Cheføkonom: Hæv lønningerne hvis I vil hjælpe dansk økonomi

Et stort overskud er normalt en god ting, men når det kommer til betalingsbalancen er det ikke et glædesbudskab.

I hvert fald ikke hvis man spørger Danske Banks cheføkonom Steen Bocian, der peger på, at det samlede overskud over det seneste år på 127 mia. kr. er et udtryk for, at dansk økonomi er i ubalance. Eller sagt med andre ord er opsparingen større end investeringerne.

Ubalancen kan udfordre den danske krone, som tilfældet var for et par måneder siden, da Nationalbanken kom i kamp for kronen.

Men hvordan mindsker man det overskud, som bliver kaldt et økonomisk strukturelt problem? Svaret er højere lønninger til lønmodtagerne, lyder det fra SEB Banks cheføkonom Thomas Thygesen.

»Overskuddet på betalingsbalancen skyldes, at lønniveauet er for lavt, og derfor vil højere lønninger i virksomhedssektoren rebalancere betalingsbalancen,« siger han.

Forklaringen går på, at forbrugerne derved kan øge forbruget uden at gældsætte sig. Samtidig har virksomhederne ifølge Thomas Thygesen ingen pointe i at have med et opsparingsoverskud, hvis de ikke har noget at investere i.

Danmarks store opsparingsoverskud kommer nemlig hverken fra staten eller husholdningerne, men det er derimod virksomhedssektoren, der leverer det store bidrag - ifølge Thygesen fordi lønningerne ikke længere følger med produktiviteten.

»Det er en standardløsning fra tekstbogen. Hvis du har et overskud, så hæver du reallønnen, og har du et underskud, så sænker du reallønnen,« siger han.

At skubbe forbrugerne i den samme type gældsudvikling, som i det seneste årti, er ikke løsningen, mener han, for der er ikke brug for et forbrug, som er drevet af stigende huspriser og en øget gældsætning.

På Holmens Kanal i København er Danske Banks cheføkonom Steen Bocian langt fra enig.

Nok anerkender han præmissen om, at dansk økonomi står over for en udfordring, men en generel lønstigning er en "risikabel strategi".

»Selvom om vi har et overskud på betalingsbalancen, og selvom vi har et overskud på handlen i udlandet, så er vi også en situation hvor vi er i skarp konkurrence med udlandet. Hvis vi lader vores lønvækst løbe fra verden omkring os, så har vi en betydelig risiko for, at vores langsigtede konkurrenceevne bliver så svækket, at vi i sidste ende vil miste jobs på den front,« siger Steen Bocian.

Han vil i stedet fokusere på politiske initiativer som vækstpakker og lavere selskabsskat, der kan fremme investeringerne.

»Det vil gavne produktivitetsvæksten til glæde for samfundet, men også gavne vores investeringaktivitet og dermed mindske overskuddet,« siger han.

Fælles for begge økonomer findes et nøgleord. Konkurrenceevne. Mens Steen Bocian påpeger, at konkurrenceevnen forværres ved en lønstigning, nikker Thomas Thygesen enigt og tilføjer så, at konkurrenceevne og overskud på betalingsbalancen er to sider af samme sag.

»Ja, konkurrenceevnen bliver dårligere ved en højere realløn, men det er det, der sikrer en mere balanceret økonomi. Det vil betyde et løft til den indenlandske efterspørgsel og et lille dyk til eksportefterspørgslen, men uden de to ting får du ikke et mindre overskud på betalingsbalancen,« siger cheføkonomen fra SEB Bank.

Hos Dansk Industri, hvis medlemsvirksomheder beskæftiger ca. 1,2 mio. medarbejdere, er en lønstigning ikke en mulighed. Det er slet ikke den vej, vi skal gå, lyder det.

»Der har over de seneste par år været et benhårdt fokus på at styrke konkurrenceevnen, som blev sat over styr op mod finanskrisen. Den har vi ikke brug for at forværre igen. Det vil svække eksporten, væksten og beskæftigelsen,« siger Allan Sørensen, chefkonsulent hos Dansk Industri.

En forværring af konkurrenceevnen er hverken en fordel for væksten eller investeringsklimaet, lyder det fra organisationen.

»En styrket konkurrenceevne vil i stedet trække mere vækst, øge beskæftigelsen og skabe mere tro på fremtiden herhjemme,« siger Allan Sørensen.

De seneste tal for betalingsbalancen viste et overskud på 11,6 mia. kr. for februar alene.