi har set indtil nu, en blød landing i det store TikTok-drama, i hvert fald foreløbigt. En af de mest populære apps i USA, især hos de unge, nåede at være forbudt i halvandet døgn, men kun lukket ned i et halvt. For Trump – før han var indsat som præsident – lovede søndag TikTok og selskabets it-leverandører i USA amnesti, hvis de holdt lyset tændt. Mandag – nu som præsident – kunne Trump så i et dekret beordre Justitsministeriet til ikke at gribe ind, med en frist på 75 dage til at finde en løsning. Altså at få solgt mindst halvdelen af TikTok til amerikanske ejere. Og Donald Trump ser gerne, at det bliver til Elon Musk eller Larry Ellison fra Oracle.

Sagen viser tydeligt – for anden gang – hvordan Trumps tech-politik i høj grad handler om at hjælpe dem, der støtter ham. Det skrev jeg om i denne analyse, og min kollega Thomas Høy har ridset hele sagen op her.

Det store, amerikanske it-selskab Oracle, der spillede en hovedrolle i første runde af TikTok-sagaen, tilbage i 2020, vendte også tilbage i en ny hovedrolle. Det skete, da Trump kunne annoncere Stargate-projektet, som skal sikre USA’s gule førertrøje inden for kunstig intelligens.

Intet mindre end 500 mia. dollars – 3,6 billioner kroner – skal der med tiden investeres i datacentre, som Oracle skal drive. Hovedidéen er, at det i hvert fald ikke skal være mangel på computerkraft, som skal være en begrænsning. For kunstig intelligens kræver som bekendt ekstremt meget regnekraft og dermed store, dyre datacentre.

Men ser man nærmere på projektet, hvor OpenAI og den japanske kæmpefond Softbank er med som hovedpartnere, er der ikke så meget nyt eller konkret. Det er mest af alt en hensigtserklæring eller noget, der allerede var sat i gang. Og Elon Musk skrev på X, at Softbank slet ikke har penge til projektet endnu.

Mest afgørende er signalet om at Oracle – hvis hovedejer og stifter Larry Ellison er nær Trump-støtte allerede fra 2016 – nu skal være den primære leverandør af datacenterkapacitet til OpenAI. En rolle som Microsoft har haft indtil nu. Det har sendt Oracles aktiekurs op med 13 pct.

Ugens øvrige nyheder

Trump standser regulering af kunstig intelligens i USA med et dekret. Mens den europæiske AI Act snart træder i kraft, har Donald Trump valgt at fjerne den regulering, der var på vej i USA. Det gør det nemmere at være AI-selskab – og Elon Musk har jo også et: xAI – men dermed er der ingen snor i kunstig intelligens, som jo også kan bruges på måder, der ikke er gode for samfundet. For eksempel hvis kunstig intelligens bliver brugt til at udvælge ansøgere til et job, men har en klar, indbygget bias, som ikke er synlig.

Der skete også andet end Trump, der udsendte dekreter. Hos Netflix går det for eksempel strygende, og streamingtjenesten kunne i et nyt regnskab både fejre 300 mio. betalende kunder, en stigning på 19 mio., og højere omsætning og overskud end forventet. I en magtdemonstration kunne Netflix også hæve abonnementspriserne i USA markant, efter succes med mere live- og sportsindhold.

Ugens anbefaling

Det er måske mere et spørgsmål om kultur og (amerikansk) politik – men jeg synes personligt, at det er ret spændende, hvordan tech-mogulerne og tech-selskaberne på få år er gået fra at være faste støtter af Demokraterne, til nu i høj grad at sværme for Donald Trump og den nye, langt mere kompromisløse udgave af Republikanerne.

I en podcast fra New York Times – som du kan læse på skrift, hvis du har abonnement – fortæller den kendte tech-iværksætter og -investor Marc Andreessen i detaljer om sin vej fra venstre til højre på det politiske spektrum.

I samme boldgade har vi også historien om den danske tech-iværksætter David Heinemeier Hansson, som har boet i USA det meste af sit liv og skabt selskabet Basecamp. Jeg talte med ham før valget om den politiske diskussion i USA, og hvordan det påvirker arbejdslivet i et helt andet omfang end i Danmark. Hos Basecamp valgte David Heinemeier Hansson og hans partner helt at forbyde politiske ytringer og mistede en tredjedel af de ansatte i processen. Men det var »ufatteligt befriende« og »den bedste beslutning nogensinde,« lød hans evaluering.