Økonomi

Joe Biden advarer om langvarig inflation

Inflationen kommer til at ligge på et højt niveau længe endnu, sagde den amerikanske præsident, Joe Biden, fredag.

Artiklens øverste billede
USA's præsident, Joe Biden, har gjort inflationen til sin højeste økonomiske prioritet. Foto: Kevin Lamarque/Reuters

På blot et år er priserne på dagligvarer i de amerikanske supermarkeder steget med 11,9 pct., og strøm koster 12 pct. mere end for et år siden.

Det er dog ingenting i forhold til benzinpriserne, der i maj 2022 var næsten 49 pct. højere end samme måned året før, og allerede her, i junis første tredjedel, har nået nye højder; 5 dollars per gallon (9,33 kr. per liter) i gennemsnit, skriver The New York Times lørdag.

Der er altså rigelig grund til, at USA’s præsident, Joe Biden, har gjort inflation til sin »højeste økonomiske prioritet,« som det lyder i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus i Washington D.C. fredag.

Under en fundraiser i Beverly Hills i Californien samme dag forsøgte Biden at understrege alvoren.

»Vi kommer til at leve med denne inflation et stykke tid. Den vil falde gradvist, men vi kommer til at leve med den en rum tid,« var præsidentens besked til Demokraternes arrangement ifølge Reuters.

Inflationen på forbrugerprisindekset i USA ramte i maj det højeste niveau i næsten 40 år, da priserne i gennemsnit lå 8,6 pct. højere end 12 måneder forinden.

Kerneinflationen, beregnet ud fra et indeks uden priser på fødevarer og energi, lå samme måned på seks pct. Begge nøgletal viste sig at være højere, end analytikere på forhånd havde forventet.

Overraskelsen betyder, at den amerikanske centralbank, The Fed, måske er nødt til at træde endnu hårdere på bremsen og hæve renten hurtigere end tidligere antaget, skriver Bloomberg. Det øger samtidig risikoen for, at USA inden længe bevæger sin ind i en recession, hvad der i forvejen var betydelig risiko for.

Aktiemarkedet reagerede prompte: S&P 500-indekset faldt fredag med 2,9 pct. og lukkede ugen i rødt, hvad det har gjort ni ud af de seneste 10 uger.

Prisstigningerne tilskrives i fredagens pressemeddelelse fra Det Hvide Hus især Ruslands præsident, Vladimir Putin, og krigen i Ukraine.

Før krigen var præsident Joe Biden såvel som USA’s finansminister Janet Yellens budskab, at inflationen skyldtes pres på forsyningskæderne og den tidligere præsident Donald Trumps politikker, men at den med al sandsynlighed var forbipasserende.

Nu lægger Joe Biden i stedet op til, at forbrugerne må forvente, at den høje inflation hænger ved længe endnu.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.