Det kan være et spørgsmål om dage for Grækenland

»Klokken er fem minutter i midnat for de græske banker«.

Sådan lød det fra det tyske bestyrelsesmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB) i et interview mandag i tyske Bild Zeitung. For mens den græske premierminister Alexis Tsipras med sine regeringsfæller den seneste uge i optimistiske vendinger har forsikret grækerne om, at man var dage væk fra en aftale, kom han tomhændet hjem til Athen søndag.

Gabriel Sakellaridis, talsmand for regeringen, havde ellers den 28. maj forsikret journalister om, at en aftale mellem det gældsplagede land og dets långivere ville blive forhandlet på plads nøjagtigt den dag, når Tsipras skulle mødes med Tysklands og Frankrigs statsoverhoveder Angela Merkel og Francois Hollande. Men som så mange andre vigtige datoer i forhandlingsprocessen passeredes også denne uden nævneværdige resultater.

Og Grækenland har travlt, hvis man vil gøre sig nogle forhåbninger om at få udbetalt slutlånet i den midlertidige hjælpepakke, der udløber i slutningen af juni. Inden da må Syriza-regeringen nemlig præsentere en liste med reformer til EU-kommissionen, ECB og Den Internationale Valutafond (IMF). Accepterer kreditorerne dem, skal de stemmes igennem og implementeres, inden slutlånet på omtrent 53 mia. kr. endeligt kan udbetales.

Det vil sige, at reformerne altså skal fremlægges og accepteres inden for et par dage. Når man det ikke, bortfalder slutlånet, og chancerne for at få forhandlet en ny lånepakke på plads, vil også vise sig betydeligt mindskede.

»EU har advaret om, at en aftale er nødvendig i løbet af de nærmeste dage, for at ratificering i de nationale parlamenter kan nås. Tidligere har vi ignoreret den proces, for man vil ikke lade Grækenland lide likviditetsdøden, hvis en aftale er indgået. Nu er situationen en anden, fordi pakken ellers udløber,« lyder det fra cheføkonom i Nykredit Ulrik H. Bie.

Det har senest fået IMF-chef Christine Lagarde til at skærpe tonen over for Grækenland ved at sige, at et græsk euro-exit kunne blive en konsekvens.

»Man må ikke glemme, at når IMF går ind og presser hårdt, så gør man det på begge parter. For det første fordi europæerne altid får lidt gummirygrad, når det kommer til det her tidspunkt, og det er jo også derfor, tyskerne ville have IMF med ombord. Men det andet er, at IMF kun låner penge ud, så længe gældssituationen er holdbar. Er gældssituationen ikke det, kræver IMF, at de, der har obligationer i Grækenland eller altså har lånt penge til landet, nedskriver gælden,« forklarer Ulrik H. Bie.

Det vil sige, at Grækenlands kreditorer i EU-Kommisionen for så vidt må være lige så eftergivende i deres krav til Grækenland i forhandlingsprocessen, men så skal de også nedskrive gælden, så den passer med det endelige regnestykke. Altså: hver euro, Grækenland ikke indhenter via reformer, må långiverne skrive ud af gælden.

»Og det er nøjagtigt, hvad eurolandene ikke vil, før Grækenland har sagt ja til reformer. Og så er vi tilbage, hvor vi startede,« opsummerer han.

På fredag skal Grækenland betale omkring 2,3 mia. kr. til IMF, og selvom man sidste gang først bekendtgjorde, at man ikke havde pengene til det, og sidenhen endte med at finde dem på en konto med andre penge netop fra IMF, har den græske økonomi-minister denne gang sagt, at Grækenland har midlerne til at betale.

Flere medier gætter dog på, at Grækenland vælger at udskyde betalingen og i stedet samle den med næste IMF-betaling, der venter forude. Det ville betyde, at landet den 19. juni skal af med 11,9 mia. kr. til IMF.

»Det er tvivlsomt, om man kan finde pengene, men med en sådan manøvre købes yderligere tid,« siger Ulrik H. Bie.

Søndag skrev den græske premierminister i en artikel i den franske avis Le Monde, at de stillestående forhandlinger ikke var hans skyld.

»At der endnu ikke er kommet en aftale på plads, skyldes ikke, at Grækenland har indtaget et stædigt, kompromisløst og helt ufatteligt standpunkt. Det skyldes derimod, at visse aktører insisterer på at fremsætte absurde krav, mens de er fuldstændigt ligeglade med det demokratiske valg, det græske folk har truffet,« skrev han.

Ulrik H. Bie forventer ikke noget gennembrud i forhandlingerne, inden også først at have set et brud - enten internt i den græske regering eller i hvert fald mellem Grækenland og långiverne.

»Snart er der nogen, der siger: "Vi har talt om det her i fem måneder og er ingen steder kommet. Nu må vi gøre det på en anden måde." Det kunne f.eks. være, at EU-kommissionen fremsætter en pakke med krav til reformer og derimellem også skriver nogle sukkerknalder ind, som f.eks. lavere renter og længere lånetid. Det kan grækerne blive nødt til at tage imod,« siger han.

Den græske økonomi-minister George Stathakis har i et interview med det italienske Corriere della Sera sagt, at han forventer en »teknisk løsning«, altså en foreløbig aftale, forhandlet på plads med kreditorerne inden for »få dage«.

Mens det fra flere medier lyder, at urene tikker for Grækenland, gør Tsipras i sin artikel det klart, at også Europa vil lide under en såkaldt »grexit«.

»Hvis nogen tror eller ønsker at tro, at denne beslutning kun påvirker Grækenland, tager de fejl,« skriver han.

Han anbefaler i øvrigt de af den overbevisning om at genlæse Hemingways »Hvem ringer klokkerne for«.

På bogens første side lyder det:

»Ethvert menneskes død river noget fra mig; thi jeg er ét med den ganske menneskehed; saa derfor skal du ikke spørge: Hvem ringer klokkerne for - de ringer for dig.«