Økonomi

I Danmark kan man leve af at vende burgere - den går ikke i USA

Amerikanerne kæmper for mere i løn og bruger Danmark som eksempel.

Artiklens øverste billede
En ansat i fastfoodbranchen i USA tjener i gennemsnit 8,90 dollars i timen i følge New York Times. I Danmark er det tilsvarende tal 20 dollars.

Husleje, betalte regninger, penge til fornøjelser og råd til opsparing.

Man kan leve af den løn, der betales i den danske fastfoodbranche.

Det mener man i hvert fald i USA, hvor det danske arbejdsmarked har tiltrukket sig opmærksomhed, fordi både arbejdsgivere og arbejdstagere kan leve af de burgere, der bliver vendt, og de pommes frites, der bliver stegt hos kæder som McDonald's og Burger King.

Sådan er det ikke i USA, fremgår det af en større New York Times-historie.

Ifølge mediet er grundlønnen for en fastfood-medarbejder i Danmark 20 dollars pr. time, hvilket svarer til 2,5 gange mere end en ansat i et tilsvarende job i USA.

»Vi kan se, at det i Danmark er muligt at drive en profitabel fastfood-forretning, mens man samtidig er i stand til at betale de ansatte en løn på det niveau,« siger John Schmitt, økonom ved Center for Economic Policy Research, der er en liberal tænketank, til New York Times.

Til gengæld er leveomkostningerne også 30 pct. højere i Danmark end i USA, og det æder en del af den højere løn. Helt konkret koster en Big Mac 0,80 dollars mere i Danmark sammenlignet med USA, og det er danskerne altså villige til at betale.

Samtidig har man en helt anden samfundsmodel, lyder det.

Højere leveomkostninger, højere skatter, et langt mere omfattende velfærdssystem og et arbejdsmarkedssystem, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere arbejder sammen om at finde en aflønningsmodel, gør sammenligningsgrundlaget svært.

Det er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Stamhus enig i. Han peger samtidig på, at det i langt højere grad er unge mennesker, der er ansat i fastfoodbranchen i Danmark.

Det slører også billedet, mener han.

Nogle gange skal jeg vælge, om jeg vil købe mad eller tøj til børnene. Hvis jeg tjente 20 dollars i timen, kunne jeg rent faktisk leve i stedet for at drømme om at leve.

Anthony Moore, fastfood-ansat amerikaner i New York Times

»De unge mennesker kan leve med de lave lønninger, fordi de ikke på samme måde som i USA har forsørgerpligt. Kunne man ikke tiltrække de unge, så ville det uden tvivl give et større pres på lønnen,« forklarer Jørgen Stamhus.

Generelt mener han, at man skal se de højere lønninger som en sejr for fagforeningerne, som igennem årtier har kæmpet for at løfte den nederste del af arbejdsmarkedet op på mere rentable lønniveauer.

»Det er udtryk for fagforeningernes relative styrke i de to lande. Amerikanerne er mere eller mindre afhængige af de føderale myndigheder i forhold til, om de vil hæve mindstelønningerne,« siger han.

Det er ikke kun forbrugerne, der må betale mere for burgerne.

Også de enkelte restauranter betaler prisen i form af lavere indtjening, mener man i branchen.

Ifølge New York Times er der i USA 45 McDonald's-restauranter pr. million indbyggere, mens det tilsvarende tal i Danmark er 16.

»Restauranterne betaler prisen for den højere løn, men vi er kun glade for og stolte af, at man kan leve af at have et job på en restaurant i Danmark. Det, synes vi, er fuldstændig naturligt, og man kan kun tiltrække ordentlig arbejdskraft, hvis man giver en ordentlig løn,« siger direktør i brancheorganisationen Horesta Katja Østergaard.

Hun minder om, at det ikke er nogen let sag at være en del af den danske turistbranche, der med en eksportomsætning på 34 mia. kr. er Danmarks femtestørste eksporterhverv.

»Vi har et højt omkostningsniveau i Danmark, og det går ud over vores konkurrenceevne, for vi lever af service og kan ikke bare outsource en del af vores ydelser til udlandet eller bruge maskiner. Så det er nødvendigt, at man hele tiden optimerer sine omkostninger,« siger Katja Østergaard.

Men noget kunne tyde på, at de danske restauranter klarer sig trods de højere lønomkostningerne.

Alene siden 2008 har man i restaurantsektoren skabt små 10.000 nye job, selvom konkurrencen er hård både fra ind- og udland.

»Behovet for mere arbejdskraft skyldes uden tvivl, at udbuddet af restauranter er blevet større, og at ejerne er blevet bedre til at drive virksomheden," siger Katja Østergaard.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.