Økonom: Rekordlav inflation bider sig fast

De danske forbrugere får lige nu hjælp fra stort set alle sider, og det skal vi glæde os over, fordi det kan være med til at understøtte det private forbrug, som er en forudsætning for at få gang i den økonomiske vækst.

"2014 har været et bedre forbrugsår end 2013, og nu underbygger nye tal for import- og producentpriserne, at den rekordlave inflation meget vel kan bide sig fast," lyder det fra chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit.

Han forventer således fortsat en inflation omkring 0,5 pct. mindst året ud.

Dagens tal fra Danmarks Statistik viser, at importpriserne i september faldt med 1,2 pct. i forhold til samme måned for et år siden, mens producentpriserne faldt hele 2,0 pct. Desuden har både import- og producentpriser været faldende gennem hele året.

"Inflationen er så lav, at vi skal tilbage til midten af 1950'erne for at finde noget tilsvarende. Det er positivt, fordi det er en inflation, der kommer udefra. Der er ikke tale om en usund inflation," forklarer Tore Stramer.

Han peger på flere forhold for at understrege, at de danske forbrugere lige nu nærmest kan finde hjælp på alle hylder.

"Vi har den lave inflation, der kommer udefra. Vi har de meget lave renter, og på boligmarkedet oplever vi, at priserne ikke kun stiger i de største byer, men at prisstigningerne nu også begynder at vise sig i flere kommuner. Samtidig har vi fortsat en meget høj forbrugertillid," forklarer Tore Stramer.

Derfor tør han også tro på, at vi som forbrugere vil begynde at slippe nogle af de penge, som vi hidtil har holdt så fast i.

"Den meget lave inflation skal absolut ses som en god nyhed for dansk økonomi. Der er ingen tegn på et indenlandsk deflationspres, så forbrugerne holder på pengene i forventning om, at priserne vil falde yderligere," understreger han.

Han peger på, at faldende energipriser og en stærk krone er med til at holde priserne nede.

"Det er især store prisfald inden for råstofudvinding og energiforsyning- og især på olie og gas - men også andre varer, der trækker priserne ned. Finans- og gældskrisen og en stigende globalisering har dæmpet priserne. Men det er lige så vigtigt, at den danske krone er blevet styrket siden begyndelsen af 2013. Det betyder, at vi kan importere varer til en lavere pris i kroner. Det er et reelt prisfald," forklarer Tore Stramer.

"Det øger købekraften, selv om lønstigningerne herhjemme bestemt ikke er prangende. Derfor er den lave inflation en hjælp til privatforbruget, og det er nødvendigt for at få økonomisk vækst," tilføjer Tore Stramer.

Stigende dollar koster

Også forbrugerøkonom Camilla Skovsbo Erichsen fra Sydbank glæder sig over den faldende oliepris, der gør det billigere for brugerne at tanke bilen op eller købe olie til fyringssæsonen.

Men samtidig peger hun på, at en stigende dollarkurs trækker den modsatte vej.

"Siden begyndelsen af juli er olieprisen faldet mere end 20 pct., men benzinprisen er i samme periode kun faldet 5,5 pct. Det skyldes, at benzinprisen påvirkes af andet end olieprisen. Afgifter udgør faktisk halvdelen af benzinprisen. Derfor påvirker et fald i olieprisen ikke benzinprisen i fuldt omfang. Samtidig handles benzin i dollars, og når dollarkursen stiger, bliver benzinen dyrere," forklarer Camilla Skobsbo Erichsen.

Hun henviser til, at benzinprisen groft sagt skulle have været 1 kr. mindre per liter, end den rent faktisk er, hvis prisfaldet på olie var slået helt igennem på benzinprisen.

"Det faktiske prisfald på benzin har været cirka 70 øre per liter. Så hvis familien kører 20.000 km om året i en bil, der kan køre 15 km/l, sparer familien næsten 80 kr. om måneden på benzinregningen. Men hvis dollarkursen havde været uændret, burde benzinprisen være faldet cirka 1,65 kr. per liter.

Man kan også sige det på den måde, at faldet i olieprisen har sikret forbrugerne mod en stigning i benzinprisen, som den stigende dollarkurs ellers ville have givet," siger Camilla Skovsbo Erichsen.