Finans Tech

KÆRE LÆSER

I sidste uge var jeg ude og snakke med Martin Thorborg, og det er jo ikke ret opsigtsvækkende, for han er her og der og alle vegne.

Men jeg synes, at han havde nogle ret interessante pointer i forhold til kunstig intelligens. Han er ikke bare selv storforbruger af ChatGPT og giver råd til sine børn om, hvilke karriereveje de skal undgå. Men han er også direktør for Dinero, som længe har brugt AI-værktøjer internt, men også i selve produktet. Det bliver udvidet kraftigt nu.

Visionen er at bruge alle de data fra regnskaber og fakturaer, der gennem tiden er plottet ind i Dineros systemer, og så få viden ud af det. Og diskussionen om brugen af virksomhedens helt private data er ret kort hos Martin Thorborg.

»Jeg har spurgt folk om det i opslag på LinkedIn, og 95 pct. er positive, og 5 pct. spørger: ”Har jeg givet min tilladelse til det?” Ja, det har du. ”Betyder det, at mine data bliver brugt af konkurrenter?” Ja, det gør det. I anonymiseret form. Så lukker den ligesom der,« forklarede han.

Omvendt vil alle få glæde af de indsigter – for eksempel hjælp til at finde den rette pris på forsikringer – som man kan få ud af at samle alle disse data, lød argumentet. Og er man ikke tilfreds, kan man stemple ud og finde en anden leverandør.

Den strategi virker sikkert fint for Dinero. Den går nok ikke helt så godt hos Novo Nordisk eller Microsoft eller andre giganter.

Men den satte fingeren på en af de store udfordringer, vi står overfor – især i Europa: Hvor skal vi lægge snittet, så vi både holder fast i beskyttelsen af vores data, men også kan bruge kunstig intelligens?

Jeg har ikke svaret, men jeg håber, at klogere folk end mig finder det. For der er meget på spil. Draghi-rapporten havde fat i problemet og advarede om, at vi risikerer at miste nye, lovende virksomheder, fordi det er for svært at arbejde med kunstig intelligens i Europa.

Et af problemerne er gode, gamle GDPR, som blev forfattet for omkring ti år siden. Udover alt det bøvl, virksomheder generelt har med at leve op til datareglerne, er GDPR blevet en ekstra alvorlig forhindring i en AI-tid. Jeg talte med advokat Christian Wiese Svanberg om GDPR-reglerne, og han fremhævede især AI-problemet. For det er virkelig svært at gennemskue, hvad man må og ikke må, hvis man går i gang med et AI-projekt, hvor man gerne vil bruge en pulje af data i anonym form – ligesom hos Dinero.

Et helt konkret eksempel: Ud af 15 såkaldte signaturprojekter i den offentlige sektor, hvor kunstig intelligens skulle føre til en bedre service eller højere effektivitet, ramte syv af dem ind i ’meget alvorlige’ forhindringer på grund af GDPR.

Det skal selvfølgelig ikke ende med, at vi bare giver los, for vi kan bare kigge mod USA for at se, hvad det kan føre til. Ja, det har måske givet bedre spillerum for tech-giganterne, som i dag er globalt dominerende. Men samtidig kan data om, hvor din bil befinder sig, blive købt og solgt, helt lovligt.

Men det er selvfølgelig uholdbart, hvis vi i EU er endt med at beskytte os på en måde, der spænder ben for fremtiden. Eller rettere, for at vi fuldt ud kan få glæde af den største teknologiske omvæltning i årtier, og måske et af de hurtigste teknologiske skift i verdenshistorien.

Vi kan ikke alle bruge ’take it or leave it’-strategien fra Martin Thorborg.

Nyheder

GDPR skal slankes – men første udspil er en stor skuffelse. I samme boldgade som snakken herover har jeg skrevet en historie om EU’s forsøg på en reform af GDPR-reglerne, som især er en administrativ belastning af små og mellemstore virksomheder. Christian Wiese Svanberg, der selv var med til at lægge grundstenene til GDPR i 2012, afskriver første og lige nu eneste ændring som helt ubetydelig. Til gengæld er der lagt op til en større reform – i 2026.

Historien er en del af en serie, som min kollega William Springer har skrevet om generelle problemer med EU-regulering – ikke bare af data, men på alverdens områder.

OpenAI opkøber kendt Apple-designer for 45 mia. kr. Der er sket en hel masse hos OpenAI, og det forsøgte jeg at opsummere i en artikel – men det mest kulørte er visionen om at producere nyskabende hardware. Til det formål skulle Sam Altman bruge tech-historiens måske mest kendte og hyldede produktdesigner, Jony Ive, så hans lille firma blev opkøbt for 45 mia. kr. Nu skal de to sammen skabe noget, der ifølge deres vision skal kunne erstatte vores smartphone – uden en skærm.

Et af de mest kærlige billeder, jeg nogensinde har set, i anledning af et milliardopkøb. Jony Ive (t.v.) og Sam Altman indgår forretningsmæssigt partnerskab. Foto: PR/OpenAI

Anthropic lancerer Claude 4. Det er snart svært at holde styr på alle de forskellige AI-modeller, men Anthropic er på banen med en ny version af Claude – version 4.0. Fokus er især på evnen til at skrive kode, altså at programmere, mens chatbot-funktionen ikke længere får opmærksomheden. Anthropic er kendt som en slags mere ansvarlig lillebror til OpenAI, for selskabet blev skabt af udbrydere, der mente, at OpenAI var blevet for sløset med AI-sikkerhed.

Sprogkursus med AI-drømme fik smæk af brugerne. AI vil overtage flere og flere opgaver – så langt er de fleste nok enige. Men det kan være farligt at melde for aggressivt ud om at erstatte mennesker med kunstig intelligens. Det fandt amerikanske Duolingo, der står bag digitale sprogkurser, ud af på den hårde måde. I slutningen af april delte selskabet en intern melding om fremover at bruge AI til alt, hvor det var muligt. Det førte til et væld af kritiske kommentarer, hver gang Duolingo lavede opslag på sociale medier. Og nu har topchef Luis von Ahn på LinkedIn måttet trække lidt i land. »Jeg forestiller mig ikke, at AI vil skulle overtage det arbejde, vores ansatte gør,« siger han blandt andet. Men også at retningen imod mere AI er uundgåelig: »AI skaber usikkerhed for os alle, og vi kan reagere med frygt eller med nysgerrighed.«

Elon Musk rejser milliarder til xAI – til gigantisk markedsværdi. Det er gået stærkt hos xAI, som så dagens lys i marts 2023, men som nu er 738 mia. kr. værd. I hvert fald for de investorer, der nu skyder penge ind i en runde på knap to mia. kr., som Elon Musk rejser. Der er i øvrigt rygter om en snarlig fusion mellem xAI og Tesla, og tidligere har xAI købt det sociale medie X. Elon Musk er i en bitter strid med Sam Altman og OpenAI, og xAI er Musks modsvar. Selskabet står bag chatbotten Grok (Financial Times)

Mere Elon Musk: Tesla sætter gang i selvkørende taxaer om en uge. De længe ventede robotaxis fra Tesla skal efter planen have debut den 12. juni. Det sker i Austin, Texas, og i begyndelsen er det med ti biler på gaden. Imens har Google-selskabet Waymo passeret én million robotaxi-ture om måneden og har nu over en fjerdedel af det samlede taxamarked i San Francisco. Teslas robotaxi-planer, altså bykørsel uden en chauffør i bilen, har gennem årene været brugt som forklaring på Teslas ekstreme markedsværdi (den forklaring er nu udvidet med robotten Optimus). Imens skriver FDM i en ny biltest, at en Tesla Model Y ligger i bund målt på assistentsystemer, altså hvis man ikke bruger 29.000-58.000 kr. på at købe ekstra software.

Ugens anbefaling

Hvis du har fulgt med i tech-branchen længe nok, kan du huske, hvordan nye teknologier tidligere har sendt tech-giganterne ud i nye brydekampe. For eksempel da Apple lancerede iPhone, og Nokia gik ned i flammer. Nu er den nye ’ting’ helt indlysende kunstig intelligens. Nu bliver tech-giganterne målt på, om de er med i front med AI.

Derfor er det virkelig interessant at læse, hvordan – og hvor galt – det står til hos Apple. I en lang historie med mange interne (og anonyme) kilder fortæller Bloomberg Businessweek om Apples enorme kvaler. Hvordan de internt græmmer sig over problemerne med Siri, om magtkampe i toppen, som Apples AI-direktør tabte, om det store bilprojekt, der blev lukket efter mange års forsøg, fordi man ikke havde styr på AI-delen. Og hvordan fokus på beskyttelse af kundernes data spænder ben, ligesom der slet ikke blev købt nok GPU’er hos Nvidia i første runde – og så endte Apple bag i køen. Artiklen kræver abonnement, men var så oplysende, at jeg alligevel tog den med her.

Businessweek har i øvrigt også en tilsvarende grundig historie om Microsofts AI-udvikling, dog væsentligt mindre afslørende.

Og for fuldstændighedens skyld: Et fint interview med Google-topchef Sundar Pichai om samme temaer, hos The Verge (som er gratis).