Presset på realkredit og statsobligationer stiger: Danmarks rolle som sikker havn er udfordret

Coronakrisen rammer nu også de danske boligejere. Renten på både danske statsobligationer og realkreditobligationer er skudt i vejret i de seneste dage, i takt med at presset på finansmarkederne er taget til.

»Siden gældskrisen har vi set, at investorer søger tilflugt i Danmark, når der er panik på finansmarkederne. Men det ser vi bare ikke nu. Det viser, hvor meget panik der er derude i øjeblikket,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

Kronen er nu så svag over for euroen, at Nationalbanken ifølge Nordea kan blive nødt til at hæve sin toneangivende rente.

De seneste 10 år har danske stats- og realkreditobligationer ellers fungeret som tilflugtssted for bl.a. udenlandske investorer, når finansmarkederne stod på den anden ende. Men det har ikke været tilfældet de seneste uger.

For kun få uger siden lå et 30-årigt realkreditlån til en rente på 0,5 pct. i kurs 98. Nu åbner man lånet til 1,5 pct.

Også renten på flekslånene sniger sig i vejret. Renten på den 10-årige statsobligation er steget fra -0,8 pct. til -0,2 pct. på kort tid.

Stigningen har også udvidet det såkaldte rentespænd til de tyske statspapirer, som investorerne tilsyneladende hellere vil have.

Udviklingen minder Jan Størup Nielsen og Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank om dagene under finanskrisens højdepunkt i efteråret 2008, hvor investorer febrilsk solgte ud af de papirer, hvor de stadig kunne få en pris.

Det kunne de på det danske realkreditmarked.

Udenlandske investorer – der i dag ejer realkreditobligationer for omtrent 600 mia. kr. - nedbragte dengang sin ejerandel med en tredjedel på kort tid.

Det var med til at tvinge Nationalbanken ud i flere selvstændige renteforhøjelser.

Renten på det et-årige lån steg til op over 5 pct. i 2009 og fordyrede låntagning for virksomheder og forbrugere.

Da panikken faldt, fandt investorerne tilbage til de danske papirer og grundlagde et kraftigt rentefald de efterfølgende år.

Denne gang ser man endnu ikke et brandudsalg af danske obligationer, snarere en mangel på interesse fra udlandets side, vurderer Nordea.

»Det er dog en lidt skræmmende tendens, fordi det genopliver nogle af de spøgelser, som vi sidst så under finanskrisen,« skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Økonomer har igennem længere tid været bekymrede for, at en sådan situation vil opstå, fordi der hurtigt kan mangle danske købere.

Regler for bankerne er blevet strammet siden finanskrisen, så de ikke må købe lige så mange realkreditobligationer som før.

Ligeledes har pensionsselskaber de seneste år spredt deres investeringer ud til såkaldte alternativer som ejendomme og infrastruktur.

Udviklingen er ikke et mistillidsvotum til Danmark, og appetitten fra udlandet vil nok også vende tilbage denne gang, vurderer Teis Knuthsen, Investeringsdirektør hos Kirk Kapital.

»Alle aktivklasser over hele verden falder i værdi i øjeblikket, fordi investorerne prøver at rejse kapital. Aktier, statsobligationer, guld falder i værdi. Det er det samme mønster, vi ser, alle steder,« siger Teis Knuthsen.

Nationalbanken ønsker ikke at kommentere udviklingen.