Økonomi

Deutsche Bank-chef frygter, at centralbankernes økonomiske kur giver langsigtede bivirkninger

Centralbankernes ultralempelige pengepolitik vil føre problemer med sig, hvis den fortsætter, advarer topchefen for Deutsche Bank, som frygter at den økonomiske kur vil give bivirkninger.

Christian Sewing, adm. direktør i Deutsche Bank, en af de største banker i Europa. Foto: Bloomberg/Peter Juelich

Tiden er inde til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) strammer grebet om sin pengepolitik og for alvor sætter ind over for tiltagende inflation – ellers risikerer den europæiske økonomi at få alvorlige bivirkninger.

Sådan lød nødråbet fra Deutsche Banks topchef, da han mandag holdt oplæg på en konference i Frankfurt. Det skriver Financial Times.

»Lave renter med tilsyneladende stabile priser har været den formodede kur de seneste år, men nu har den mistet sin effekt, og vi kæmper med bivirkningerne. Pengepolitikken skal modvirke dette - gerne før end senere,« lød det fra Christian Sewing, adm. direktør i storbanken.

Den globale gæld har ifølge ham hobet sig op i et faretruende niveau. Sidste år steg verdens stats-, virksomheds- og privatgæld med 27 billioner dollars, hvilket svarer til ca. 175 billioner kroner. Således nåede den samlede gæld globalt 226 billioner dollars svarende til svimlende 1480 billioner kroner.

For at vise det med et mere nøjagtigt tal: 1.480.000.000.000.000 kr.

Gældstallet, som er det seneste opgjorte fra Den Internationale Valutafond (IMF) er »simpelthen uholdbart på lang sigt og et konstant problembarn for de globale finansmarkeder,« lød det fra Christian Sewing. Han er ikke bleg for at skyde skylden på centralbankernes lempelige pengepolitik.

»Konsekvenserne af den ultralempelige pengepolitik bliver sværere at løse, jo længere centralbankerne venter med at indføre modforanstaltninger,« sagde topchefen, som før har kritiseret ECB’s brug af negative renter.

Som før beskrevet i Finans har de store centralbanker været mådeholdne med at stramme deres pengepolitik i kølvandet på coronakrisen. Det er til trods for, at økonomien brager afsted, og inflationen har nået det højeste niveau årevis, hvilket har skabt forventning om snarlige rentestigninger.

Christine Lagarde, der er chef for Den Europæiske Centralbank, har i den forbindelse været tilbageholdende med at sige, om renterne vil stige næste år, til trods for at inflationen i oktober steg til 4,1 pct. – det højeste i 13 år. ECB er dog langsomt begyndt at bremse sit opkøb af statsobligationer.

Også den amerikanske centralbankchef Jerome Powell har for få uger siden sagt, det fortsat var for tidligt at hæve renten. Federal Reserve, som også er begyndt at skrue ned for sit opkøbsprogram, mener, at inflationen skyldes faktorer, »der forventes at være forbigående«, lød det fra Jerome Powell.

Hvis økonomien udvikler sig som ventet, vil der til gengæld blive tale om stigninger i den amerikanske centralbanks toneangivende rente næste år.

Christian Sewing fra Deutsche Bank advarede til konferencen i Frankfurt, at regeringernes ultralempelige forbrug lige nu kun er gjort muligt af en generøs pengepolitik, som har enorm priseffekt på obligationsmarkedet.

»Det har dog betydelige risici og bivirkninger. Globalt stiger inflationen hurtigere, end nogen økonom havde forventet for et år siden,« sagde han.

Læs også
Top job