Økonomi

Højere levealder er en bombe under dansk økonomi

60-årige lever så meget længere i dag end i 2006, at politikerne bør sætte folkepensionsalderen op til 69 år, ellers skrider alle forudsætningerne om en holdbar økonomi, siger økonomisk vismand. De radikale er parate til at holde de andre partier op på en aftale om, at det faktisk skal ske helt automatisk fra næste år.

Artiklens øverste billede
Hvis intentionen bag velfærdsaftalen fra 2006 om, at alle skal kunne se frem til 14,5 år på folkepension, skal holde, er levetiden nu steget så meget, at folkepensionsalderen skulle sættes op til 69 år.

Folkepensionsalderen er allerede sat op fra 65 år til 67 år fra 2022, men hvis intentionerne bag velfærdsaftalen fra 2006 står ved magt, og samfundsøkonomien skal hænge sammen, skal pensionsalderen hæves yderligere til 69 år.

Michael Svarer understreger, at vismændenes vurderinger af dansk økonomi og vurderingen af, at dansk økonomi er holdbar på lang sigt, forudsætter, at politikerne holder sig til intentionen bag velfærdsaftalen - og den er stigende pensionsalder i takt med stigende levetid.

Vismændene har dog indtil videre bygget deres vurdering af økonomien ud fra en fremtidig folkepensionsalder på 68 år.

»Det er klart, at hvis man ikke gennemfører den fortsatte regulering af efterløns- og pensionsalder, som ligger i aftalen, har vi en situation, hvor de offentlige finanser vil blive kraftigt forværret. Det vil føre til yderligere underskud på de offentlige finanser og en uholdbar økonomisk politik med for store underskud og stigende gæld,« siger Michael Svarer.

Faktisk har politikerne bag velfærdsaftalen aftalt en automatisk regulering af pensionsalderen i takt med udviklingen i middellevetiden for en 60 årig, sådan at alle generationer i gennemsnit får 14,5 år på folkepension og i alt 19,5 år uden for arbejdsmarkedet, hvis man også vælger efterløn. Det er præcis den regulering, som vismændene bygger deres vurderinger af holdbarheden i dansk økonomi på. Hvis danskerne får flere år uden for arbejdsmarkedet i den tredje alder, skrider holdbarheden.

Velfærdsaftalen skitserer, at Folketinget første gang i 2015 skal se på, om middellevetiden er steget så meget, at pensionsalderen skal hæves med mere end de fem år, som man aftalte med velfærdsaftalen. Folkepensionsalderen kan hæves med højst et år ad gangen og tidligst fra 2030.

En 60 årig har i dag udsigt til at leve 1,4 år længere end en 60 årig i 2006, og med diverse beregningsmetoder og forudsætninger i velfærdsaftalen betyder det, at folkepensionsalderen i 2030 børe sættes yderligere to år op til 69 år. Efterlønsalderen bør sættes tilsvarende op, men da efterlønsperioden med aftalen om senere tilbagetrækning mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti og Radikale fra 2011 blev afkortet til tre år, bør den være 66 år fra 2027.

Også Dansk Industri opfordrer politikerne til at se på pensionsalderen igen for sikre holdbarheden i dansk økonomi.

Hvis reguleringsmekanismen skal tages i brug næste år, kræver det lovforslag i Folketinget. Regeringen har ikke et lovforslag med i det lovkatalog frem mod sommerferien næste år, som blev offentliggjort ved Folketingets åbning i oktober, men den radikale gruppeformand og finansordfører Camilla Hersom understreger, at der skal komme et lovforslag i 2015.

»Uanset om vi sidder i regering med Socialdemokraterne, eller Lars Løkke har overtaget nøglerne til Statsministeriet, går jeg ud for som en fuldstændig selvfølge, at der inden udgangen af 2015 vil blive fremsat et lovforslag om at anvende reguleringen. Vi er fælles om den aftale, og jeg går selvfølgelig ud fra, at alle partier bag velfærdsaftalen, lever op til den,« siger Camilla Hersom.

Hun vil ikke allerede nu tage stilling til, om pensionsalderen næste år skal aftales at stige til 69 år.

»Præcis hvordan og hvornår vil skulle afvente forhandlingerne, men det er klart, at aftalen var regulering i takt med levealderen. Ellers bliver der et kæmpe hul i kassen. Velfærdsaftalen er netop et meget væsentligt bidrag til holdbarheden i dansk økonomi,« siger Camilla Hersom.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.