Det britiske erhvervsliv må vælge: Rigmandsskat eller Brexit?
For det britiske erhvervsliv står valget torsdag mellem to onder.
Normalt ville de britiske virksomhedsejere ikke være i tvivl om, hvor krydset skulle sættes til parlamentsvalget.
Den konservative David Cameron har givet Storbritanniens økonomi et gevaldigt løft i sin tid som premierminister, men i sin seneste valgkamp har han lovet en folkeafstemning om, hvorvidt briterne endnu skal deltage i EU-samarbejdet. Det ville kunne komplicere samhandlen med de europæiske lande væsentligt, især hvis det samtidigt betød, at Storbritannien måtte forlade frihandelsaftalen.
Men kigger man mod Arbejderpartiets spidskandidat Ed Miliband i stedet, vil man se en mand, der vil regulere markedet og beskatte de rige, og det sætter altså de britiske virksomheder over for et valg mellem to onder, lyder det fra cheføkonom i Deutsche Bank AG George Buckley.
»En sejr til Arbejderpartiet ville sandsynligvis betyde en væsentligt langsommere nedbringelse af statsunderskuddet og måske højere renter, mens en konservativ regering vil kunne ryste markederne med løftet om en EU-folkeafstemning,« skriver han i en rapport ifølge Bloomberg.
En dag før valget står Cameron og Miliband stadig lige i meningsmålingerne, og det bliver svært for begge at mønstre et flertal uden også at skulle hive fat i enten det skotske SNP, De Liberale Demokrater eller højrefløjens Ukip. Det peger i retningen af en koalitions- eller mindretalsregering, og det system har briterne endnu ikke vænnet sig til.
»I Danmark har vi altid været vant til, at en regering skulle gå på kompromis med sin politik for at få opbakning fra sine støttepartier eller oppositionen. Og det skal de britiske partier stadig vænne sig til - især, hvis det bliver Miliband, der vinder,« siger Mikael Olai Milhøj, analytiker i Danske Bank.
Han tror dog ikke, det på den korte bane vil påvirke Storbritanniens økonomi synderligt, hvad enten den ene eller anden kommer til magten. Selvom den økonomiske politik måske lyder forskellig, når Cameron og Miliband stiller op til debatter og taler, må man også holde sig for øje, at det er valgkamp, vurderer han.
»Miliband har måske en økonomisk politik, som erhvervslivet generelt ikke er så glad for, som hvis det var Det Konservative parti, der bestemte, men vi mener stadig, vækstudsigterne vil se fine ud for Storbritannien, hvis Arbejderpartiet vinder. Miliband ved godt, at man må stramme op på de offentlige finanser, hvis underskuddet skal nedbringes og gælden ikke fortsat stige. Uanset hvem, der vinder, er der ikke råd til at give de store gaver ud,« vurderer Mikael Olai Milhøj.
Men Miliband har f.eks. lovet sine vælgere at fastfryse husstandes energipriser indtil 2017. Og det har fået energifirmaet Centrica Plc. til at styrtdykke i aktieprisen med 13 pct. i løbet af de seneste tre måneder, skriver Bloomberg. Det har fået chefforskeren i det britiske konsulenthus Peel Hunt, Charles Hall, til at advare investorer mod at drage beslutninger baseret på valgløfter, der »meget sandsynligvis bliver brudt« ifølge Bloomberg News. Og sådan lyder beskeden også fra Mikal Olai Milhøj.
»Jeg tror, det er vigtigt at huske på, at man er midt i en valgkamp, og så ser den økonomiske politik tit anderledes ud, end den gør i praksis. Jeg tror, man skal holde sig for øje, at ja, der kan komme mere regulering, og ja, måske sker der noget på skatteområdet, hvis Miliband kommer til magten, men i det store og hele, det vil sætte en stopper for det opsving, der er i Storbritannien,« vurderer Mikael Olai Milhøj.
Med en positiv reallønsvækst for første gang siden 2009, flere lønstigninger, en lav inflation og en stigende beskæftigelse har briterne flere penge mellem hænderne, og de kan også blive brugt i privatforbruget.
»Jeg er ikke så nervøs for de økonomiske fremtidsudsigter i Storbritannien, i hvert fald ikke på den korte bane, og det er sådan set uanset, om det er Cameron eller Miliband, der kommer til magten,« siger han.



