Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Cheføkonom efter historiske regeringstiltag: »Vi har ikke set den sidste hjælpepakke endnu«

Regeringen har på få dage hjulpet dansk erhvervsliv med at få adgang til historiske summer. Men der bliver behov for mere, lyder det.

Corona rammer verden
Finansminister Nicolai Wammen (t.v.) og statsminister Mette Frederiksen (t.h.) til pressemødet om ny trepartsaftale i Statsministeriet, søndag den 15. marts 2020. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Regeringen har indenfor en uge lanceret tre store erhvervsrettede tiltag, der skal mildne de økonomiske effekter af kampen mod coronavirus.

Tiltagene øger i følge Finansministeriet på papiret likviditeten og skaffer lån til trængte virksomheder for mere end 330 mia. kr., pumper omtrent 4,3 mia. kr. ud i sygedagpengerefusion og lønkompensation og erstatter tab for aflyste arrangementer for yderligere op mod 1 mia. kr. de næste tre måneder.

Men trods de mange tiltag har vi næppe set det sidste, vurderer Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, hvis medlemmer i hotel-, restaurations-, oplevelses-, transport- og rådgivningsbranchen er blandt de hårdest ramte af krisen.

»Regeringen forsøger at sikre, at dansk økonomi kan kravle op af hullet, når alt det her er overstået. Men der er ikke nogen, som ved, hvor dybt hullet for økonomien bliver. Frygten er, at coronakrisen bliver afløst af en gældskrise i erhvervsliv og pengeinstitutter og dermed en økonomisk krise. Vi har ikke set den sidste hjælpepakke endnu. Det er jeg ret overbevist om,« siger Tore Stramer.

Dagen før trepartsaftalen, der bl.a. indebærer, at virksomheder kan få lønkompensation for op til 75 pct. af medarbejdernes løn, regnede han sig frem til, at krisen kan koste op mod 47.000 arbejdspladser af de omtrent 208.000, som er ansat i de værst ramte brancher.

Aftalen forventes af regeringen at holde mindst 70.000 i arbejde.

Stramer og bl.a. Danske Bank og Dansk Arbejdsgiverforening er derfor enige i, at aftalen og de to foregående pakker måske kan holde massefyringerne stangen.

Men kun for en tid. Hvis økonomien bliver meget slemt tilredt den kommende tid, så må virksomhederne til at tænke mere langsigtet. Så kommer fyringerne, om man får lønkompensation eller ej, vurderer han.

»Hvis det her kommer til at fortsætte over det kommende halve år, så begynder det at gøre ondt. Rigtig mange danske virksomheder, som har set deres omsætning fuldstændig forsvinde over nogle dage og uger, er desperate. De vil gerne holde på deres medarbejdere og sørge for, at de har noget stå op til efter udbruddet, men det klart, at økonomien skal være der til det,« siger Tore Stramer.

Derfor regner han og en række andre økonomer fra bl.a. Nykredit med, at man ikke har set den sidste hjælpepakke.

Der vil sandsynligvis blive brug for flere likvidtetsfremmende tiltag, mere lønkompensation og flere statsgarantier til banker og lån til mindre virksomheder, vurderer de.

Når virus en dag er på tilbagetog, så ser Tore Stramer også gerne, at man sætter en pakke sammen, som hjælper med at kickstarte økonomien. Den kunne f.eks. indeholde fremrykninger af grønne investeringer, skattelettelser målrettet virksomheder og de laveste indkomster, mener han.

Du er ansat til at tale dine medlemmers sag. Kan vi overhovedet tage dine og andre økonomer og banker og organisationer alvorligt?

»Vi har selv tænkt meget over, hvordan vi skal lægge strategien. Vores medlemmer vil ikke have, at vi snakker frygten op. Det gør bare ondt værre. Men det som er sket over de seneste uger er vildt,« siger Tore Stramer.

»Jeg var med under finanskrisen i 2008 som økonom hos Danske Bank. Det var alvorligt, men det her rammer meget mere brutalt, og den frygt der er... man kan fornemme den derude.«

BRANCHENYT
Læs også