Finans Tech
Googles flex udløser rød alarm hos OpenAI - og spænding på tilskuerrækkerne
Dette er et ugentligt nyhedsbrev til dig, der vil forstå teknologiens verden. Du kan abonnere her, så modtager du det direkte i indbakken hver torsdag.
KÆRE LÆSER
Som journalist er det nemt at falde i det, man kunne kalde sports-fælden. Når landsholdet har spillet en vigtig fodboldkamp, vil overskrifterne de næste dage typisk enten være, at det hele var fantastisk – ”Sådanmark!” – eller at landstræneren skal fyres og halvdelen af holdet sendes på pension.
Det gælder også lidt, når vi skriver om virksomheder. Er billedet lidt gråt og mudret, skruer vi op for kontrasten, så det hele bliver lidt mere sort/hvidt, og vi kan udpege den store vinder eller taber.
I fredags skrev jeg om Googles store comeback, og i den genre er det altid en risiko, at man så bare finder alle de positive historier og ignorerer det, som måtte trække i den anden retning. Men jeg føler mig nogenlunde sikker på, at det ikke var helt skævt her, ikke mindst efter at The Information skrev om Sam Altmans interne mail til OpenAI’s ansatte i tirsdags.
Her erklærer han nemlig ”code red” – katastrofealarm – og at alle kræfter nu skulle sættes ind på at forbedre ChatGPT og de underliggende AI-modeller. Andre satsningsområder, for eksempel at få reklamer ind som en ny indtjeningskilde, skal om nødvendigt sættes på pause, lød den interne besked fra OpenAI-topchefen.
”Code red” er nok bare et almindeligt amerikansk udtryk, men set udefra virker det ekstra ironisk, at det nu er OpenAI’s tur til at trykke på den store alarmknap og bruge netop ”code red”-begrebet. Det samme skete nemlig hos Google i starten af 2023. Her steg de to stiftere ned fra deres bestyrelsesposter langt fra det daglige arbejde og erklærede ”code red”, fordi Google var blevet taget på sengen af OpenAI. Google stod tilbage noget rystet, og de første forsøg på at komme med en ChatGPT-konkurrent gik ikke så godt. Det store comeback kan du læse om i min (lidt lange) historie her.
Jeg har vist skrevet det før på denne plads, men det er altså spændende at følge den kamp og positionering, der finder sted lige nu, og som potentielt kan afgøre, hvem der bliver dominerende i de kommende år. Groft sagt – om vi om fem og ti år stadig spørger ”chatten” (ChatGPT) eller om vi spørger Google. Eller noget helt tredje, for eksempel helst bruger Apples løsning i vores iPhone, som så måske i virkeligheden er leveret af Google.
Historien om Kodak, der som producent af analoge film fuldstændig missede overgangen til digitalkameraer, selvom firmaet selv havde været blandt de første til at udvikle et digitalkamera, er velkendt. Ja, den er måske nærmest skamredet i alverdens slideshow om innovation og dilemmaerne, som en dominerende aktør står i, hvis en ny teknologi truer forretningen.
Men det er svært ikke at drage paralleller til Google. Det var jo her, hvor hele det teknologiske fundament for den nye bølge af kunstig intelligens blev udviklet. Mere præcist konceptet med store sprogmodeller, som Google-forskere opfandt i 2017 – og så offentliggjorde som forskning, alle kunne bruge. Ups. I stedet blev det så OpenAI, der bragede igennem med ChatGPT.
I de klassiske historier om innovation ville Google stå i en svær situation, hvor man ikke tør satse på den nye teknologi, fordi det kunne ødelægge den hidtidige forretning. I Googles tilfælde har der været en del spekulation om fremtiden for Googles søgemaskine, som er den store pengemaskine hos Google. Hvis vi hellere vil bruge ChatGPT eller en anden chatbot.
Men sådan er det ikke gået. Noget er der sket. Google har fået vendt skuden og brager nu afsted som et atomdrevet hangarskib.
Imens samler opmærksomheden sig omkring OpenAI.
Tech-analytiker Ben Thomson har en god (men ret lang) analyse af selskabernes ’voldgrave’ – altså det, som skal beskytte dem imod at blive løbet over ende af konkurrenterne. Kort fortalt mener han, at OpenAI stadig har en rigtig god position med lige nu 800 mio. ugentlige brugere af ChatGPT. Ligesom Google blev den foretrukne søgemaskine med et bedre produkt engang, og så har de fleste aldrig prøvet andet, så har ChatGPT fået den rolle indenfor AI-chatbots.
Analysen hos den generelt meget OpenAI-kritiske Gary Marcus lyder omvendt, at OpenAI har skudt over målet. Med et gigantisk forbrug og stadig relativt begrænsede indtægter lever OpenAI af hele tiden at kunne rejse nye milliarder. I alt er der nok rejst omkring 650 mia. kr. fra investorer, vurderer han. Men samtidig har OpenAI skrevet under på indkøbsaftaler om datacentre, chips og meget andet for samlet knap 9.000 mia. kr.
Når man lever på investorernes nåde, og en forventning om massiv vækst i fremtiden, kan det være meget alvorligt at miste sin teknologiske førerposition – og endnu mere alvorligt, hvis væksten så begynder at svigte.
Jeg ved ikke, om tallene er helt valide, men en investor med fortid hos Google har via trafiktal fra tjenesten Similarweb lavet lidt regnestykker. Konklusionen lyder, at lanceringen af Googles nye version af Gemini-chatbotten førte til et fald i brugen af ChatGPT på 6 pct.
Google er stadig lillebror i antallet af brugere, men fordi der kom flere brugere hos Google, steg Gemini-trafikken fra 21 til 31 pct. af ChatGPT’s trafik. Altså: Hvis ChatGPT’s trafik sættes til 100, er Google Gemini nu gået fra en femtedel til en tredjedel af den trafik. En markant ændring.
Gary Marcus er i øvrigt både AI-iværksætter, psykolog, professor og nu en stemme i AI-debatten, der får mere og mere opmærksomhed. For han har vist sig at ramme plet nogle gange med sine forudsigelser og sin kritiske tilgang til hele AI-hypen.
Men altså – det går op og ned i showbiz, og så længe bolden er rund, kan alting ske og alt det der. Vi er stadig i begyndelsen af det store teknologiskift, som brugen af kunstig intelligens jo er. Markedsandelene er stadig meget flydende. Men med tiden stivner de. Og vi er måske ved at nærme os enden på begyndelsen.
UGENS NYHEDER
Bitcoin falder og falder – men hvorfor? Efter en sand kryptofest, da Donald Trump vandt præsidentvalget i november, blandt andet med løfter om mindre regulering af kryptovalutaer, går det nu hurtigt den anden vej. Min kollega Daniel Skinbjerg har set nærmere på den store nedtur, der har ramt bitcoin.
Tim Cook er ved at planlægge sin egen pensionering. Efter 14 år som topchef for Apple er Tim nået til – langsomt – at finde sin egen afløser. Hvornår han træder tilbage, er der delte meninger om, men noget er i gære, er de bedst orienterede Apple-iagttagere enige om. Jeg kiggede nærmere på processen og på de mulige afløsere her.
Anthropic tager første skridt mod børsnotering. Den mindre kendte konkurrent til OpenAI kan ende med at komme først med en børsnotering og overhale ’storebror’ indenom. Børsnoteringen kan blive verdens største, for selskabet forventes at ramme en markedsværdi på 1.900 mia. kr. ved en kommende kapitalrejsning. Anthropic står bag chatbotten Claude, har blandt andet Amazon, Google og Microsoft som store investorer, og er især blevet populær hos softwareudviklere. Ifølge Financial Times har Anthropic nu valgt advokatselskabet, der skal føre selskabet på børsen, forventeligt i 2026.
Skiftet væk fra Office-pakken driller i Digitaliseringsministeriet. Siden juni har 38 frivillige brugt softwaren Collabora, et alternativ til Microsofts Office-pakke, men det går ikke helt gnidningsfrit, kan Version2 skrive ud fra intern korrespondance. Der er løbende en række irriterende fejl. I oktober skulle ministeriet efter planen have taget stilling til, om den ikke-amerikanske software skulle bredes ud til hele ministeriet, men beslutningen blev at fortsætte med forsøget. Collabora-softwaren er gratis og open source, men bliver leveret af Cbrain, der står for at tilpasse den. Det skal også med, at kravene i et ministerium, der arbejder med særlige fagsystemer, kan være anderledes end i en virksomhed.
UGENS ANBEFALING
Mangler du en julegave til din mor eller far? Som virkelig ikke mangler noget? Hvis det er en teknologisk nysgerrig, men også lidt forsigtig type, kunne du overveje en hjælpende hånd i retning af at få taget hul på alle mulighederne med kunstig intelligens. Analyse af blodprøver i ChatGPT. Sjove billeder med Googles Nano Banana. Eller sange skabt af AI hos Suno. Osv. osv. Jeg fik i november et anmeldereksemplar af en ny bog, der netop er skrevet som en let indføring i al den slags. ”Kørekort til AI” af Niels Tradsfeldt. Han er journalist med et langt CV indenfor formidling, blandt andet aftenskolekurser i ny teknologi. Og bogen er både overskuelig (og ikke så tyk), og tager læseren godt i hånden.
Der er selvfølgelig også andre muligheder på boghylderne. Anders Bæk udgav sidste år bogen ”AI Epoken”, som favner lidt bredere, men den er nu halvandet år gammel, og det kan være en ulempe med en teknologi, der rykker sig næsten dagligt. Derudover har jeg fundet bogen ”AI for begyndere” af svenske Johan Falk, som er oversat til dansk – den er fra september og dermed også ret ’frisk’.
Mest optimalt ville det være med et kursus, men det marked har jeg ikke undersøgt – og det er også lidt sværere (og dyrere) at give i gave. De fleste kurser er målrettet erhvervslivet, så det er nok mest aftenskolerne, der er relevante her.
