Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Efterspørgslen efter Michael Jordan-merchandise er skyhøj

Netflixserien 'The Last Dance' om Michael Jordan har fået interessen for merchandise med stjernens navn på til at stige med mere end 5000 pct.

Efterspørgslen på Michael Jordan-memorabilia er steget eksplosivt siden premieren på dokumentarserien 'The Last Dance' den 19. april. Foto: AP Photo/Thibault Camus.

Der findes formentlig ikke mange personer i verden, der ikke ved hvem Michael Jordan er.

Den legendariske basketballspiller var her, der og alle vegne i 90’erne, hvor han sammen med Scottie Pippen, Dennis Rodman og resten af Chicago Bulls spillede for en af de mest legendariske hold i NBAs historie.

Næsten 20 år efter han trak sig tilbage fra professionel basketball, er Jordan igen kommet på alles læber.

Michael Jordan er hovedpersonen i dokumentarserien ’The Last Dance’, der i øjeblikket kører på streamingtjenesten Netflix, og det har i den grad vækket købelysten hos ivrige samlere.

Kort efter premieren på det første afsnit af ’The Last Dance’ den 19. april, steg salget af Chicago Bulls merchandise med mere end 5.156 pct. i forhold til en gennemsnitlig april måned.

I samme periode steg internetsøgningerne efter basketbolde med Michael Jordans autograf på og samlekort prydet med hans billede med over 50 pct.

Det skriver MarketWatch.

Der er ingen tvivl om, at Michael Jordan stadig er den mest populære sportsatlet, når det kommer til memorabilia, mener Brandon Steiner, der er indehaver af forretningen Steiner Sports Memorabilia.

»Lad os være ærlige om Michael Jordan. Vi burde alle give ham en check. Han løftede sportslicenser op på et betydeligt niveau. Før ham var stort set ikke et marked for dette,« fortæller han til MarketWatch.

Før Jordan brød igennem, var sportssamleobjekter en regional tendens i USA, fortæller Steiner til mediet.

Den øgede interesse har fået online-auktionshuset eBay til at oprette en særkategori for Michael Jordan-merchandise, og i begyndelsen af maj blev et samlekort fra Jordans tid som rookie solgt for mere end 663.000 kroner.

Køb af Jordan-samlekort på onlineplatformen eBay er siden premieren steget med 151 pct.

Omdrejningspunktet for den nye dokumentarserie er Chicago Bulls sæson i 1997-98.

Det var den sidste sæson, som træneren Phil Jackson stod i spidsen for Chicago Bulls, og træneren døbte selv sæsonen for ’The Last Dance’, der er dokumentarens engelske titel.

BRANCHENYT
Læs også