Næste uges inflationstal gør ikke ECB's dilemma mindre

Mandag skrev Den Europæiske Centralbanks (ECB) øverste chef, Christine Lagarde, på sin blog, at centralbanken inden udgangen af tredje kvartal i år formentlig vil hæve indlånsrenten i eurozonen, som i dag ligger på minus en halv procent, op og ud af negativt terræn.

Det er den foreløbige plan, der skal redde europæiske lande fra den højeste inflation i fire årtier, som for tiden måles på tværs af Europa.

I løbet af næste uge vil der atter opstå tilstrækkelig mange anledninger til at diskutere, om den strategi, Lagarde har lagt for dagen, er aggressiv nok, eller om der skal nye boller på suppen, når centralbanken afholder næste rentemøde 9. juni.

I morgen, mandag, udkommer nemlig nye inflationstal fra Spanien, Tyskland og Belgien, og dagen efter kommer tallene fra Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Slovenien og for den samlede eurozone.

Blandt eurozonens fire største økonomier, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, er det ifølge en række adspurgte økonomer kun i sidstnævnte, inflationen ikke vil fortsætte opad. Det skriver Bloomberg.

Inflationen i Spanien nåede i marts et foreløbigt højdepunkt for i år, da den lød på 9,8 pct. fra marts året før. I april var inflationen faldet til 8,3 pct., og det forventer økonomerne også for maj måned.

For eurozonen som helhed er medianen blandt økonomernes forventninger, at priserne i maj 2021 var 7,8 pct. højere end samme måned sidste år.

Forventningen til kerneinflationen - et prisindeks frataget visse varer som mad og energi - i eurozonen er, at den vil stige fra 3,5 pct. i april til en ny rekord på 3,6 pct. i maj.

På inflationssiden er der altså grunde nok til at hæve renten, og Christine Lagarde skriver da også i sin mandagsblog, at en rentestigning i lyset af de høje inflationstal er ganske naturlig. Den første vil komme i juli og den næste inden udgangen af tredje kvartal.

Men, som ECB-præsidenten også skriver, der er også forhold, der gør beslutningen mere kompliceret end som så: for eksempel de aftagende vækstprognoser forårsaget af nedlukninger i Kina og krig i Ukraine.

»Der er et virvar af faktorer, der er faldet sammen og komplicerer billedet, lige fra pandemien til flaskehalse i forsyningskæderne, så krigen i Ukraine og nu Kinas nul-covid-politik og dens konsekvenser,« siger professor ved Luiss Universitet i Rom, Giorgio di Giorgio, til Bloomberg.

Og det, at økonomien i Europa, er tættere på at stagnere end på at overophede, får Lagarde til at konkludere vagt:

»Udbudschok øger inflationen og bremser væksten på kort sigt. Det betyder, at den rentepolitiske normalisering skal kalibreres omhyggeligt til de forhold, vi står over for.«