Det kan tage 18 måneder: Dette coronastudie holder strategerne vågne om natten
Et nyt studie konkluderer, at vi måske har op til 18 måneder tilbage med perioder med skrappe restriktioner, før vi vinder kampen mod coronavirus. Den tanke er finansmarkederne slet ikke klar til at omfavne.
Et nyt studie udgivet af 31 epidemiologer fra Imperial College i London forleden risikerer at kaste finansmarkederne ud i en ny runde med angst.
Forskerne konkluderer nemlig, at regeringer verden over bliver nødt til at tage meget hårde midler i brug for at undertrykke udbredelsen af coronavirus, indtil der kommer en vaccine. Det kan ifølge forskerne tage mellem 12 og 18 måneder.
Finansmarkederne er ifølge Niels Christensen, chefanalytiker i Nordea, kun stadig i gang med at affinde sig med tanken om en kort recession. Mange regner med, at økonomien vender tilbage til normalen om et par måneder i takt med, at regeringer verden over løsner op for restriktionerne.
»Jeg har ikke fantasi til at forstille mig, at jeg skal sidde nede i min kælder i halvandet år og slet ikke de konsekvenser, det får for økonomien. Hvis man tænker over konsekvenserne, så bliver man suget helt ned i et sort hul igen,« siger Niels Christensen, der også var med på handelsgulvet under finanskrisen.
»Jeg er da også bange for, at vi kan blive ramt af en ny bølge af nervøsitet. Får vi en stribe af konkurser, så kan det blive slemt. Det offentlige kan ikke købe hele verden,« fortsætter han.
Studiet, som ramte gaden mandag, beregner smittens spredning, sundhedsvæsenernes evne til at behandle og dødeligheden i Storbritannien og USA ved en række forskellige tiltag fra regeringernes side.
Forskernes analyse af såkaldte forhalingsstrategier - der ikke er møntet på at stoppe smittekæden, men blot dæmpe smittehastigheden- viser, at de i bedste fald kan halvere dødeligheden og reducere presset på sundhedsvæsenet med to tredjedele.
Men sundhedsvæsenet i de to lande vil alligevel blive overvældet »many times over,« og resultere i mange dødsfald blandt folk med helt andre lidelser end corona, konkluderer forskerne.
Det efterlader såkaldte undertrykkelsesstrategier – med bl.a. lukninger af skoler, daginstitutioner og skoler, tvungen hjemmearbejde, aflyste arrangementer og generel social distancering – der bryder smittekæden og langsomt tvinger antallet af nye tilfælde mod nul.
Forskerne peger på Kina og Sydkorea som eksempler, hvor undertrykkelse har virket. Problemet er blot, mener de, at disse lande sandsynligvis vil se nye epidemier blusse op, så snart de løsner op for folks bevægelighed.
Så skal man tilbage til undertrykkelse igen, mener forskerne, der anerkender, at strategien bærer »enorme sociale og økonomiske omkostninger« med sig.
Chokket til økonomierne og finansmarkederne er ifølge Andreas Steno Larsen og Martin Enlund, strateger hos Nordea, endnu ikke på højde med, hvad man så under finanskrisen.
Her så man bl.a. de globale aktiemarkeder falde med i alt omtrent 55 pct., hvor de nu kun er nede med omtrent 28 pct.
Men resultatet af de mange hårde tiltag fra regeringer i Europa, USA og Asien, har indtil nu været en opbremsning i verdensøkonomien, som har været endnu voldsommere end dengang.
I næste uge rammer en serie nøgletal fra bl.a. USA, som strategerne mener vil indikere, at nedturen måske bliver dybere end forventet mange steder.
»Den økonomiske ødelæggelse er ikke på samme målestok som 2008 endnu, men næste uge kan give ledetråde om, at vi ikke er langt fra. Det er efter kun en uge eller to med varierende grader af udgangsforbud. Forestil jer tre måneder mere af dette. Kommer nok ikke til at ske,« skriver de to strateger.