Priserne brager fortsat op i USA og øger presset på den amerikanske centralbank

Nye tal fra USA viser, at inflationen steg 9,1 pct. i juni i forhold til samme måned året før. Det er mere, end økonomerne ventede ifølge Bloomberg, og en stor stigning i forhold til i maj, hvor tallet var 8,6 pct. på årsbasis.

Niveauet er fortsat det højeste i over 40 år.

»Inflationen i USA fortsætter den faretruende kurs opad. Priserne stiger hurtigere end ventet. Inflationen er klart den største trussel mod amerikansk økonomi,« skriver Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

Den månedlige stigning fra maj til juni var 1,3 pct. mod ventede 1,1 pct.

Kerneinflationen, som er eksklusive fødevarer og energi, lød på 5,9 pct. i juni på årsbasis, hvilket ligeledes er mere, end økonomernes estimater på 5,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen i USA 6,0 pct. i maj.

»Inflationsrapporten gemmer på en god nyhed. Kerneinflationen aftager for tredje måned i træk. Det er dog ikke noget der får den amerikanske centralbank til at juble, da det stadig er en alt for høj inflation,« skriver Allan Sørensen.

Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank, understreger i en kommentar, at de nye tal er et udtryk for, at inflationspresset har spredt sig til store dele af den amerikanske økonomi.

»Priserne stiger i servicebranchen og industrivarer er kommet op i pris. Det hænger blandt andet sammen med udfordringerne med de globale forsyningskæder og en udpræget mangel på arbejdskraft,« skriver han.

Kim Blindbæk føjer til, at inflationen øger risikoen for en løn- og prisspiral.

»Særligt i en tid hvor antallet af ledige stillinger langt overstiger antallet af arbejdsløse amerikanere. Det giver amerikanerne rigtigt gode muligheder for at forhandle sig til en højere løn. Det presser lige nu de årlige lønstigninger op på over 5 pct.,« skriver han.

Med de nye inflationstal lægges der pres på den amerikanske centralbank (Fed), som forsøger at køle inflationen ned med kraftige renteforhøjelser.

I juni hævede Fed sin ledende rente med 75 basispoint, eftersom tallene fra maj viste en tiltagende inflation. Der er derfor lagt op til, at Fed kan lave en lignende manøvre til centralbankens rentemøde den 26.-27. juli.

Mikael Olai Milhøj, der er chefanalytiker i Danske Bank, mener, at inflationstallene øger sandsynligheden for en ny renteforhøjelse på 75 basispoint fra den amerikanske centralbank senere på måneden.

»Arbejdsmarkedet er stærkt, og inflationen er alt for høj og ikke mindst langt over 2 pct.-målsætningen, så begge ben i Federal Reserves mandat taler for en langt strammere pengepolitik,« skriver han i en kommentar.

Forventningen i markedet er også, at Fed igen hæver sin rente med 75 basispoint. Lige nu er centralbankens ledende rentespænd 1,5-1,75 pct.

»Det er altafgørende for den amerikanske centralbank, at man får inflationen bragt ned igen, så den høje inflation ikke bider sig fast. Det er sværere at bekæmpe høj inflation, hvis først inflationsforventningerne begynder at stige til uholdbare niveauer, og det begynder at afspejle sig i blandt andet løndannelsen,« skriver Mikael Olai Milhøj.

Frygten er, at de kraftige rentestigninger kan udløse en recession i USA, hvilket virker til at være det mest sandsynlige scenarie ifølge Danske Banks chefanalytiker.

»Vi synes, det er svært at se, at man undgår at bremse efterspørgslen så meget, at det udløser en recession inden for et års tid. USA er verdens største og vigtigste økonomi, og derfor vil det også ramme resten af verden, herunder Europa og Danmark, hvis det sker,« skriver han.