Finans Tech

KÆRE LÆSER

Skal Danmark bygge krigsskibe selv fra bunden? Eller er det okay, nu hvor det haster lidt med at styrke vores forsvar, at købe skroget i Polen eller få bygget de første skibe i Tyskland?

Det spørgsmål har jeg kigget på i denne uge sammen med en kollega i anledning af, at der er kommet lidt ekstra skumsprøjt i den diskussion. Den store tyske skibsbygger NVL, som har bygget over tusind flådeskibe gennem tiden, har nemlig budt ind på opgaven med en langsigtet plan om også at producere skibe på Lolland.

Hvor vigtigt er det, at vi kan selv? Det handler både en hel masse om erhvervspolitik og arbejdspladser og i sidste ende om vores nationale sikkerhed. Men det handler også om teknologi og teknologisk selvstændighed, som jo har været et stort tema i år.

Siden Trump rykkede ind i Det Hvide Hus i januar, har vi talt rigtig meget om vores afhængighed af amerikansk software og de store platforme og datacentre med amerikanske ejere.

Men går alting helt galt, og alle amerikanske leverandører lukker for dansk adgang, kan vi nok med tiden selv udvikle alternativer. Netflix bliver skiftet ud med Filmstriben, og Facebook med en ny version af Arto. Okay, det blev ret karikeret, men software og funktionalitet kan kopieres, og vi har mange dygtige udviklere i Danmark.

Hardware er en anden snak. Hvis vi ikke kan få adgang til moderne computerchips, har vi et meget alvorligt problem. Her har vi ikke en jordisk chance for selv at bygge noget af det, som TSMC i Taiwan kan trylle frem. For teknologien til chipproduktion er i dag så ekstrem, at TSMC’s konkurrenter ikke kan følge med. Selv ikke Kina, der virkelig, virkelig prøver at nå samme niveau, har haft held med det.

Den slags hardwareafhængighed kan man ikke leve med i USA. Den tidligere så ubestridte chipskonge Intel er kørt agterud på de nyeste chipteknologier. Så nu taler Trump-regeringen om at tage en 10 pct. andel af Intel – noget som før ville have været helt utænkeligt og ren kommunisme. Men Intel er USA’s eneste bud på et alternativ, hvis TSMC ikke længere kan levere. For eksempel – i værste fald – hvis Kina invaderer Taiwan. Det er i hvert fald den officielle begrundelse – med Trump ved man aldrig helt, hvad der ellers ligger af økonomiske motiver.

Men tanken om, at staten er nødt til at tage medansvar eller måske hele ansvaret for, at man som nation stadig behersker nøgleteknologier selv, begynder efterhånden at brede sig. Fra software til hardware.

Jeg så forleden i DR-programmet ’Tæt på sandheden undersøger’, at en ekspert i prepping anbefalede at have alkohol i sit prepping-lager, fx en flaske vodka. Om ikke andet havde man så noget at bytte med, hvis nogen havde købt stort ind af dåsetun, men savnede en god brandert, og alle butikker var lukkede i en krisesituation.

Det var nogenlunde samme budskab – bortset fra det med at drikke sig fuld – som jeg fik fra Jörg Hübner, leder af DTU Nanolab, for to år siden. Det handlede om computerchips og de danske firmaer, som er en del af den globale chipsindustri.

»Hvis vi holder os udenfor, har vi ikke noget at bytte med, og så er det et helt andet game. Så står man ude i siden med hatten i hånden,« sagde han dengang.

Tilbage til krigsskibene. Her har Danmark faktisk en lang historik som en nation, der byggede egne skibe. De fregatter, som Søværnet fik leveret i 2011, blev bygget på Lindøværftet ud fra et dansk design, som siden er blevet eksporteret til flere andre lande.

Men de skibe blev også de sidste store skibe, som blev bygget i Danmark. Og den pause kan nu gøre det svært at leve op til alle politikernes krav: Hurtig og effektiv oprustning – og at skibene ikke bare skal købes i udlandet, men bygges eller samles i Danmark.

Selvom der stadig er mange virksomheder i Danmark, der stadig arbejder med skibsbyggeri eller -reparation, har vi selvfølgelig ikke alle dele til et krigsskib. Vi mangler for eksempel alle typer af våben.

De nuværende skibe i Søværnet er udstyret med missiler fra USA, med en kanon fra Italien og torpedoer fra Italien og Frankrig. Vi er altså stadig afhængige af vores allierede, selv hvis vi kan bygge et skib i verdensklasse. Og denne gang går det nok ikke at sejle rundt uden de afgørende missiler i det, som sømændene døbte ’ønskebrønden’. Altså de missilbrønde på vores fregatter, som har stået tomme siden skibene blev taget i brug i 2011.

Ligesom en CIO i en virksomhed nu skal forholde sig til digital suverænitet og selvforsyning, når en ny aftale med Microsoft er undervejs, er der altså mange, mange andre områder, hvor vi er helt afhængige af andre.

Og i det helt store perspektiv er hardware altså lidt sværere at erstatte end software.

UGENS NYHEDER

Hvad gør vi, når internettet og mobilnettet er nede, fordi strømmen er gået? Selskabet, der driver de klassiske høje master til tv- og radio-broadcast, Cibicom, er nu klar med nødkommunikation i et helt lukket system, der skal hjælpe for eksempel energisektoren og beredskabet, hvis det store nedbrud rammer.

Vores støt stigende brug af AI-chatbots koster solide mængder strøm og energi - men den nye GPT-5 fra OpenAI ser ikke ’værre’ ud end tidligere. Det er svært at sige, hvor meget energi et spørgsmål til ChatGPT koster. For det første kan den nye version nu selv vælge, hvor meget den skal regne på svaret, og for det andet er OpenAI meget hemmelighedsfulde på det område. Men en ekspert vurderer, at det er på niveau med forgængeren. Hvorfor kunstig intelligens er så energislugende, kan du læse om her.

Energiforbruget til kunstig intelligens er også forklaringen på, at Energistyrelsen nu hæver sit estimat for Danmarks samlede strømforbrug. Datacentre fyldt med brandvarme Nvidia-chips vil nemlig i det nye estimat bruge 17 terawatt-timer (TWh) i 2030, en stigning i estimeret forbrug fra 10,9 TWh. Til sammenligning bruger danske virksomheder og husholdninger i dag samlet 38,4 TWh. (Børsen)

Dine ansatte bruger AI-chatbots i stor stil – men ikke dem, som virksomheden har godkendt. En måling blandt danske virksomheder, som Microsoft står bag, viser, at 70 pct. af danskerne har brugt AI-værktøjer på arbejdet, som ikke var stillet til rådighed af virksomheden eller på anden måde tilladt. Det er også under hver tredje virksomhed, der overhovedet har en politik for brugen af AI på arbejdet. (ITWatch)

Japanske Softbank skyder 13 mia. kr. i Intel, som er i strid modvind og i seneste kvartal fik et underskud på 18,3 mia. kr. Samtidig vil Trump-regeringen nu tage 10 pct. ejerskab af Intel. Begrundelsen er en blanding af national sikkerhed og selvforsyning, og at Intel har modtaget over 50 mia. kr. fra staten under Biden-regeringens støtteprogram til lokal chipproduktion. (BBC)

OpenAI bliver 500 mia. dollars værd i en aftale, hvor ansatte sælger aktier. Kapitalrejsningen fortsætter hos OpenAI, denne gang dog penge til de ansattes lommer, for de kunne hente 38 mia. kr. ved at sælge deres medarbejderaktier til en gruppe af OpenAI’s eksisterende investorer. Så er det også nemmere at sige nej til Mark Zuckerberg, når han kommer forbi og lokker med milliarder i bonus, hvis de skifter til Meta. (Bloomberg)

Hvor kommer pengene fra? Vi effektiviserer bare med AI! Vi har helt sikkert gjort virksomheder og den offentlige sektor mere effektiv gennem årene ved hjælp af digitalisering, men gevinsterne er også tit blevet oversolgt. Den klassiske ’så sparer medarbejderne hver fem minutter om dagen, og så kan vi skære to årsværk’. Nu er det selvfølgelig kunstig intelligens, som ifølge politikerne nok skal levere alle de effektiviseringer, der er brug for. Senest f.eks. fra Pernille Rosenkrantz-Theil, kandidat som overborgmester i København, der vil gøre børnepasning gratis og derfor mangler 800 mio. kr. i budgettet. Men at nogle nye AI-systemer lige løser det budgetproblem, får Version2/Ingeniøren fint manet i jorden.

UGENS ANBEFALING

Det er dejligt med teknologibegejstring og troen på en bedre fremtid. Men det er også nødvendigt med kritiske stemmer, der står klar med nålen, hvis ballonen bliver pustet for meget op.

Kunstig intelligens bliver tit hypet langt over, hvad der er realistisk at forvente – for eksempel al snakken om AGI og super-intelligens. Altså at computeren inden længe bliver ligeså klog som et menneske og kan overtage de fleste af vores opgaver. Eller måske overtage verdensherredømmet, hvis man er mere pessimist.

Jeg følger amerikanske Gary Marcus, som har arbejdet med kunstig intelligens i årtier, og han er efterhånden blevet ret kendt for sin kritik af især OpenAI og Sam Altman. Som den sure gamle mand ovre i hjørnet, der aldrig er tilfreds. Men han har også løbende ramt plet, for eksempel med sine forudsigelser om, at den store lancering af GPT-5 ikke ville være så banebrydende, som mange forudså.

Find hans nyhedsbrev her - overskriften på hans indlæg om GPT-5-lanceringen var for eksempel: ”GPT-5: Forsinket, overhypet og undervældende. Og det er ikke det værste af det hele.”