Økonomi

Pres på arbejdsmarkedet i EU kan skubbe danske lønninger i vejret

Virksomheder i mange af de lande, som vi normalt rekrutterer fra, mangler nu også arbejdskraft. Det kan gøre problemerne på det danske arbejdsmarked endnu større.

Artiklens øverste billede
Der er meget aktivitet i bl.a. byggeriet på tværs af EU - her i Carlsberg Byen i København. Foto: Finn Frandsen

Det er ikke kun i Danmark, man ser akut mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det samme er ved at være tilfældet i en lang række af de lande i EU, som danske virksomheder rekrutterer fra, viser en opgørelse fra Dansk Erhverv.

Udviklingen kan ifølge bl.a. Nordea og Jyske Bank være med til at skubbe danske lønninger opad og økonomien tættere på en overophedning.

»Det er åbenlyst, at vi er ved at have mangel på arbejdskraft mange steder på én gang. Det ville være mærkeligt, hvis ikke vi kommer til at se stigende lønninger i de sektorer, hvor presset er ved at bygge op,« siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea.

Problemet med manglende arbejdskraft er ifølge Dansk Erhverv særlig grelt i Tyskland, Polen, Sverige, Litauen og Rumænien, hvor 40 pct. af den udenlandske arbejdskraft i Danmark kommer fra.

I alt kommer halvdelen af de omtrent 300.000 udenlandske arbejdere herhjemme fra EU. Indenfor bygge og anlæg kommer godt 8 ud af 10 udlændinge fra EU.

I Polen, som bidrager med omkring 40.000 personer til den danske arbejdsstyrke, melder hhv. 22 pct. og 38 pct. af virksomhederne inden for byggeriet og industrien nu om mangel på kvalificeret arbejdskraft, ifølge tal fra EU-Kommissionen fra august.

På tværs af EU siger godt 27 pct. af byggevirksomhederne og 20 pct. af industrivirksomhederne, at de nu mangler arbejdskraft. Det er mere end kort før pandemien og en markant højere andel end før finanskrisen.

I de nuværende trepartsforhandlinger har fagbevægelsen åbnet op for, at det skal være nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Men det bliver ikke bare et spørgsmål om at åbne lidt mere for hanerne, mener Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

»Der er pres på mange steder nu, og det bliver værre. Den udenlandske arbejdskraft er måske ikke den redningskrans, som danske virksomheder håber, den er,« siger Tore Stramer.

I Danmark, hvor genåbningen er kommet længere end i de fleste EU-lande, er problemerne med mangel på arbejdskraft blot blevet større i september.

En tredjedel af serviceselskaberne i Danmarks Statistiks seneste måling melder nu om mangel på arbejdskraft. Det er det højeste tal i statistikkens 16 år lange levetid.

I bygge- og anlægsbranchen er andelen steget syv måneder i træk. Nu siger 48 pct. af virksomhederne, at de mangler folk - ligeledes ny rekord.

Til sammenligning sagde 46 pct. af byggevirksomhederne, at de manglede arbejdskraft i juli 2006. Det var kort før økonomien gled ind i en overophedning med stærkt stigende løn, boligpriser og forbrug.

Ledigheden er nu faldet med 26.000 personer de seneste fire måneder og endte i august på lige over 100.000 personer - det laveste niveau i 12 år.

Allerede nu melder virksomheder i flere og flere brancher om stigende lønpres, lyder det fra Dansk Erhverv.

Indenfor byggeriet steg lønnen med 4 pct. i året, der sluttede i andet kvartal – det højeste i mindst seks år og op fra 3,2 pct. i fjerde kvartal 2019.

I udlandet steg lønnen dog i samme branche med 4,5 pct., ifølge den seneste statistik fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

»Sandsynligvis vil det skabe lidt lettelse på arbejdsmarkedet, at antallet af beskæftigede med test og vaccine nu falder. Men det er næppe nok til for alvor at ændre billedet,« skrev Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, i sin nye prognose onsdag.

»Mangel på arbejdskraft vil blive et stort tema i dansk økonomi i de kommende år,« fortsætter han.

Lønstigningerne i hele den private sektor vil ifølge Jyske Bank stige fra 2,3 pct. i år til 3,4 pct. i 2023.

På mange områder gælder de nuværende overenskomster til 2023, men inden da kan vi ifølge Jyske Bank se højere lønstigninger i de lokale forhandlinger.

Allerede i 2018 advarede Nordea om, at strammere arbejdsmarkeder i bl.a. Tyskland, Holland, Storbritannien og Polen også kunne være med til at presse lønningerne op herhjemme.

Siden har pandemien ifølge Anders Svendsen dertil medført, at mange medarbejdere midlertidigt har skiftet branche. Det skaber problemer, når virksomhederne åbner op.

Samtidig er der pumpet enorme summer ud i penge- og finanspolitiske hjælpepakker. På den korte bane vil det gøre lønpresset endnu større end dengang, mener han.

På den lidt længere bane vil noget af presset dog sikkert aftage i takt med, at folk flyder tilbage til deres normale brancher. Men til den tid kan lønstigningerne og inflationsforventningerne allerede have bidt sig fast, vurderer han.

»Forskellen fra 2018 er, at vi denne gang har begge økonomiske redskaber med os. Det kan sagtens være, at effekten er væsentligt større i dag, så presset bliver endnu større,« siger Anders Svendsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.