Han forudså krisen i 2007 - Gør han det igen?
Chefanalytiker i AgroMarkets forudsagde stort set konsekvenserne af finanskrisen. Nu tror han på ny nedtur.
I april 2007 forudsagde chefanalytiker i AgroMarkets, Jens Scherning stort set finans- og boligkrisen. Nu er han der igen. Europa bliver det nye Japan - altså et område med deflation og dermed helt uden vækst, lyder det fra Jens Scherning.
”Der findes rigtige mange subjektive argumenter for, at Europa ikke havner i en japansk deflationsspiral, men ser vi objektivt på faktuelle nøgletal, er der en uhyggelig sammenligning. Kritikere afviser faktummet, men det gør vi desværre ikke,” siger Jens Scherning til epn.dk.
Japan har i ca. 20 år været hårdt ramt af deflation og manglende økonomisk vækst. At det kom så vidt, er der flere forklaringer på. Og Jens Scherning uddyber her, hvorfor det gik så galt.
Japan er 15-20 år forud med en kæmpe ændring i befolkningssammensætningen. I første kvartal 1995 toppede den arbejdende del af befolkningen med 86,97 mio. I dag er tallet knap 79 mio.
”Denne tendens vil fortsætte de næste mange år, og det betyder blandt andet, at BNP skrumper. Der er et smerteligt sammenfald mellem udviklingen i arbejdsstyrken og selve husmarkedet,” siger Jens Scherning.
Det japanske husmarked toppede i 1991 i indeks 165,39 og ligger nu i 80,13 – et fald på ikke mindre end 51,6 pct. Huspriserne er faldet i 23 år i træk. Ikke et eneste år har der været korrektion.
”Det er hæmmende for den økonomiske vækst, at ældrebyrden stiger så voldsomt. Et studie fra USA viser, at vores største forbrug topper, når vi er 46 år,” konstaterer Jens Scherning.
| Det sagde analytiker Jens Scherning bl.a. i april 2007: | |
|---|---|
| Om boligmarkedet: | ”Vi står over for en større nedtur på ejendomsmarkedet, og vi skal måske helt tilbage til 1930erne for at finde noget tilsvarende.” |
| Om formuerne: | ”Man skal forholde sig til den kommende lavkonjunktur, og det er i dag, at man skal lave risikoafdækning af ens indtjening og formue og ikke om tre år, når recessionen er på sit værste.” |
| Om muligheden for recession: | Jeg er af den opfattelse, at vi ikke længere skal diskutere, om recessionen kommer, men kun om det bliver en mild eller langvarig og dyb recession.” |
Arbejdsstyrken i Tyskland ligner til forveksling den japanske og den, der kendes i de europæiske lande. Derimod forholder det sig anderledes i USA, hvor arbejdsstyrken stiger. Det vil være en stor fordel, når den nuværende lange krise er ovre. Det vil uden tvivl give USA en konkurrencefordel, mener Jens Scherning.
”Ændringen af befolkningssammensætning og de faldende huspriser har ændret forbrugsmønstret blandt japanerne, som pludselig så det mere attraktivt at spare op og nedbringe gæld. Det fik Japan trukket ind i den onde deflationsspiral i starten af 00’erne.”
En negativ inflation forstærker situationen, og virksomhederne presses til endnu lavere priser. Det er dødsstødet til den økonomiske vækst. Konsekvensen heraf har været en ekstremt lav rente i over 20 år og et aktiemarked, det i første omgang kollapsede og sidenhen aldrig har fået sig rettet.
”Japan har som konsekvens heraf lavet utallige forsøg med stimuli, lempelig finanspolitik og aggressiv pengepolitik. Intet har til dato kunne skubbe den japanske økonomi ud af den onde cirkel. Spørgsmålet er, om Europa skal gennem et tilsvarende trist scenario? Vi ser desværre flere objektive beviser for dette,” konstaterer Jens Scherning.
Epn.dk har foreholdt analysen for cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven.
Han er enig i, at risikoen for, at Europa kommer til at havne i samme situation, er overhængende. Rent faktisk er den forstærket de senere dage, fordi Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) seneste initiativer ikke har haft den ønskede effekt.
”Investorernes inflationsforventninger i eurozonen på 5-10 års sigt er i de seneste dage faldet kraftigt og er nu lavere, end da ECB annoncerede de nye tiltag med rekordlav rente og opkøb af obligationer for nye penge i begyndelsen af september. Det er stærkt bekymrende for ECB, da faldende inflationsforventninger i august var et af hovedargumenterne for de nye tiltag,” siger Jacob Graven.
