Økonom: »Ingen tror på Grækenland i morgen«

Det spidser til for den græske premierminister, hvis han fortsat vil være med i eurozonen.

Tsipras, der endnu ikke har fremlagt nogle reformer, EU-kreditorerne kunne acceptere, skal fredag mødes med kreditorerne i Riga. Forhåbningen har hidtil været, at dette skulle være dagen, hvor en endelig aftale om reformer blev fundet, men det er ikke mange, der endnu tror på.

Det er ellers, hvad der skal til, hvis Grækenland skal gøre sig nogle forhåbninger om at få udbetalt sit sidste lån på cirka 52 mia. kr.

Det siger cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

»Ingen tror længere på en aftale mellem den græske regering og de andre eurolande på finansministermødet fredag. Jeg tror, der er under ti pct. sandsynlighed for, at Grækenland i morgen fremlægger en reform, som er tilstrækkelig for kreditorerne,« siger han.

Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble har ligeledes onsdag sagt, at man har »begrænsede forventninger« til fredagens møde. Direktøren for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, har også skærpet tonen og nu sagt, at »den tid, som kreditorerne har været villige til at afvente en løsning, er ved at være slut«. Det samme budskab lyder fra præsidenten af Den Europæiske Centralbrank (ECB), Mario Draghi. Han siger, det haster med at få Grækenland til at samarbejde, så betingelserne i redningspakken kan opfyldes.

Ifølge økonom ved AgroMarkets Kenneth Kjeldgaard kan det også ses på obligationsmarkedet, hvor den tre-årige græske statsobligationsrente er ligger på tårnhøje 25 pct. Det er meget, især set i forhold de til resterende euro-lande, hvor renterne har været faldende.

»Bruger vi den tre-årige rente som et mål for, hvordan markedet ser Grækenlands sandsynlighed for statsbankerot, er denne steget markant siden regeringens tiltrædelse sidst i januar måned,« skriver Kenneth Kjeldgaard.

Hvis Grækenland ingen aftale indgår med trojkaen, IMF og ECB, vil slutlånet i redningspakken altså ikke kunne udbetales. Sker det, vil der ikke gå længe, inden Grækenland løber tør for penge, altså går bankerot, og derfor må melde sig ud af euro-zonen.

Det er flere gange blevet noteret, at resten af euro-zonen højst sandsynligt ikke ville lade sig ryste synderligt af den såkaldte »grexit«, men eftersom ingen lande før har forladt euro-zonen kan man ikke med sikkerhed vide det. Til gengæld er de fleste økonomer enige om, at det ville sende Grækenland i dyb økonomisk krise.

Skete det, ville landet skulle omlægge sin valuta til græske drakmer, og det ville bringe en enorm devaluering med sig. Det ville dels give grækerne færre penge mellem hænderne og gøre det dyrere at importere varer. Nogle eksperter peger på, at devalueringen ville kunne blive en fordel for grækerne, fordi det ville sætte en inflation i gang, der måske på kort sigt ville kunne stabilisere den græske økonomi igen. Andre spår om flere måneders social uro, hvor virksomheder går konkurs og befolkningen demonstrerer.

Jacob Graven påpeger dog, at det endnu er muligt for Grækenland at afværge en sådan katastrofe, hvis premierminister Tsipras og finansminister Varoufakis præsenterer de tilstrækkelige reformer for trojkaen.

»Deadline fredag markerer ikke selve afgrunden for Grækenland, men måske er det sidste advarselsskilt. Ved at tvinge lokale offentlige myndigheder og offentlige virksomheder til at deponere overskydende penge i den græske nationalbank, har den græske regering skrabet penge sammen til formentlig at holde næsen oven vande nogle uger endnu. Men uden nye nødlån er det en stakket frist,« siger han.

Han vurderer, at Grækenland kan klare sig gennem maj måned uden et nyt nødlån, men mener, det er meget usikkert, at landet kan gennemleve både juni og juli også.