Økonomi

Vismændene ser ikke behov for indgreb på boligmarked: Huspriser stiger 13,8 pct. i år

De Økonomiske Vismænd er ikke nær så bekymret for udviklingen på boligmarkedet som Nationalbanken, og anbefaler i deres nye rapport at politikerne holder fingrene væk indtil videre.

Artiklens øverste billede
De Økonomiske Vismænd ser ikke behov for indgreb på boligmarkedet endnu. Foto: Thomas Borberg

De Økonomiske Vismænd ser ikke noget behov for at skride ind overfor prisstigningerne på boligmarkedet endnu.

Dermed går de direkte op i mod bl.a. Nationalbanken, der i flere omgange har krævet stramninger af kreditpolitikken for at lægge låg på prisstigningerne.

»Det diskuteres for tiden, om der er behov for at gribe ind på boligmarkedet. Vi er enige i, at der er behov for skærpet opmærksomhed, men vurderer ikke, at der endnu er et akut behov for indgreb«, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse.

Friske tal fra Danmarks Statistik viste mandag, at huspriserne steg 12,5 pct. på landsplan fra marts 2020 til marts 2021 og med hele 16,5 pct. i hovedstadsregionen.

Der blev handlet hele 17.725 enfamiliehuse, det største antal i noget andet kvartal siden 1992, viste tallene.

Dermed overgår kvartalet den forrige topscorer – andet kvartal af 2005, hvor der blev solgt 17.330 huse.

Vismændenes skønner at huspriserne stiger hele 13,8 pct. i år. Det er mere end regeringens skøn på 11,5 pct. og Nordeas på 12,5 pct.

Nationalbankdirektør Per Callesen lagde for kun et par uger siden bl.a. op til, at man gør det endnu sværere at få afdragsfrie lån, og at man fjerner rentefradraget på boliglån.

Tidligere i maj var Den Internationale Valutafond (IMF) ude med lignende anbefalinger for at undgå de makroøkonomiske konsekvenser ved et nyt, stort boligprisfald.

Vismændene bemærker dog, at selvom priserne er steget særligt stærkt i københavnsområdet, så er de årlige boligomkostninger som andel af indkomsten – også kaldet boligbyrden - fortsat stabil »på et relativt lavt niveau« og et stykke under niveauet i 2006.

Man finder heller ikke bevis for, at markedet er gået amok i spekulativ adfærd. I stedet mener vismændene, at prisstigningerne hovedsageligt skyldes midlertidige forhold som den lave rente, en øget opsparing og indkomst og behovet for mere bolig under pandemien.

»Prisudviklingen på boligmarkedet minder om tiden op til finanskrisen. Den finansielle regulering er imidlertid strammet på flere områder, og det er ikke oplagt, at der er behov for yderligere stramninger. Men fortsætter udviklingen, kan behovet opstå,« siger Carl Johan Dalgaard, der til daglig er professor i økonomi på Københavns Universitet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.