Tyskland er både good cop og bad cop i spillet om Grækenland

Den græske premierminister har sat sin lid til Angela Merkel. Hun kan vise sig som Grækenlands vigtigste allierede - også selvom landet, hun leder, umiddelbart ligner den største hæmsko i forhandlingerne. Men bliver Grækenland ved med at falde igennem, kan det gå ud over hendes omdømme og autoritet i hjemlandet, påpeger cheføkonom.

»Det, Tsipras gør, når han går til Merkel, er, at han går uden om hele gruppen af finansministre og håber på, at Merkel vil tvinge alle andre til at give efter,« siger Ulrik H. Bie, cheføkonom i Nykredit.

Også maj passerede uden nye gennembrud i forhandlingerne mellem Alexis Tsipras' regering og Grækenlands långivere i Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-Kommissionen også kaldet »trojkaen«. Forude venter fire betalinger til IMF og om fire uger udløber den midlertidige hjælpepakke og dermed også muligheden for at få udbetalt de resterende 53 mia. kr., den består af.

De seneste fem måneders langtrukne forhandlinger har allerede sendt Grækenland tilbage i recession, og Tsipras har måttet skrabe bunden af både sin egen statskasse og alle offentlige myndigheders opsparinger for at få råd til gældsbetalingerne til IMF.

Derfor brugte Alexis Tsipras også månedens sidste dag med den tyske forbundskansler Angela Merkel og den franske præsident Francois Hollande. De tre havde en »konstruktiv« snak om de næste skridt i forhandlingerne, lyder det ifølge Bloomberg fra en tysk embedsmand i regeringen.

Sådan har det lydt før. Både den 21. maj, den 23. marts og den 23. april meldte medierne om »konstruktive« samtaler mellem Tsipras og Merkel, og hun er da også den i Tyskland, der aller-ivrigst kæmper for Grækenlands redning.

Men ved sin side i forhandlingerne har Angela Merkel også Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, der har indtaget en hårdere tone over for Grækenland end hun.

Han har f.eks. flere gange udtalt, at Europa ville kunne overleve en græsk euro-exit, ligesom han har talt for, at den græske finansminister udskrev en folkeafstemning om reformerne, fordi selv grækerne højst sandsynligt ville gå Syriza-regeringen imod.

»Tyskland er både good cop og bad cop i forhandlingerne. Der er ingen tvivl om, at Schäuble er en af de hårde hunde i klassen, og at Merkel omvendt vil gå meget langt for at få forhandlingerne til at lykkes,« siger Ulrik H. Bie.

Alexis Tsipras og hans parti Syriza indtog magten i Grækenland, nøjagtigt som den seneste lånepakke udløb. Og på grund af især Angela Merkel blev der dengang forhandlet en forlængelse af lånepakken på plads, som udløber i slutningen af juni. Men det meste af hendes politiske bagland havde ellers bestemt sig for at stemme nej til sådan en forlængelse, meldte flere medier efterfølgende.

Dengang erklærerede Schäuble sin støtte til Angela Merkel og en forlængelse af lånepakken, hvilket af analytikere blev påpeget som en vigtig faktor for, hvorfor man i sidste ende stemte for at forlænge. Ud af de 32 parlamentarikere, der stemte nej til at forlænge lånepakken, var 29 fra Merkels eget parti CDU og støttepartiet CSU.

Samtidigt var der 118 af ja-stemmerne, der skrev personlige erklæringer om, at man ikke ville blive ved med at støtte partiets nuværende linje over for Grækenland, med mindre Tsipras skiftede kurs, skrev Reuters dengang.

Det har dog vist sig svært at gøre for Tsipras, der kom til magten på valgløfter, som långiverne nu beder ham om at bryde med stramme pensions- og arbejdsmarkedsreformer. Det har ført til intern konflikt i partiet.

»Det kan godt være, der er oprør i Syriza, men det er der også i CDU. Og hvis ikke Merkel skal komme i en situation, hvor store dele af hendes eget parti stemmer imod hende, så er hun nødt til at være hård. Når der ikke kommer en aftale som planlagt, så giver det et kæmpe løft til de stemmer i Tyskland, der siger, at hjælpepakken var en fejl i første omgang. Og så er der grænser for, hvor meget Merkel vil ofre på sin personlige prestige. Hun vil strække sig langt, men hun skal også være sikker på, at hun har autoritet tilbage, når det her er færdigt,« vurderer Ulrik H. Bie.