Centralbanker sætter farten ned: Tiden med ekstreme rentestigninger ser ud til at være forbi

Efter en stribe historiske rentestigninger i år ventes centralbankerne ifølge flere eksperter nu at sænke farten. 

Selvom økonomierne især i Europa allerede lider under de højere renter, er centralbankerne ifølge en række storbanker dog langt fra at lempe pengepolitikken igen. 

»Stramningerne har været historiske. Det er meget, meget sjældent, at vi ser så aggressive centralbanker. Men nu er de på vej ned i gear,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Onsdag ventes den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, ifølge markedets forventninger at løfte sin toneangivende rente for syvende gang i år – denne gang med 0,5 procentpoint til mellem 4,25 pct. og 4,5 pct. 

Federal Reserve har allerede gennemført fire renteforhøjelser på 0,75 procentpoint i træk, hvilket er den mest aggressive serie af stigninger siden begyndelsen af 1980’erne. 

Torsdag ventes Den Europæiske Centralbank (ECB) ifølge markedet at ligeledes løfte sin toneangivende rente med 0,5 procentpoint til 2 pct. 

Det vil skabe et hidtil uset rentehop på 2,5 procentpoint på kun et halvt år og kommer efter to renteforhøjelser i streg på 0,75 procentpoint. 

Samme dag ventes den britiske centralbank, Bank of England (BOE), og Den Schweiziske Nationalbank at følge trop med et løft på 0,5 procentpoint og ligeledes efter stigninger på 0,75 procentpoint på deres forrige møder.

Centralbankerne sætter ifølge flere økonomer nu farten ned, fordi inflationen i både USA og i eurozonen viser tegn på at falde. Samtidig er økonomierne begyndt at lide under de højere renter.

»Reaktionen fra centralbankerne har været voldsom. Det er en regning, der skal betales i første halvår 2023. Vi kan godt se et par ret dårlige kvartaler for økonomierne og markedet nu,« siger Morten Kongshaug, partner i investeringsrådgiveren CAP og bl.a. tidligere chefstrateg i Danske Bank.

I eurozonen faldt inflationen til 10 pct. i november sammenlignet med rekorden på 10,6 pct. måneden før. 

I USA toppede inflationen allerede i juli på omtrent 9 pct. I november faldt den til 7,1 pct. fra 7,7 pct. måneden før. Kerneinflationen, som er inflation fratrukket energi og fødevarer, landede på 6 pct. fra 6,3 pct. i oktober. 

Der er dog ifølge økonomerne meget langt ned til centralbankernes inflationsmålsætning på omtrent 2 pct. Rejsen fra en inflation på omtrent 5 pct. kan blive langvarig, hvis lønstigningerne tager til, advarer de. 

Fed ventes at hæve sin rente til 5,3 pct., og ECB til 3,5 pct. i 2023, før de stopper op, viser en måling blandt 835 globale investorer foretaget af Deutsche Bank. 

Næsten 70 pct. af investorerne i målingen regner ikke med, at hverken Fed, ECB eller den britiske centralbank vil sænke deres renter i løbet af 2023. 

I både eurozonen og i USA gør de høje renter ondt allerede på boligmarkedet. De risikerer ifølge Deutsche Bank især at ramme landene sydpå i eurozonen, hvor statsgælden er høj. 

I Storbritannien er der varslet strejker næsten hver dag resten af måneden, og de spås at blive de mest omfattende siden 1980’erne.

Men det er ifølge bl.a. Blackrock, der er verdens største kapitalforvalter, ikke det samme, som at centralbankerne løsner grebet i 2023.

I USA er renten på landets 2-årige statsobligation nu meget højere end på den 10-årige, eftersom obligationsmarkederne regner med, at der kommer en snarlig afmatning.

Forskellen mellem de to renter har ikke været større siden 1978 og 1982, hvor USA også forhøjede renten for at bekæmpe inflationen, hvilket udløste to dybe og langvarige recessioner.

»At få inflationen ned betyder, at centralbankerne er nødt til at knuse efterspørgslen, hvilket gør recession forudsigelig. Vi forventer, at de holder renterne oppe, mens recessionen udfolder sig,« skriver bl.a. Jean Boivin chef for Blackrocks investeringsinstitut.

Nationalbanken ventes at følge ECB, men ifølge Danske Bank måske med en lidt mindre rentestigning, fordi kronen er stærk. Norges Bank ventes også at løfte sin rente med 0,25 procentpoint til 2,75 pct. torsdag.