Fortsæt til indhold

Gentager historien sig selv? Ekstremt tæt valg er godt nyt for aktierne

Trods en tumultarisk start har aktiemarkederne reageret positivt på det tætte præsidentvalg, som kan ende ud i en splittet kongres - og det er ikke overraskende set med historiske briller.

Aktiemarkederne hader normalt usikkerhed, men et tæt præsidentvalg er ikke nødvendigvis negativt for aktiekurserne. foto: Lucas Jackson/Reuters
Økonomi

Præsidentvalget i USA trækker i langdrag, og det er endnu ikke til at sige, om Joe Biden eller Donald Trump flytter ind i Det Hvide Hus næste år.

Det ekstremt tætte valg skaber ikke alene usikkerhed om, hvem der bliver præsident, men også om den fremadrettede politik. Det har også ført til valgrystelser på aktiemarkedet.

Men er det i virkeligheden ligegyldigt for aktiemarkederne, hvem der i sidste ende bliver præsident? Tager man et kig på nedenstående graf, ser det sådan ud - så længe valget er tæt.

Tallene fra storbanken Deutsche Bank viser, at aktierne i det amerikanske aktieindeks S&P 500 udvikler sig positivt i perioden efter et tæt præsidentvalg. Udgangspunktet er den gennemsnitlige udvikling under tætte præsidentvalg de seneste 70 år – og undtaget valgår i en tid med recession.

Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, medgiver, at det måske virker sært, men at der er en logisk årsag til, at tætte valg, som måske resulterer i en mere splittet magtfordeling i Kongressens to kamre, er positive for aktierne.

»Vi investorer foretrækker, at alt fortsætter med at være, som det plejer. Hvis vi får en lilla sammensætning af magten i stedet for blå eller rød, bliver det svært at ændre noget,« forklarer Lars Skovgaard Andersen.

»Eftersom intet laves om, fastholdes de politikker, der er. Så er markedet overladt til at fokusere på det, som virkelig betyder noget – økonomierne. Politikerne får ikke lov til at lave ballade. De må understøtte økonomien, hvis der bliver behov for det, men de får ikke deres egen agenda igennem.«

Lige nu tyder det på, at valget ender med et republikansk flertal i Senatet og demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus. Det bliver derfor sværere for præsidenten at føre sine politiske ambitioner ud i livet.

Lars Skovgaard Andersen peger bl.a. på, at en Joe Biden som præsident ikke ser ud til at kunne indføre reguleringer på sundheds- og it-sektoren, som markedet ellers havde forventet, hvorfor disse aktier faldt før valget.

Paradoksalt forventer markedet samtidig, at en længe ventet finanspolitisk stimulus i omegnen af 3.000 mia. dollars til den amerikanske økonomi vil blive væsentligt mindre, hvis Trump vinder præsidentvalget.

»Hvis det bliver Joe Biden, der vinder, har vi svært ved at vurdere, om han vil kunne få en større hjælpepakke igennem, fordi Senatet vil stå meget hårdt på, at det ikke er nødvendigt,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Han mener, at den historiske tendens kan fortsætte, og at den positive stemning vil fortsætte, hvis valget bliver afgjort snart og uden ballade.

»Det kan dog blive op ad bakke, hvis der går en måned, før vi får en præsident. Så vil investorerne sætte spørgsmålstegn ved, hvor lang tid det kommer til at tage, da vi har en pandemi, som udvikler sig negativt, og en amerikansk økonomi med brug for støtte,« siger Lars Skovgaard Andersen.

Artiklens emner
Amerikansk økonomi
Lars Skovgaard Andersen