Finans Tech
Kina sidder med en kæmpestor rød sluk-knap - og vi kan ikke gøre noget
KÆRE LÆSER
Den kinesiske regering sidder med en stor rød sluk-knap. Hvis de trykker den helt i bund, vil produktionen af alverdens teknologiske produkter – nærmest alt med en elmotor eller et batteri, men også meget andet – gå i stå. I det meste af verden, i løbet af et par måneder. Kina er nemlig blevet helt dominerende inden for produktion af sjældne jordarter.
Lyder det voldsomt?
Det er desværre den kølige vurdering fra en af de førende eksperter på området, amerikanske Dr. Gracelin Baskaran, leder af et program for kritiske mineraler hos den indflydelsesrige tænketank Center for Strategic and International Studies.
Nu er verden vågnet op til den trussel, som Kina de seneste uger har valgt at aktivere med eksportrestriktioner på nogle af de 17 sjældne jordarter. Men problemet er, at det nærmest er for sent at gøre noget ved det. Det har jeg skrevet om her.
Det tager i gennemsnit 29 år at få en ny mine i gang i USA. Anlæg til at udvinde de sjældne jordarter – som kun kommer i meget lav koncentration og derfor kræver meget arbejde at udvinde – er endnu sværere at få løbet i gang. Og så kræver det store mængder energi.
Vi sidder med andre ord i saksen, selvom vi måske kan begynde at begrænse antallet af metaller og mineraler, hvor verden som helhed er helt afhængig af Kina. Danmarks statslige fond Eifo har for eksempel lige annonceret et lån til genåbningen af grafitminen Amitsoq i Grønland.
Grafit er et vigtigt metal, som Kina indtil for få år siden havde nærmest fuldt monopol på, men det er ikke et af de 17 sjældne stoffer, som konflikten lige nu handler om.
Grafitminen Amitsoq i Grønland skal genåbnes, efter mere end 100 års dvale. Den danske statsfond Eifo yder lån til formålet, for det er pludseligt blevet vigtigt at kunne skaffe den slags selv. Foto: Eifo
Jeg har skrevet en hel del gennem tiden om de monopoler inden for chipproduktion, der er opstået. Med chipproducenten TSMC fra Taiwan, udstyrsproducent ASML fra Holland og senest Nvidia fra USA – som i øvrigt får produceret sine chips hos TSMC. Den koncentration har USA udnyttet og igennem otte år gradvist udelukket Kina fra adgang til chips fra øverste hylde.
Nu er det payback time.
Vi har haft en brat opvågning efterhånden mange gange. Som har vist, at den stigende grad af arbejdsdeling imellem landene, globale forsyningskæder og just-in-time-levering kan være risikabelt og skrøbeligt.
For eksempel skabte corona-pandemien store problemer for forsyningskæderne, og vores bilfabrikker stod stille i uge- og månedsvis. Den snigende hybridkrig, vi nu har fokus på, har afsløret enorme sårbarheder, så vi køber vand ind til prepperlageret, hvis vores vandværk bliver hacket.
Nu er det sjældne jordarter, der ryger til tops på vores bekymringsliste. Og i mandags blev endnu en uheldig koncentration blotlagt: Amazon Web Services blev ramt af et tre timer langt nedbrud i USA, der kunne mærkes globalt. Omkring 2.000 selskaber blev ramt, da verdens absolut førende leverandør af computerkraft i skyen. Herunder store, globale kæder som Starbucks og populære apps og spil som Snapchat og Fortnite.
At vi som samfund er helt afhængige af én cloud-leverandør, Amazon, følger i forlængelse af den snak, vi har haft siden Donald Trump blev præsident igen: At vi skal være mindre afhængige af enkelte, amerikanske leverandører – for eksempel af Microsoft eller af Elon Musks Starlink. Men puha, det er svært for en digitaliseret virksomhed med mere end en håndfuld medarbejdere at droppe Microsoft og andre amerikanske leverandører totalt. Når du hører om forsøg på at løsrive sig, er det næsten altid i den offentlige sektor.
Jeg ved ikke, hvor balancen skal gå. Men efter at have læst op på balladen om sjældne jordarter, virker det både indlysende, at vi ikke skal overlade det hele til Kina. Men samtidig er det svært at forestille sig, at vi inden for en årrække (eller selv flere årtier) vil kunne blive selvforsynende med alt det, vi har brug for i Europa.
Hvis vi ender med at bruge uhyrligt mange milliarder på at kunne producere egne chips i Europa, på et acceptabelt niveau, vil der stadig være mange andre områder, hvor vi ikke selv kan levere. Men vi skal selvfølgelig forsøge at finde områder, hvor vi har noget unikt, så vi har noget at handle med. Som ASML, der voksede ud af hollandske Philips og endte med at være eneste producent af den maskine, der kan lave de hurtigste computerchips. Med tyske Zeiss som afgørende underleverandør.
Og ellers må vi nok bare håbe på, at USA’s forsøg på afpresning af resten af verden ikke varer ved. For den slags ender tilsyneladende altid med dårlig stemning globalt. Hvor Europa står tilbage, ubeskyttet mellem kamphanerne, og bliver ramt i krydsilden.
UGENS NYHEDER
It-branchen råber på kvalificeret arbejdskraft – og Danske Bank har succes med en alternativ løsning. I samarbejde med ReDi School bliver højtuddannede kvinder med udenlandsk baggrund tilbudt kurser i it-fag og praktik. Og omkring halvdelen får efterfølgende et job hos banken. For eksempel har en jurist uddannet i Indien meget svært ved at arbejde med dansk jura – men er et hit inden for cybersikkerhed, hvor der er mange regler og regulativer.
Det er en af de sjoveste og mest kulørte brancher, jeg dækker: Spilbranchen. Men det er også big business. Og nu har en række domme imod Apple og Google ført til en heftig udvikling i branchen. Nu kan spilfirmaerne nemlig få lov at sælge spil til telefonen uden at betale 30 pct. af indtægterne til Google og Apple. Jeg talte med to eksperter om alt det nyeste i spilbranchen.
Spillet Grand Theft Auto 6 har været på vej i mange år og er endt med at koste op mod 12 mia. kr. at udvikle. Men den store udvikling sker lige nu blandt de ’mindre’ spil. Foto: PR
Danmarkshistoriens dyreste it-projekt nærmer sig sin afslutning. Det skulle koste 96 mio. kr. - regningen endte på 4,5 mia. kr. Projektet med at automatisere ejendomsvurderinger i Danmark blev sat i gang for ti år siden, og min kollega Iben Schmidt har set på tallene. Der er for eksempel brugt 669.000 kr. på konsulenter - hver dag i gennemsnit.
Tesla hæver omsætningen, men tjener mindre. Nyt kvartalsregnskab fra Tesla viser, at omsætningen fra salget af biler steg med 6 pct. i forhold til for et år siden, og den samlede omsætning steg med 12 pct. til 181 mia. kr. Men overskudsgraden blev næsten halveret til 5,8 pct. Tesla havde som altid fokus på fremtidens produkter og lovede produktionsstart for lastbilen Semi og den selvkørende Robocab engang næste år. Og så skal det ikke-helt-selvkørende Robocab-program rulles ud til 8-10 byer i USA inden nytår – væsentligt færre end tidligere meldt ud.
Kæmpe nedbrud hos Amazon Web Services i tre timer. Som nævnt tidligere blev flere tusind apps og internet-selskaber og virksomheder ramt mandag af et nedbrud hos Amazons cloud-leverandør AWS. Det var en fejl i DNS-opsætning – det grundlæggende system til at dirigere trafikken rundt – som førte til totalt nedbrud i den vigtigste ’region’ hos AWS, nemlig USA East 1. Udover store selskaber som Starbucks, Uber-konkurrenten Lyft og de britiske skattemyndigheder betød nedbruddet også, at app-styrede elevationssenge ikke kunne bruges.
Sådan forbereder tech-giganternes topchefer sig på apokalypsen. Eller hvad de nu forbereder sig på. De fleste af dem har i hvert fald sørget for meget omfattende forberedelser. For eksempel Mark Zuckerberg, der har et beskyttelsesrum på 500 kvadratmeter på Hawaii, udover det han har under sit normale hus i Silicon Valley. Alt det og meget mere i denne feature, der også peger på, hvad tech-topcheferne frygter.
Danske teleselskaber har læst med på sms’er, selvom det ikke er lovligt. Et nyt AI-baseret system skulle scanne danskernes sms’er og stoppe svindel ved at filtrere masse-sms’er fra. Men det virkede ikke, og i stedet blev mennesker af kød og blod sat til at læse sms’er, også helt almindelige, private beskeder. Det har Ingeniøren afsløret. Og spørgsmålet er nu, om det får konsekvenser. Det er også en god påmindelse om, at kunstig intelligens ikke altid er den gyldne løsning.
UGENS ANBEFALING
AI sjask. Det kunne være den danske oversættelse af det engelske ’AI slop’ (men vi ender sikkert bare med at bruge engelske ord, som vi plejer). Altså indhold skabt med kunstig intelligens – tekst, billede, video, musik – som umiddelbart ser rigtigt ud og lyder rigtigt, men som viser sig at være noget maskinskabt sjask.
Den slags er allerede begyndt at brede sig voldsomt. 80 pct. af al ny musik, der bliver uploadet til Spotify, er nu AI-genereret, ifølge Financial Times. Opslag på Instagram og andre medier med falske AI-billeder sprøjter ud, med opsigtsvækkende motiver, i håbet om at høste kliks og hente lidt indtægter på de billeder, der går viralt.
Det er en kæmpe omvæltning, og mest af alt sørgeligt, men det er også sjovt. I hvert fald når John Oliver behandler emnet. Så ugens anbefaling er denne video fra Last Week Tonight, et indslag på knap en halv time. Som faktisk er fra juni, men kun endnu mere relevant i dag, efter lanceringen af Googles Nano Banana og OpenAI’s Sora 2. Seneste ’sjove’ brug af AI-billeder er i øvrigt en prank, hvor teenagere sender deres forældre (falske) billeder af hjemløse, der sidder hjemme i familiens sofa.
