Økonomi

ECB er klar til første renteforhøjelse i et årti i juli - og flere er i vente

Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholder sin rekordlave ledende rente på negative 0,5 pct., men gør klar til at hæve den med 25 basispoint i juli og september.

Artiklens øverste billede
ECB-chef Christine Lagarde gør klar til at gennemføre den første renteforhøjelse i eurozonen i et årti. Foto: Reuters/Michael Probst

Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholder sin ledende rente på minus 0,5 pct., men er klar til at hæve den med 25 basispoint i juli. Det vil i så fald være den første renteforhøjelse fra centralbanken siden juli 2011.

Således er meldingen efter dagens rentemøde i ECB’s styrelsesråd, som fastsætter pengepolitikken i euroområdet.

»ECB varmer kraftigt op til den første renteforhøjelse i mere end et årti. Det står mejslet i sten, at den kommer til juli. Derefter vil endnu flere renteforhøjelser følge efter,« skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Centralbanken oplyser, at den vil afslutte sit opkøbsprogram i løbet af juni, hvilket er en forudsætning for, at den kan gå i gang med de kommende renteforhøjelser.

»Hvis ECB kunne, så havde de også hævet renten i dag, men det har været afgørende for dem, at opkøbene skal afsluttes før renten hæves. Det har de italesat i en rum tid, og alt andet ville derfor koste gevaldigt på deres troværdighed. Aktuelt købes der fortsat op for 20 mia. euro om måneden, men det står altså til at blive afsluttet 1. juli, hvilket så baner vejen til en renteforhøjelse til rentemødet i juli,« skriver Jeppe Juul Borre.

ECB’s fastholdelse af det nuværende renteniveau var som forventet, men utraditionelt garanterer centralbanken en renteforhøjelse i juli og åbner for endnu en i september.

»Samtidig signalerer ECB klart, at hvis inflationen ikke falder inden september, så kan man der hæve renten med mere end i juli. Hvis det bliver tilfældet, så vil negative renter med stor sandsynlighed være fortid i både Danmark og eurozonen allerede til september,« skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

ECB varsler »gradvise, men vedholdende« renteforhøjelser efter september, som skal hjælpe centralbanken med at få bugt med den tårnhøje inflation i Europa.

For to uger siden viste en tidlig opgørelse fra EU’s statistikbureau Eurostat, at inflationen i eurozonen landede på 8,1 pct. i maj målt op mod året forinden, hvilket var langt over de forventede 7,8 pct. Stigningen markerer den syvende måned i streg med rekordinflation i eurozonen.

»ECB er meget vokale omkring, at inflationspresset er blevet større og mere omfattende i den seneste tid. Det er et klart signal om, at de tager det meget alvorligt og lige nu har et stort fokus på at slå inflationen ned. Sandsynligvis også selvom det bliver på bekostning af økonomien,« skriver Søren Kristensen.

ECB har i forbindelse med torsdagens rentemøde skruet op for sin inflationsprognose, så den nu venter en inflation i eurozonen på 6,8 pct. i 2022 mod 5,1 pct. tidligere. Centralbanken forventer desuden, at inflationen vil være højere end målsætningen på 2 pct. frem til 2024.

»Vi hæfter os dog ved, at centralbanken fortsat taler om gradvise renteforhøjelser. Det tolker vi som om, at udgangspunktet fortsat er standard renteforhøjelser af 0,25 procentpoint. Ikke desto mindre efterlader dagens rentemøde ingen tvivl om, at kursen er sat mod en strammere pengepolitik i både eurozonen og Danmark,« skriver Søren Kristensen.

Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank påpeger, at rentestigningerne fra ECB også vil ramme Danmark og de danske boligejere.

»Boligrenterne bevæger sig også i takt med bevægelser hos ECB, hvor særligt lån med variabel rente er påvirket af ECB’s kommende renteforhøjelser. Vi har allerede set de danske boligrenter løfte sig markant, og de tiltagende forventninger til ECB spiller en rolle i det. Rentestigningen har vi set på både de variabelt forrentede lån og de fastforrentede lån, og vi forventer, at pilen godt kan pege yderligere en spids op,« skriver han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.