Håbet om snarlige rentenedsættelser vakler: Højere end ventet inflation i USA

Hvornår skal renten ned? Sådan lyder det centrale spørgsmål fra verdens økonomer og investorer, og inflationen i USA er afgørende for, om der kommer rentenedsættelser på menuen inden for den nærmeste fremtid.

Friske inflationstal fra det amerikanske statistikbureau Bureau of Labor Statistics viser, at de måske er nødt til at væbne sig med tålmodighed.

Forbrugerpriserne i USA steg i februar med 3,2 pct. målt på årsbasis – en smule mere end i måneden forinden, hvor inflationen endte på 3,1 pct.

»Det er desværre en spids højere end ventet og en kedelig påmindelse om, at inflationen endnu ikke kan siges at være kommet under kontrol i den amerikanske økonomi,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Han bemærker, at inflationstallene skal ses i sammenhæng med, at den amerikanske økonomi har udviklet sig solidt over de seneste måneder, og både forbruget og beskæftigelsen stiger i et raskt tempo.

Før udgivelsen af de nyeste tal regnede analytikerne med, at inflationen ville lande på 3,1 pct. målt på årsbasis. Der er derfor tale om en negativ overraskelse for de investorer, der satser på, at inflationen svækkes til et niveau, hvor centralbanken i USA, Federal Reserve, kan sænke sin rente.

Kerneinflationen, hvor udviklingen i energi- og fødevarepriserne ikke medtages i beregningen, lød på 3,8 pct. i februar mod 3,9 pct. i januar.

Her er der også tale om en nedslående nyhed, da det var ventet, at den ville aftage til 3,7 pct. målt i forhold samme måned året forinden.

Kerneinflationen er vel at mærke en vigtig indikator for, om inflationen bider sig fast i USA’s økonomi, da de kraftige lønstigninger i kølvandet på de stigende forbrugerpriser risikerer at udløse en ny runde inflation.

Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, påpeger, at det er tre år siden, at inflationen sidst var lavere end 3 pct.

»På trods af den kraftigste opstramning af pengepolitikken i mere end 40 år så kniber det med at få inflationen helt ned på de ønskede 2 pct.,« understreger han.

Alt i alt er inflationen i USA bestemmende for, om Federal Reserve med Jerome Powell i front bibeholder den nuværende rente eller sænker den.

Målet for centralbanken er at få inflationen ned i 2 pct. Ellers vil den sandsynligvis vente lidt længere med at levere sine rentenedsættelser.

Tore Stramer mener, at kombinationen af overraskende høj inflation og stærke tal for arbejdsmarkedet vil give bekymrede miner i Federal Reserve.

»Rækken af stærke økonomiske nøgletal fra USA trækker i retning af at forsinke den længe ventede rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank. Som tingene ser ud nu, så forventer vi tidligst, at en renteforhøjelse kan komme på tale i juni,« fastslår han.

Lige nu regner investorerne ifølge børsdata fra CME Fedwatch Tool med, at Federal Reserve har i sinde at sænke sin rente fra nuværende 5,25-5,5 pct. til 5,0-5,25 pct. i forbindelse med centralbankens rentemøde i juni.

Men det er ikke mange måneder siden, at de spåede rentenedsættelser allerede i marts eller om en uge, hvor USA’s centralbank afholder sit næste rentemøde. Men skuffende inflationstal har ændret spådommen.

Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, anerkender, at det på det seneste er gået langsommere med at få inflationen på plads, end man håbede. Men det er ikke nødvendigvis dommedag, og der er fortsat rentenedsættelser i horisonten.

»Dagens inflationstal er – selvom de er lidt på den høje side – ikke desto mindre forenelige med, at Federal Reserve om nogle måneder kan begynde at sænke renten fra et ganske restriktivt niveau,« vurderer han i en kommentar.