Finans Impact

KÆRE LÆSER

Allerede da de fremmødte demokrater kl. 06.47 dansk tid begyndte at udvandre fra det, der skulle have været Kamala Harris’ valgfest ved Harvard University, stod det klart, at slaget var ved at være tabt. Ikke bare for de demokratiske vælgere i USA, men for borgere og virksomheder i hele verden, der havde håbet på en ny amerikansk præsident, der ville tage ansvar for den globale klimakamp.

For selv om der på mange områder er usikkerhed om, hvordan Donald Trump vil indtage Det Hvide Hus, så er der næppe tvivl om, at klimapolitikken vil blive rullet tilbage.

Trump har igen og igen tordnet mod Joe Bidens grønne hjælpepakke, Inflation Reduction Act, som har fået USA tilbage i førerfeltet på den grønne omstilling. Og Donald Trump har for længst lovet sine vælgere, at han – igen – vil trække sig fra Parisaftalen, som er FN-landenes forsøg på at minimere risikoen for, at klimakatastroferne eskalerer.

Først efter Trump indtager Det Hvide Hus den 20. januar næste år, vil vi blive klogere på, præcis hvilke håndtag, han vil dreje på. Men allerede i de kommende uger vil effekten af den republikanske valgsejr folde sig ud på den internationale klimascene.

På mandag i næste uge skal verdens lande nemlig samles i Aserbajdsjan til FN’s klimatopmøde COP29. Her står man foran nogle yderst vanskelige forhandlinger om, hvem der skal betale for, at de fattige lande i det globale syd kan håndtere deres grønne omstilling og de klimakatastrofer, som allerede rammer hårdt.

Europa og USA har kæmpet for at få lande som Kina og Saudi-Arabien til at spytte i kassen. Det er lande, som hidtil har været friholdt, fordi de for længe siden blev kategoriseret som udviklingslande.

I forvejen så det ud til at blive en armlægning til historiebøgerne, og Trumps valgsejr gør det bestemt ikke lettere at finde en vej. For hvem kan forestille sig, at Kina går ind i forhandlingsrummet og siger ja til at betale en global klimaregning på et tidspunkt, hvor USA er ved at forlade lokalet?

Hvis USA lammer de internationale klimaforhandlinger, kan det meget vel påvirke tempoet i den grønne omstilling på tværs af mange kontinenter. Men i første omgang vil manges øjne være rettet mod, hvad der kommer til at ske inden for USA’s egne grænser.

Inflation Reduction Act er blevet udråbt som en af Joe Bidens største bedrifter, fordi lovgivningen med et fingerknips fik alverdens grønne teknologivirksomheder til at søge mod USA, herunder danske frontløbere som Vestas, Ørsted, Topsoe, European Energy og Copenhagen Infrastructure Partners.

Mange af dem sætter nu deres lid til, at hjælpepakken ikke er til at ændre for den nyvalgte præsident. Andre håber på, at Trump godt kan se, at den er med til at skabe amerikanske job, og at han derfor ikke piller alt for meget ved den.

Sikkert er det dog, at udsigten for den grønne industri er blevet langt mere tåget i løbet af det seneste døgn. Eller som adm. direktør i Green Power Denmark, Kristian Jensen, udtrykker det onsdag morgen:

»Den grønne omstilling går en mere kaotisk fremtid i møde.«

Det vil jeg holde skarpt øje med, når jeg selv rejser til Baku i næste uge for at følge de internationale klimaforhandlinger under COP29.

Indtil da har du her mulighed for at læse op på andre vigtige klimahistorier, som vi har bragt på Finans i den forgangne uge:

Stik modsat Danmark: Storbritanniens sats på havvind kan hjælpe danske giganter gennem krisen
Mens sorte skyer samler sig over vindindustrien, har Europa fået en ny klimafrontløber, der skruer op for milliardstøtten og giver fornyet optimisme for Danmarks grønne trumfkort. Selv om priserne på havvind er braget i vejret, insisterer Storbritannien nemlig på at accelerere udbygningen og levere den statsstøtte, der skal til. Det fortæller den britiske klimaminister Kerry McCarthy i et eksklusivt interview med Finans.

Mads Nipper er ude af orkanen og har rebet sejlene: »Vi føler os bedre klædt på«
Da Mads Nipper overtog rorpinden hos Ørsted for snart fire år siden, var den danske energigigant på vej mod nye kyster. Ørsted skulle være verdens første green major og drive udviklingen inden for både havvind og nye grønne brændstoffer. Nu er brændstofprojekterne vraget og vindsatsningen skåret til, men ambitionerne er stadig høje, forsikrede topchefen efter tirsdagens positive kvartalsregnskab: »Vi er en af de absolut største, førende og mest kapable hjørnesten i den grønne omstilling.«

Arven efter Biden: Bliver denne lov hans største bedrift?
Med et pennestrøg lagde Joe Biden sit lands industripolitik om den 16. august 2022. Og samtidig forsøgte han at redde verden fra klimakollaps, skabe utallige jobs og holde USA foran Kina i kapløbet om nye grønne teknologier. Efter fire år i Det Hvide Hus tyder meget på, at den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA) vil stå som en af Joe Bidens største bedrifter.

Ugens klimatal

217

Så mange mennesker er foreløbig konstateret døde som følge af ekstreme nedbør og oversvømmelser i regionen omkring den spanske by Valencia i sidste uge, skriver DR.

Tilmeld dig her og modtag nyhedsbrevet direkte i din indbakke hver uge.