Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Emirates står til at fyre 9.000 ansatte

Endnu et luftfartsselskab står over for en massiv fyringsrunde, som følge af den verdensomspændende coronapandemi.

I et nyt interview med BBC fortæller Emirates' britiske chef, Sir Tim Clark, at man planlægger at fyre 9.000 ansatte. Foto: Christian Charisius

Verdens flyindustri er hårdt ramt af coronakrisen, der nu også får stor betydning for det mellemøstlige flyselskab Emirates.

I et nyt interview med BBC fortæller selskabets britiske chef, Sir Tim Clark, at man planlægger at fyre 9.000 ansatte.

»Vi bliver nødt til at afskedige en masse, og det samlede antal fyringer vil formentlig svare til 15 pct. af de ansatte«, siger Clark i interviewet og tilføjer, at man ikke er lige så hårdt ramt som andre i branchen.

Emirates stod dog inden pandemien til »nogle af de bedste år nogensinde«.

Inden krisen begyndte, havde Emirates i alt 60.000 ansatte.

Ifølge BBC’s kilder er der en stigende frustration hos luftfartsselskabet, hvor flere ansatte er frustrerede over den manglende kommunikation og gennemsigtighed fra ledelsens side.

Mindst 700 af Emirates’ 4.500 piloter har modtaget en fyreseddel i denne uge, og siden coronapandemien begyndte, har i alt 1.200 piloter mistet jobbet.

I USA er United Airlines også i krise, hvor selskabet har meldt ud, at op til 36.000 ansatte kan risikere at blive fyret i den kommende tid.

The International Air Transport Association (IATA), der repræsenterer 290 flyselskaber verden over, spår at op til en million ansatte vil miste sit job i år.

IATA vurderer samtidig at flybranchen vil gå glip af omkring 559 mia. kroner i 2020.

En rapport fra IATA viser, at over halvdelen af verdens flypassagerer først vil flyve igen om et halvt år på grund af coronapandemien.

Over halvdelen af de 4.700 respondenter i undersøgelsen forventer først at ville flyve igen i slutningen af 2020 – og måske først i 2021.

BRANCHENYT
Læs også