Økonomi

Tysk løntilbageholdenhed er et skræmmeeksempel

Tysklands lønudvikling har gjort de fattige fattigere og de rige rigere, mener tænketanken Cevea.

Artiklens øverste billede
De fattigste tyske arbejdere har mistet 26 pct. af deres løn siden murens fald og frem til 2010, viser en analyse fra Cevea.

Danske politikere har flere gange fremhævet Tyskland som et godt eksempel på et land, der har formået at have en god konkurrenceevne ved at holde igen med lønstigninger. Men ifølge centrum-venstre tænketanken Cevea er der også en bagside af medaljen ved den løntilbageholdenhed, som tyskerne har udvist.

I en analyse har Cevea set på lønudviklingen hos vesttyskerne fra murens fald og frem til i dag. Her har tænketanken regnet sig frem til, at den fattigste tiendedel af den tyske befolkning fra 1989 til 2010 har mistet 26 pct. af deres indkomst, mens den rigeste tiendedel har øget indkomsten med 28 pct.

"Den tyske vej med løntilbageholdenhed bliver ofte fremhævet som et godt eksempel for Danmark. Men det er en blindgyde. For den betyder, at det kun er de rigeste, der vinder, og samfundet som taber. Vi er desværre allerede så småt i gang med at gå ned ad den vej. For selvom udviklingen i Danmark endnu ikke svarer til den tyske, så er også det danske arbejdsmarked under forandring," siger Kristian Weise, direktør for tænketanken Cevea, i en pressemeddelelse.

Han henviser til, at vi i Danmark har fået en kortere dagpengeperiode og en svækkelse af fagforeningerne, som ifølge Kristian Weise bl.a. er årsagen til lønnedgangen for de fattigste tyskere.

Tidligere på året kom den tyske tænketank DIW med en undersøgelse, der viste, at Tyskland er det mest ulige land i eurozonen. DIW's undersøgelse peger dog på, at skrævvridningen i lønniveauet skete allerede i 1990'erne.

Da Berlin Muren faldt for præcis 25 år siden, var det et symbol på den vestlige kapitalismes sejr. Og hos den liberale Tænketank Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen da også at, vi stadig kan lære noget af tyskernes tilgang til reformer af arbejdsmarkedet. Han peger bl.a. på de tyske mini- og midijob, som giver personer med en umiddelbar lav produktivitet mulighed for at komme i job og starte til en lavere løn.

"I Danmark har vi grupper af personer vis produktivitet er lavere end den reelle mindsteløn. Og de har meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være indvandrere, der ikke taler dansk så godt. Hvis en person kun kan producere for 70 kr. i timen, så er der ikke mange virksomheder, der vil betale omkring 110 kr. i timen, der er den reelle mindsteløn," siger han Finans.

Mads Lundby Hansen foreslår derfor en indslusningsløn, hvor man starter med en timeløn på 70 kr. i timen, der gradvist vokser til omkring 110 kr. i løbet af tre år.

"Ideen er ikke, at nogen skal forblive på en lav løn. Ideen er, at man skal starte og få fodfæste på arbejdsmarkedet i en situation, hvor der er sammenhæng mellem løn og produktivitet. I takt med at man stiger i produktivitet, skal lønnen følge med op. Lav løn er ikke målet for nogen," siger han.

Hos Cevea ser de dog ikke en lavere startløn, som løsningen for de personer, der har en lavere produktivitet.

"Et stærkt fokus på gode job og ordentlige arbejdsvilkår for de lavestlønnede i Danmark er afgørende. Vejen frem er ikke lavere løn. Det er afgørende, at vi fortsætter med at udvikle hele arbejdsstyrken gennem uddannelse og opkvalificering,” siger Kristian Weise.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.