Økonom: Grækenland er løbet tør for troværdige trusler
Den græske regering står over for sit værst tænkelige scenarie, mener økonom.
Grækenland har tre mere eller mindre sandsynlige scenarier foran sig, mener Ulrik H. Bie, cheføkonom i Nykredit.
Enten lykkes man med at få udbetalt slutlånet og få forhandlet en ny lånepakke på plads ud fra de reformforslag, man sendte til långiverne mandag, eller også går man bankerot og melder sig ud af eurosamarbejdet, lyder det.
Men mest sandsynligt er det nok, at Grækenland lægger sig fladt ned i forhandlingerne og indfører de reformer, kreditorerne kræver.
Den nyvalgte Syriza-regering, der tiltrådte i januar, har nemlig ikke længere folkets opbakning i forhandlingerne, påpeger Ulrik H. Bie. Og dermed altså heller ikke længere nogle troværdige trusler at lægge på forhandlingsbordet, når man mødes med Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen.
»Det er på mange måder det værste, Syriza-regeringen kan komme ud for,« vurderer Ulrik H. Bie.
Der er tre scenarier.
- Alexis Tsipras og landets långivere »finder hinanden i et kompromis, der involverer yderligere hjælp.«
Sådan formulerer Ulrik H. Bie det selv. Og det er i øvrigt det mindst sandsynlige scenarie, vurderer han. Ud fra reformforslagene, der mandag blev afleveret til IMF, ECB og EU-kommissionen, ville det for grækerne betyde en gældsnedskrivning koblet med græske indrømmelser på reformer og finanspolitik. Men:
»Vi har meget svært ved at se skatteydere fra Slovakiet til Spanien acceptere sådan en afskrivning. Politisk ville Tsipras sidde meget sikkert i sadlen i mange år, hvis det kunne opnås. På kort sigt er det den løsning, der giver mindst mulig markedsuro. Men sandsynligheden for, at Grækenland lever op til sine løfter, er meget lille og ny mankoer i budgettet vil hurtigt kunne give fornyet uro. Europæisk eftergivelse er meget lidt sandsynligt,« siger Ulrik H. Bie.
Den græske gæld udgjorde mindst 177 pct. af landet bruttonationalprodukt i 2014.
- Grækenland forlader eurosamarbejdet - den såkaldte »Grexit«.
Et sådant scenarie ligger endnu langt væk, mener han. Men det kan dog blive tilfældet, hvis ECB gør alvor af trusler om at skærpe kravene til, hvor meget de græske banker skal have lov at belåne af de græske statsobligationer. Det er dem, der stilles til sikkerhed, når man modtager nødlån af ECB.
Sker det, vil det trække tæppet væk under de græske banker, og der må indføres kapitalkontrol, så grækerne ikke kan hive sine penge ud af landet, mens de endnu er i euro.
Senere kommer der højst sandsynligt så en omstrukturering af valutaen, så en stærkt devalueret græsk drachma erstatter euroen i landet. Det kan for en tid give et løft til den græske konkurrenceevne, men den kan kun vare ved, hvis den græske regering indfører selv samme reformer, som man nu nægter.
»Spørgsmålet er om selve påbegyndelsen af en udmeldingsproces vil være så traumatisk for grækerne, at man i stedet vælger en "uværdig" aftale. Et stort og voksende flertal af den græske befolkning ønsker en aftale med trojkaen for at blive i euroen,« siger Ulrik H. Bie.
Det bringer ham videre til næste scenarie:
- Befolkningen vender sig mod den græske regering og stemmer for en europæisk reformpakke ved folkeafstemning.
Sådan lyder scenariet, Ulrik H. Bie tror mest på. Efter Grækenland faldt tilbage i recession, er der ikke mange trusler, der virker på EU-Kommissionen længere. Grækenland kan simpelthen ikke klare sig uden hjælp fra långiverne.
Samtidigt melder flere græske og internationale medier om, at man i Grækenland nær ved ikke havde formået at skrabe penge nok sammen til at udbetale lønninger og pensioner i april, ligesom seneste gældsbetaling til IMF blev betalt tilbage med penge fra et andet lån - også fra IMF.
Efter det primære overskud er vendt til et underskud, er regeringen begyndt at skrabe penge sammen i de offentlige myndigheder og institutioner for at kunne klare udbetalingerne.
»Civilsamfundet er ved at sprække. Kontantbeholdningerne er jo noget, man i de offentlige institutioner bruger til at betale for ydelser, og som hovedregel får man ikke noget på kredit i Grækenland. Det betyder, at hospitaler har svært ved at købe medicin og andre forsyninger, og private leverandører bliver ikke betalt,« forklarer Ulrik H. Bie.
Samtidigt viser meningsmålinger, at grækerne hellere vil blive i euroen under et nyt reformprogram end at forsvinde ud af eurosamarbejdet med endnu uforudsete konsekvenser til følge.
Det er ikke så godt for den græske regering, der har truet med en folkeafstemning om en europæisk reformpakke, hvis man ikke kan blive enig i forhandlingerne - for den ville højst sandsynligt blive stemt igennem.
»Syriza ville blive tvunget til at implementere en reformpakke, som man grundlæggende er inderligt imod. Kan man det? Er det holdbart, at befolkningen stemmer mod sin regering på et så centralt punkt i den økonomiske politik?« siger Ulrik H. Bie.
Det ville kunne sende den græske premierminister ud i et nyt parlamentsvalg eller i hvert fald få ham til at bryde ud af den nuværende regering for at samle en ny.
»Når man truer med noget, så skal det være troværdigt. Og Grækenland har ikke flere troværdige trusler tilbage. Til gengæld er det troværdigt, når Europa siger, man godt ville kunne håndtere, hvis Grækenland forlod euroen,« siger Ulrik H. Bie.
