Coronafrygt og oliepriskrig sender markederne dybt i rødt: Få overblikket her

Frygten for at kampen mod coronavirus kuldsejler verdensøkonomien tog til over weekenden, da Italien sendte 16 mio. borgere i landets økonomiske motor – Norditalien - i karantæne.

Smittetilfældene i USA og Tyskland passerede hhv. 500 og 1.000, og det ligner ifølge flere eksperter nu en global pandemi.

Samtidig indledte Saudi Arabien og Rusland søndag en oliepriskrig, der mandag morgen sendte prisen på brent ned med 31 pct. – det største fald siden Golfkrigen i 1991.

Selvom to historier i princippet er uafhængige, sendte de sammen finansmarkederne i panik. Aktier tordnede ned, renten faldt og euroen steg.

Finansmarkederne er ifølge bl.a. Deutsche Bank nu godt i gang med at prissætte en global recession og overser derfor en lang række positive tegn. Her er et overblik.

Olien:

Opec-mødet i Wien i torsdags endte med en aftale om at sænke produktionen med 1,5 mio. tønder om dagen. Det skulle holde hånden under olieprisen, som på det tidspunkt allerede var faldet mere end 20 pct., siden coronavirussen blev kendt i Kina, og mere end 35 pct. siden efteråret 2018.

Hen over weekenden stod det dog klart, at Rusland ikke ville gå med til at skære i sin olieproduktion. Landet har ellers spillet med på Opecs strategi siden 2016. Saudi Arabien vendte prompte rundt på en tallerken og proklamerede en priskrig.

Det fik prisen på brent til at falde op mod 31 pct., da markederne åbnede, og handlede hen ad formiddagen til et fald på omtrent 20 pct. til 33 dollars tønden.

Det kommer ovenpå et fald på omtrent 9,5 pct. fredag.

Aktier:

Normalt vil et stort olieprisfald være en guds gave til en trængt global økonomi og kun ramme de største olieproducerende lande som netop Rusland.

Det vil også ramme prisen på obligationer og aktier udstedt af selskaber i oliebranchen og de banker, der låner til dem. Men det er stadig en lille del af af både obligations- og aktiemarkederne.

Alt andet vil ifølge Bankinvest normalt blive løftet af medvinden til forbrugerne og udsigten til lavere omkostninger for virksomhederne.

Men det er ikke normale tider.

Ifølge bl.a. Deutsche Bank sendte de voldsomme bevægelser på oliemarkedet i stedet en frisk bølge af usikkerhed og angst ind i de i forvejen nervøse aktie-, valuta- og obligationsmarkeder.

Det forlængede coronaudsalget, der ellers fik en pause i sidste uge, da de amerikanske aktier i S&P 500 sluttede en smule højere, end de startede.

Man så kæmpefald fra morgenstunden i Asien og på mange europæiske indeks.

Japans Topix-index faldt 5,6 pct. og er nu officielt i et såkaldt »bear marked,« der defineres som et fald på 20 pct. fra toppen.

De europæiske aktiemarkeder oplevede mandag ifølge Sydbank nogle af de største endagsfald siden 2008.

Handlen på de amerikanske markeder blev stoppet kort efter deres åbning efter fald på 7 pct. Det fik blot de europæiske indeks til at dykke endnu dybere - og da de europæiske børser lukkede mandag, var det med store fald til følge.

Det danske C25-indeks lukkede med et fald på 5,5 pct. til 1159,79, hvilket er det største fald, siden indekset blev skabt i december 2016. Den hidtidige bundrekord blev sat den 24. februar i år, hvor C25-indekset faldt med 3,8 pct.

Men også på de øvrige europæiske markeder bød mandagen på voldsomme fald. Det tyske DAX-indeks faldt med knap 7,9 pct., mens britiske FTSE 100 faldt med 7,5 pct. Det franske CAC 40-indeks tordnede til bunds med et fald på 8,4 pct.

Til sammenligning faldt markederne næsten 58 pct. under finanskrisen fra en top i oktober 2007 til lavpunktet i Marts 2009.

Men med et fald på 20 pct., er markedet ifølge Deutsche Bank, Citigroup og Danske Bank godt i gang med at indprise en ny recession i verdensøkonomien.

Det er dog langt skønnet fra bl.a. OECD, der selv i sit værste scenarie forudser en global vækst på 1,5 pct. i år.

Næste år regner organisationen med en tilbagekomst i væksten til 3,3 pct.

Renter:

Angsten fik i særlig grad frit løb på markedet for sikre obligationer, som traditionelt har været investorernes gemmested, når der er uro i aktiemarkederne.

Den effektive rente på den 10-årige tyske statsobligation faldt -0,71 pct., mens den faldt til 0,76 pct. på den sammenlignelige amerikanske obligation.

Det skyldes ifølge Bankinvest både, at de økonomiske udsigter er forværret, og at en lavere oliepris trækker inflationsforventningerne ned.

Nu ligger de langsigtede inflationsforventninger på kun 1,04 pct. i eurozonen, lige omtrent halvdelen af målsætningen hos Den Europæiske Centralbank.

ECB holder møde onsdag og ventes at lempe sin pengepolitik, selvom den med en toneangivende rente på -0,5 pct. ikke har så meget tilbage at skyde med.

Danske Bank regner dog med, at Federal Reserve i USA vil sænke sine renter med yderligere omtrent 1 pct. til i omegnen af 0 pct. de kommende to måneder.

Euroen tæskede i vejret overfor dollaren i takt med at investorer, som havde lånt til euroområdets lave renter for at investere i lande med højere afkast, måtte tilbagebetale deres lån.

Til gengæld falt den norske krone som en sten, ifølge Jyske Bank, tynget ned af landets store oliesektor.

»Det er nemt at lade sig rive med, men vi må indrømme, at vi er bekymrede,« skriver bankens senioranalytiker Mikael Olai Milhøj

Hjælpepakker:

I mellemtiden begynder regeringer i en lang række lande at sætte penge ind på at bekæmpe de økonomiske konsekvenser med finanspolitiske hjælpepakker.

I sidste uge blev Italien enig med EU om, at landet må bruge omtrent 8 mia. euro på at holde liv i sin økonomi. Også Australien har lovet om støtte.

Den Internationale Valutafond (IMF) afsatte også 50 mia. dollars og Verdensbanken 12 mia. dollars til at støtte lande i deres kamp mod corona.

I USA vedtog man en pakke på omtrent 8,5 mia. dollars.

Natten til mandag blev parlamentet i Tyskland enige om at bruge 12,4 mia. euro frem mod 2024 og på at tage sine første skridt her og nu for at sikre, at virksomheder ikke går konkurs, fordi de mangler likviditet som følge af indsatsen mod coronavirus.

I Storbritannien lovede regeringen også sin opbakning. I Danmark ventes der også at komme finanspolitisk hjælp til trængte virksomheder

Samtidig, og under markedernes panikradar, meldte de sydkoreanske myndigheder om et faldende antal registerede corona-tilfælde de seneste dage.

Det til trods for at landet har været det hårdest ramte udenfor Kina - som i øvrigt også har set antallet af ny tilfælde styrtdykke de seneste dage.

Udviklingen svarer i følge japanske MUFG til en model, hvor antallet af tilfælde globalt topper i maj.

Vi skriver starten af marts. Derfor er det i følge Deutsche Bank på tide at mange lande, på én og samme gang lancerer støttepakker.

Det så man i 2008, hvor man koordinerede en pakke på 1 pct. af verdens bruttonationalprodukt (BNP). Det var med til at skabe ro på markederne dengang, og det kan også være den rette medicin denne gang, mener banken.

Indtil det sker, vil der ifølge banken være udsigt til flere kraftige op- og nedture.