Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Krigen mod coronavirus kan udløse en valutakrig

Kronen er styrket voldsomt de seneste uger mod en række valutaer fra vores største samhandelspartnere som Norge, Sverige og Storbritannien. I takt med at krisen udvikler sig, kan centralbanker kappes om at svække deres valutaer yderligere, advarer eksperter.

Corona rammer verden
Mange valutaer har fået tæv mod kronen indtil videre under coronakrisen.

Voldsomme bevægelser i valutamarkederne de seneste uger kaster lange skygger ind i dansk økonomi og rammer virksomhedernes konkurrenceevne på et meget dårligt tidspunkt.

Kronen er styrket hhv. ca. 4 pct., 8 pct. og 15 pct. mod valutaerne hos vores store samhandelspartnere Sverige, Storbritannien og Norge. Over de seneste to uger har kronen tabt omkring 7 pct. til den amerikanske dollar og handler nu omkring 7 kr. – det stærkeste siden 2017.

»De virksomheder, jeg snakker med, ved ikke hvilket ben de skal stå på,« siger Niels Christensen, chefanalytiker hos Nordea.

»Nogen bliver ramt på hele deres afsætning og på deres eksportindtægter. Det er særlig grelt i pund og norske og svenske kroner. Andre vinder i USA,« fortsætter han.

Kronen er også styrket mod en lang række østeuropæiske valutaer som f.eks. den polske zloty.

En styrket krone udvander danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til f.eks. lokale producenter og mindsker værdien af indtægter tjent i det pågældende land.

Større virksomheder kurssikrer som regel en stor del af deres indtægter i fremmed valuta, mens mindre virksomheder ofte tager chancen.

Panikken på finansmarkederne siden midten af februar har ifølge Danske Bank i særdeleshed været hård mod pundet og på det seneste også den svenske krone.

Faldet i olieprisen, der er røget fra omkring 70 dollars per tønde Brent-olie til omtrent 30 dollars, har ifølge Danske Bank også været med til at rykke tæppet væk under olieeksporterende Norges valuta.

Centralbanker i både Sverige, Norge og Storbritannien har sænket deres renter og kastet sig ud i enorme opkøbsprogrammer i obligationsmarkederne for at redde deres økonomier, men det har også svækket deres valutaer.

Den norske centralbank sænkede f.eks. fredag morgen sin rente med hele 0,75 procentpoint. trods valutaens store fald de foregående uger.

Den amerikanske dollar nyder til gengæld godt af, at investorer sælger deres aktiver i fremmed valuta og hiver pengene i sikkerhed i USA.

I takt med at krisen kommer til at bide endnu hårdere, regner strateger fra Nordea og bl.a. japanske MUFG med, at centralbanker vil gå endnu længere for at tvinge deres renter og valutaer ned.

En stærk dollar har før været en kilde til irritation hos den amerikanske præsident Donald Trump. Da dollaren i 2017 nåede op i 7,15 kr., beskyldte han bl.a. Europa for valutamanipulation. Danske Bank regner med, at dollaren handler til 7,12 kr. om en måned.

Bevægelserne på valutamarkederne – og på obligationsmarkederne, hvor danske realkreditobligationer er faldet voldsomt i kurs - gik i ugens løb så hurtigt, at kronen ikke kunne følge med.

Danmarks Nationalbank måtte torsdag eftermiddag gribe til en selvstændig renteforhøjelse på 0,15 pct. for at løfte valutaen tilbage mod midten af sit fastkursspænd mod euroen.

Kort efter var den dog tilbage i den svage ende, og bl.a. Nykredit regner med, at banken må på banen igen snart med flere renteforhøjelser.

»Det er ikke det, økonomien har allermest brug for, at det bliver dyrere at få et boliglån,« sagde Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i en podcast fredag eftermiddag.

BRANCHENYT
Læs også