Konkurser og fyringsrunder i vente efter hårde corona-tiltag

Charlotte og Thomas Bennekov kan mildest talt mærke effekten af coronavirussen.

I deres firma, Fadølsforsyningen Nordsjælland, er omsætningen faldet til nul. Der er ganske enkelt ingen, der lejer fadølsautomater eller bestiller sodavand og spiritus fra deres depot længere. Bryllupper, firmafester, konferencer: aflyst, aflyst, aflyst.

Det er et ekstremt tilfælde, men ikke enestående. Hele turisme- og oplevelsesøkonomien er under hårdt pres. Ifølge en ny analyse fra Dansk Erhverv vil der i et ”positivt” scenarie gå 12.000 arbejdspladser tabt. Den negative version sender 47.000 ud i arbejdsløshed.

»Jeg hører konkret fra virksomheder, der siger, at de er meget tæt på en betalingsstandsning og konkurs. De vil melde flere tusinde fyringer ud allerede i næste uge,« siger adm. direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, som kalder det værre end finanskrisen og forklarer, at oplevelsesøkonomien rammes hårdest i første runde:

»De oplever omsætningsnedgang på op til 90 pct. i mange af virksomhederne. Og får du ingen indtægter, kan du ikke betale udgifter. Den største udgift, mange af disse virksomheder har, er ansatte. Så må man fyre folk.«

Dansk Erhverv foreslår blandt andet lavere moms – som først skal betales næste år – en nødpakke for hotellerne, hjælp fra Rejsegarantifonden før selskaber går konkurs samt lønkompensation.

Det sidste støtter de nordsjællandske ølleverandrører. Giv virksomhederne det samme som dagpenge pr. medarbejder. Altså hvad det alligevel vil koste, hvis de fyres.

»Tænk på det store billede. Hvad koster det ikke med konkursbehandlinger, jobcentre, møder osv.,« siger Thomas Bennekov.

»Det er bedre at holde hånden under os nu, og når coronaen så er væk, så skal det selvfølgelig være alle mod alle igen på markedsvilkår.«

»Det kan blive giftigt«

Oplevelsesøkonomien er kun første bølge. Andre brancher vil også blive ramt, når folk holder på pengene.

»Det er for mig at se helt afgørende, at man holder en optimisme i folk. Selvfølgelig bliver forbruget ramt, men det kan virkelig blive giftigt, hvis det sætter sig, så folk bliver ved med ikke at bruge penge,« siger Søren V. Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

Økonomi og psykologi er i den forbindelse tæt forbundet:

»Det er vigtigt, at man får holdt hånden under de private virksomheder, for man skal ikke se ret mange venner og naboer, der mister jobbet, før man selv begynder at skrue privatforbruget gevaldigt ned,« fortsætter han.

Med to ansatte og en elev tilhører Charlotte og Thomas Bennekov gruppen af såkaldte SMV’er. Det er små og mellemstore virksomheder med 0-250 ansatte. Dem er omkring 300.000 af dem, og de kaldes ”rygraden i dansk erhvervsliv”. Og rygraden skal helst ikke knække. Direktøren i sammenslutningen SMVdanmark, Ane Buch, appellerer danskerne til at fortsætte forbruget.

»Der er masser af arbejdsopgaver, der skal laves, som ikke foregår inde i dit eget hjem. Man kan sende bilen til service, få repareret sommerhuset eller malet vinduer,« siger hun og opfordrer samtidig store virksomheder til at betale deres regninger hurtigere. Samtidig vil hun gerne have, at de små virksomheder med under 50 mio. kr. i omsætning får lov at udskyde indbetaling af moms, ligesom de store.

SMV’erne er ofte mindre robuste end store virksomheder. De har en mindre ”buffer”, fordi de investerer overskuddet i en ekstra medarbejder, en ny varevogn eller en tilbygning.

»Og så har du bare ikke plads i økonomien til at til at sætte så mange penge til side i banken,« siger Ane Buch.

Det genkender de hos Bennekovs i Nordsjælland.

»Pengene skal jo ud og arbejde. Så vi køber mere materiel, nye fadølsanlæg eller it-systemer,« siger Thomas Bennekov, mens hustruen tilføjer, at de godt selv kan klare coronakrisen, men at mange andre små erhvervsdrivende allerede er i store problemer:

»Caféer er desperate for, at man kommer ind og køber en kop kaffe, for ellers overlever de simpelthen ikke.«

Det er bankerne, der skal beslutte, om virksomhederne kan få kreditter eller lån, så de kan holde sig kørende. Hos Danske Bank overvejer man nye værktøjer på grund af corona, men har ikke besluttet det endnu.

»Vi vil selvfølgelig strække os meget langt for at hjælpe alle vores kunder i denne alvorlige tid,« siger erhvervskundechef Niels Bang-Hansen.

Ifølge finansminister Nicolai Wammen har regeringen allerede hjulpet og vil gerne forsøge at hjælpe mere.

»Det er en alvorlig situation, vi står i. En række virksomheder er med lynets hast blevet ramt utroligt hårdt. Det er også baggrunden for, at vi er kommet med to store hjælpepakker, der skal give likviditet til virksomhederne. Vi sidder i drøftelser med arbejdsmarkedets parter for at se, om vi kan blive enige om yderligere tiltag, der holder hånden under de danske lønmodtagere. Og under danske job,« siger han.

V-formand: Det haster

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, frygter, at coronakrisen koster arbejdspladser.

»Der er mange, der er bekymrede og siger: ”Vi er nødt til at gå i skifteretten og gå konkurs mandag, hvis ikke vi kan betale løn.” Det her haster,« siger han.

En skrap kur mod corona er også skrap for økonomien, påpeger fhv. overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen:

»Jo mere vi vægter sundhedseffekten, des mere drastiske tiltag tager vi – offentlige ansatte skal arbejde hjemme, vi lukker grænsen med mere – og det gør, at økonomien bliver hårdt ramt. Der er en afvejning mellem økonomi og sundhed. Den kan man være uenige om. Nogle vil prioritere anderledes. Det er essensen.«