Panikbølger har ramt de finansielle markeder

Beslutningen har sendt panikbølger ud på de finansielle markeder og ikke kun på valutamarkedet, hvor panikken dog er størst.

Det forklarer valutastrateg i Saxo Bank John Hardy over for Ritzau Finans.

- SNB har hele tiden sagt, at de ville forsvare valutaloftet, men det er slut nu, konstaterer han.

John Hardy forklarer beslutningen med, at dollar er blevet meget stærkere, så schweizerfranc er blevet svækket på verdensplan.

- Der har været tale om et såkaldt trilemma (tresidet dilemma, red.). Det er umuligt i længere at holde et fast niveau for sin valuta, fri bevægelighed af penge og styr på pengepolitikken, siger han.

Han kalder det et klassisk problem, som senest er set i Storbritannien tilbage i 1992.

SBN havde valget mellem at kopiere ECB's ventede kvantitative lempelser eller fjerne loftet.

- De har så valgt at fjerne loftet og sænke den i forvejen negative rente yderligere, konstaterer valutastrategen.

Hvad niveauet fremover skal være, er svært at sige for nuværende.

- Nu skal vi se, hvad der sker. Schweizerfranc skal finde en ny pris, og det kan godt tage tid.

- Først skal vi se et kollaps og panik, som vi har set efter meddelelsen med mega-udsving, siger han og forklarer det med, at der er så mange ordrer og panik.

Det afspejles i udviklingen siden meddelelsen kl. 10.30, hvor schweizerfranc blev styrket fra 1,20 for en euro til 0,85. Efter en lille time er niveauet 1,06.

Det er helt uden for normale handelsranges i almindelige valutaer og er ikke set, siden Storbritannien blev tvunget ud af valutasamarbejdet i EU tilbage i 1992.

John Hardy tør ikke gisne på et nyt normalniveau for alpelandets valuta, men siger:

- Paritetsniveauet på 1,0 mod euro kunne være en mulighed. Men før jeg kan sige mere, skal der lige lidt ro på markedet, siger han og konstaterer:

- Nu er der et frit marked. Nu skal vi finde et niveau, der passer. Schweizerfranc var stærk, men nu er den endnu stærkere.