Økonomi

To grafer er for første gang ved at mødes: »Det er en meget farlig situation for dansk økonomi«

Erhvervslivet er igen kommet med et opråb om situationen på det danske arbejdsmarked.

Artiklens øverste billede
Antallet af arbejdsløse svarer nu næsten til antallet af ledige stillinger. Foto: Niels Hougaard

Situationen på det danske arbejdsmarked er så presset, at der igen bliver sendt et nødblus fra en erhvervsorganisation ind over Christiansborg. Denne gang er det SMV Danmark, der arbejder for vilkårene for små og mellemstore virksomheder i Danmark, som er afsender.

»Vi oplever en stigende bekymring fra vores medlemmer i forhold til at få besat ledige stillinger. Det kan blandt andet ses ved, at antallet af ledige stillinger er eksploderet. Der er nu godt 60.000 ledige stillinger, hvor tallet tidligere aldrig har været over 36.000,« lyder det i en kommentar fra Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent i SMV Danmark.

I SMV Danmark peger man på, at der er opstået en usædvanlig situation på det danske arbejdsmarked. Ser man på grafen for antallet af ledige i Danmark, nærmer den sig nemlig grafen for antallet af ledige stillinger.

Antallet af ledige stillinger bliver hos Danmarks Statistik opgjort kvartalsvis. I 4. kvartal 2021 lå antallet af ledige stillinger på næsten 63.000. Omkring årsskiftet var der lidt over 71.000 ledige i Danmark. Efter en lille stigning i januar og et fald i februar er det seneste tal næsten 73.000 ledige.

»Det er en meget farlig situation for dansk økonomi. En helt særlig situation, der kan få store økonomiske konsekvenser i form af lønpres og tabte ordrer, hvis ikke vi gør noget nu. Derfor er det altafgørende, at der igen bliver taget fat på politiske forhandlinger, der kan løse problemet. Hvis politikerne ikke kan blive enige om permanente løsninger, må de som minimum finde midlertidige løsninger på den akutte krise, vi står i,« lyder det fra Kasper Munk Rasmussen.

Det er ikke kun i landets erhvervsorganisationer, at man har fokus på situationen på arbejdsmarkedet. Udviklingen har flere gange fået landets økonomer til at advare om udviklingen.

»Ledigheden er hamret ned efter genåbningen af dansk økonomi og er nu faretruende tæt på det laveste niveau nogensinde. Dengang kørte dansk økonomi på pumperne og var klart overophedet. En overophedning var også en reel risiko før krigen i Ukraine, som dog må forventes at tage noget luft ud af dansk økonomi,« lød det f.eks. fra Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i forbindelse med at Danmarks Statistik offentliggjorde de seneste tal for ledigheden.

Fra politisk side er der blevet lavet aftaler, som havde til formål at afhjælpe problemerne. Omvendt anerkender man fra regeringens side, at der er udfordringer på arbejdsmarkedet. Det skete f.eks. i forbindelse med en undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der viste, at mange virksomheder havde problemer med at rekruttere de rette medarbejdere.

»Derfor har regeringen også hele tiden taget bestik af situationen og lavet flere politiske aftaler med en række af Folketingets partier for at afhjælpe udfordringerne. Senest med Danmark Kan Mere I, hvor vi blandt andet sikrer flere hænder til arbejdsmarkedet, skubber yderligere til den grønne omstilling og afskaffer modregning i pensioner for egen og ægtefælles arbejdsindkomst,« udtalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.