Puster til inflationen: Derfor kan Kinas nye nedlukninger ramme den globale økonomi

Hårde nedlukninger præger i disse dage Kina, hvor millioner af mennesker er gået i isolation i nøglebyer som Shenzhen og Shanghai som et resultat af den kinesiske regerings berygtede nultolerancepolitik over for coronavirus.

Strategien har haft konsekvenser for den økonomiske vækst i Kina. Men den risikerer også at ramme den globale økonomi, da nedlukningerne og en lurende forsyningskrise i sidste ende bidrager til den kraftige inflation i USA og Europa.

»Nedlukningerne sker på det værst tænkelige tidspunkt for verdensøkonomien. Krigen i Ukraine har medført stigende råvare- og energipriser og en recessionsrisiko. Nu har vi så også truslen om voksende forsyningsudfordringer,« siger Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

Kina har indtil nu haft næsten 150.000 smittede med covid-19 og cirka 5.000 dødsfald, hvilket Det Kommunistiske Parti i Beijing har brystet sig af, er forsvindende lidt i et land med 1,4 mia. indbyggere. Men denne måned har smitten spredt sig hastigt i de kinesiske provinser og senest ført til massive nedlukninger i vigtige byer som Shanghai og Shenzhen.

»Provinserne, der er blevet ramt af nedlukninger, er ikke ubetydelige. Shanghai og Shenzhen er kraftcentre i Kinas økonomi, og 15 pct. af den kinesiske økonomi er nok mere eller mindre mærket af restriktioner,« siger økonomen.

Frygten er ifølge Mathias Dollerup Sproegel, at man lukker ned for kinesiske fabrikker og havne, der er vigtige for den globale forsyningskæde. For det vil kunne skubbe til den tårnhøje inflation, som både USA og Europa bakser med.

»Nogle industrivirksomheder overvejer måske, om det kan betale sig at holde fabrikkerne åbne på grund af de høje energipriser. Nu er der også risikoen for, at samlebåndene forsinkes af manglende komponenter, mens fragtraterne og vareinflationen stiger og øger omkostningerne,« siger han.

Allan von Mehren, der er chefanalytiker i Danske Bank med speciale i Kina, understreger, at det faldende udbud, som følger med nedlukningerne, er inflationært og derfor skubber til den igangværende inflationsudvikling.

»Men det er ikke på niveau med det, vi ser i råvare- og energipriserne, hvor det store inflationspres kommer fra,« siger han med henvisning til krigen i Ukraine, der for alvor har sendt olie- og gaspriserne og inflationen til vejrs.

Seneste opgørelser viser, at inflationen i USA steg til 7,9 pct. i forhold til året før i februar. Eurozonen havde samme måned en inflation på 5,8 pct.

Lige for tiden forsøger både den amerikanske centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) at håndtere inflationen med strammere pengepolitik i form af rentehævelser, uden at det får konsekvenser for væksten. Men situationen i Ukraine og nu Kina besværliggør arbejdet.

»Potentielt kan det få centralbankerne til at stramme deres pengepolitik hurtigere, hvis det går den gale vej i Kina, Nedlukningerne har indtil videre ikke givet bemærkelsesværdige forstyrrelser i forsyningskæden, men hvis det bliver slemmere, kan det forstærke de stagflationstendenser, som vi ser med en presset økonomisk vækst og høj inflation,« siger Allan von Mehren.

Først og fremmest er der dog konsekvenserne af, at Kina, som er verdens næststørste økonomi og står for omkring en tredjedel af den globale vækst, står til at sagtne farten som følge af coronanedlukningerne.

Forventningen er ifølge den kinesiske regering, at landets BNP vil vokse med 5,5 pct. i år. Tallet er ifølge Allan von Mehren optimistisk med den nuværende situation taget in mente. For kort tid siden sænkede Danske Bank sin prognose for den kinesiske vækst i 2022 fra 5 pct. til 4,7 pct.

»Timingen er ekstremt dårlig, da 2022 skulle være året, hvor Kina kom tilbage på vækstsporet. Desuden afholdes Den Nationale Folkekongres senere i år med fokus på stabilitet – og den ser man ikke nu. Det bliver svært for Kina at håndtere situationen. Hyppigere udbrud af corona gør det sværere at nå væksten, og oveni det står landet stadigvæk med en krise i ejendomssektoren og effekterne af de stigende råvarepriser,« siger han.

Danske Bank-analytikeren understreger dog, at Kina kan vælge at stimulere økonomien med nye finans- og pengepolitiske træk.

For to uger siden understregede Kinas præsident Xi Jinping til et møde med landets øverste ledere, at man vil fastholde nultolerancen over for corona. Til gengæld slog han fast, at nedlukningerne og restriktionerne ikke bør få for vidtrækkende konsekvenser for den kinesiske økonomi.

Med den kommentar åbnede Kina ifølge Mathias Dollerup Sproegel døren på klem for, at man måske ville lægge de massive coronanedlukninger og -restriktioner tilbage i værktøjskassen. Men indtil videre er det ikke sket.

»Selvom Xi Jinping anerkendte, at der er en sammenhæng mellem den økonomiske vækst og smittehåndteringen, har Kina ikke bevæget sig et komma væk fra nultolerance-politikken. Man vil ikke indrømme, at de kinesiske vacciner er ineffektive. Derudover er befolkningens naturlige tolerance over for covid-19 lav,« forklarer Mathias Dollerup Sproegel.

Han mener, det er problematisk, at strategien ikke lægges på hylden.

»Det er afgørende negativt for den globale økonomi, at Kina ikke bløder op i sin nultolerance over for corona. For lige nu lægger landet sig selv i en økonomisk benlås,« fortæller Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank.