Tillykke til Apple - fra en ikke-fanboi

KÆRE LÆSER

Jeg købte min første Macbook i 2006. Men det var en mandagsmodel. Batteriet blev skiftet flere gange på garantien, men problemet vendte tilbage lige efter garantien udløb og gjorde min bærbare til en stationær computer. Og jeg vænnede mig aldrig til, at der ikke er en Delete-tast på en Macbook.

Jeg skiftede til iPhone i 2021 på grund af harmonisering i husstanden. Og brugte de første mange måneder på at brokke mig over, at Apple dengang endnu ikke kunne levere et always-on-display.

Så jeg er altså ikke en klassisk Apple-fanboi. Men i dag er det tid til at hylde Apple, som fyldte 50 år den 1. april.

Jeg kommer ikke til at gennemgå den lange og meget spændende historie om Apple. Tilbage i 2022 skrev jeg mere grundigt om Apples historie - og ellers kan jeg stærkt anbefale Walter Isaacsons bog om Steve Jobs, hvis du mangler noget påskelæsning. Eller denne historie fra New York Times, hvor en af de første medarbejdere fortæller om sine 50 år hos Apple.

Et par nedslag fra Apples historie:

Apples første produkt i stor skala, Apple II-computeren fra 1977, var banebrydende hos virksomhederne. Nu kunne de få en personlig computer, hvor en mellemleder kunne få lov at arbejde med regneark på sin egen maskine, i stedet for at skulle køre med store, centrale systemer fra IBM, som var alternativet dengang.

IBM kom først med et modspil med den lidt stedmoderligt behandlede IBM PC fire år senere. Men IBM og Microsofts PC-standard vandt så det meste af markedet, mest fordi der kom en masse kopier – dengang kendt som bambus-computere.

Steve Jobs havde en meget klar mission, allerede dengang: Han ville gøre computere nemmere at bruge, så han brugte al sin energi på Mac-computeren, der blev lanceret i 1984. Det blev verdens første masseproducerede computer med en grafisk brugergrænseflade. Altså vinduer og ikoner, og en mus til at styre det hele. I stedet for lange tekst-kommandoer i DOS.

Her endte Microsoft med at overtage det meste ved at lancere Microsoft Windows som en overbygning til DOS. Så kunne man køre al den software, man havde i forvejen.

Steve Jobs blev strittet ud af Apple, efter at hans satsning på Mac var ved at køre Apple i grøften, blev senere hentet tilbage, da Apple for alvor var på vej mod konkurs, og som de fleste nok husker kom der en sand stribe af pletskud:

Først iPod og den integration og forretningsmodel, der gjorde digital musik mulig. Så iPhone, der redefinerede hele idéen om en telefon (og som Google så kopierede med Android). Og tre år senere iPad’en, der stadig dominerer markedet for tablets globalt.

Desværre mente Steve Jobs, at gulerødder var en bedre kur mod kræft end traditionel medicin, og vi mistede ham alt for tidligt. Men Apple fortsatte sin sejrsgang, selvom det blev på en anden og mindre spektakulær vis under Tim Cook.

Et af de mest spændende områder er chips. Apple begyndte at designe egne chips til iPhones, og i dag kan Apple derfor levere iPhones med en voldsom regnekraft. Min to år gamle iPhone har faktisk mere computerkraft end min arbejdscomputer.

Apple fandt ud af, at disse chips, designet til telefoner, også kunne bruges i Mac-computere. Det krævede lige, at hele softwaren blev bygget om, men det kan man med fuld kontrol over både styresystem og hardware. Det kan Windows-lejren til gengæld ikke på samme måde.

Derfor kan Apple nu levere bærbare computere med voldsom regnekraft, men meget lavt strømforbrug. Som pc-bruger er det næsten blevet for deprimerende at forsøge at sammenligne.

Næste ryk i Apples store Mac-masterplan så vi for nylig: At rykke ned i markedet med Macbook Neo (der koster fra 5.499 kr. – uden strømforsyning). Ovenikøbet på et tidspunkt, hvor priser på RAM-hukommelse og computerdele generelt er steget kraftigt.

Apple II-computeren blev solgt fra 1977 til 1992 - fordi den blev en skattet arbejdshest hos virksomhederne. Men Steve Jobs ville hellere fokusere på computere til almindelige mennesker. Foto: Wikipedia

Samlet set har Apple altså defineret og været først med mange af de største nyskabelser i moderne it-historie. En absolut imponerende bedrift i løbet af de 50 år, der er gået.

Men hvad med AI? Har Apple ikke misset den næste, store teknologi-bølge? Med potentielt store konsekvenser for selskabets fremtid?

Måske. Apple har i hvert fald nogle gange set lidt fortumlet ud i en tid, hvor de nye AI-selskaber og nogle af de gamle er stormet frem med nye AI-produkter. Imens kan Apple stadig ikke finde ud af at opgradere Siri – den stemmestyrede AI-assistent – til et nogenlunde brugbart niveau.

Men at Apple nu i stedet køber sig til AI-ydelser hos andre – og faktisk lader den valgfrihed være en feature, ikke en bug – har indtil videre ikke givet Apple store ridser i lakken. I seneste kvartal havde Apple et overskud på 273 mia. kr. – det bedste resultat nogensinde, med afstand.

Faktisk kan det ende med, når man om nogle år ser tilbage, at Apples mere forsigtige tilgang var den rigtige. Mens nærmest alle andre store tech-selskaber kaster trecifrede milliardbeløb efter nye datacentre og Nvidia-chips, i jagten på mere AI-regnekraft, kan Apple se på udefra. Som en, der har leaset en bil, på et tidspunkt hvor bilpriserne suser op og ned og måske ender med et kæmpe værditab.

Den konklusion må vi drage om fem eller ti år – måske efter en gigantisk bristet AI-boble. Eller måske med Apple i rollen som en, der satsede forkert.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad Steve Jobs kunne have fået ud af den revolution i kunstig intelligens, vi har set de seneste år.

Han var som sagt nærmest manisk optaget af brugervenlighed. Og at vi i dag kan tale til en computer, som kan forstå os – også meget komplekse budskaber – og svare tilbage i menneskesprog, kunne have været en kulmination på Apples rejse. Altså missionen om at gøre computeren til en naturlig forlængelse af mennesket. Ikke et værktøj, som man skulle lære at bruge.

På min opslagstavle på arbejdet hænger en gammel Apple-reklame fra start-80’erne. Her taler Steve Jobs om computeren som den nye tids cykel. Altså et værktøj, som kan gøre mennesket mere effektivt, ligesom cyklen gør det muligt for mennesket at bevæge sig frem hurtigere. »Computeren er et værktøj, som kan forstærke en del af vores iboende intelligens,« sagde Steve Jobs blandt andet.

Hvis han stadig var Apples topchef, tror jeg ikke, at Apple var endt med en leasing-løsning på AI-fronten. Så havde Steve Jobs råbt og skreget af sine medarbejdere, indtil Apple havde sin egen AI-sprogmodel og det hele virkede. Måske ville han lancere et produkt, uden skærm, man bare skulle tale og lytte til.

Men uanset hvad Apple ender med at levere i fremtiden, vil de første 50 år stå som et monument i tech-historien. Tillykke med fødselsdagen.

UGENS NYHEDER

Hvor bliver AI-gevinsterne af? Jeg har brugt det meste af min tid i disse dage på et AI-tema, hvor jeg forsøger at komme rundt om tidens store AI-spørgsmål: Hvor meget får vi egentlig ud af alle de nye, vilde AI-teknologier i dansk erhvervsliv? Og hvorfor er vi ikke nået længere, her tre år og fire måneder efter lanceringen af ChatGPT?

Indtil videre har temaet budt på følgende historier:

Der kommer flere til i de kommende dage. Følg hele temaet her.

OpenAI lander vanvittig kapitalrunde på 793 mia. kr. Efter en række optakter, hvor OpenAI kunne offentliggøre mindre beløb - altså trecifrede milliardbeløb - kommer nu den store, samlede finale: 793 mia. kr. fra investorer, så OpenAI kan fortsætte sin vækstrejse og ikke mangle penge, før det er tid til en børsnotering. Selskabet fortæller selv om en omsætning, der nu er på 13 mia. kr. om måneden, samt en værdiansættelse på 5.537 mia. kr. Altså en værdi på 35 gange omsætning lige nu.

Google og Meta blev dømt for at gøre en bruger afhængig af sociale medier. Denne afgørelse fra en amerikansk domstol kom i sidste uge, men nåede ikke med i sidste uges nyhedsbrev. Men reaktionerne de følgende dage har vist, at det her er en ’big deal’. Der bliver talt om, at det er tech-giganternes tobak-øjeblik. Altså en parallel til dengang tobaksindustrien blev dømt for bevidst at gøre cigaretter mere afhængighedsskabende, mens de kendte alle de skadelige effekter på helbredet. Tilsvarende - at Google og Meta med åbne øjne har skabt produkter, som kan være skadelige for børn og unge. I sagen fik en amerikansk 20-årig kvinde tildelt en erstatning på 39 mio. kr. Nu venter potentielt en syndflod af lignende sager for tech-giganterne. (The Guardian)

UGENS ANBEFALING

Det her er lidt en genudsendelse - for det lykkedes ikke de første par forsøg at sende raketten afsted.

Men nu er sandsynligheden meget høj for, at Nasa for første gang i over 50 år har sendt astronauter på vej til månen, når du læser det her. Natten til torsdag, kl. 0.24, forventes Artemis II nemlig at blive sendt afsted mod det uendelige univers. Fire astronauter fra USA og Canada skal en tur til månen, i kredsløb, og så retur, i løbet af samlet ti dage.

Du kan følge live-updates hos NASA her og læse om hele projektet her. Jeg er også begyndt at følge den svenske rumfartsmyndighed Rymdstyrelsen på Facebook, som for eksempel i dette opslag forklarer, hvorfor raketter er så store, som de er.

Bag hele Artemis-programmet ligger også en virkelig spændende historie om konkurrencen mellem Elon Musks SpaceX og ’den gamle garde’ af amerikanske raketselskaber, som har slået sig sammen i konsortiet ULA. Jeg skrev om kapløbet i 2024, hvor jeg blandt andet fik følgende forklaring på kapløbet af den fantastiske professor John Leif Jørgensen.

»ULA er startet med en gammel krikke, som er sikker og god og er kommet godt rundt i banen. Og Musk er ved at bygge en ny hest, som slet ikke er begyndt at løbe endnu, men som vil være hurtigere,« sagde han dengang.

Turen til månen vil være med ULA’s raket. Den gamle krikke.