Deal or no deal, Grækenland?

Mandag aften kaldte Angela Merkel til møde i Berlin.

Efter weekenden passerede uden nogen aftale mellem det dybt gældsplagede Grækenland og landets långivere,måtte den franske præsident Francois Hollande, IMF's Christine Lagarde, EU-Kommissionens Jean-Claude Juncker og ECB-præsidenten Mario Draghi drage mod Berlin for at slå hovederne sammen om næste skridt i forhandlingerne med Grækenland. De fem udgør tilsammen de vigtigste personer i, hvad der populært bliver kaldt for »trojkaen«.

Mødet varede til efter midnat, og inden de hver især forlod Merkel igen, blev de efter sigende enige om et tilbud til Grækenland, den græske premierminister Alexis Tsipras og hans regering kunne tænke over i de følgende dage, skriver Bloomberg.

Det tilbud indeholder de reformer og krav, som trojkaen vil stille den græske regering for at få udbetalt et slutlån i på cirka 53 mia. kr., inden den midlertidige lånepakke udløber - og inden en ny skal forhandles på plads.

Det er dog ikke entydigt, om at kravlisten allerede er blevet afleveret, eller om den vil blive afleveret snart.

Pengene har Grækenland desperat brug for, men reformerne er man knapt så villig til at indføre. Blandt andet fordi institutionerne i trojkaen har lagt vægt på forskellige krav i forhandlingerne. Tsipras, der kom til magten på løfter om at ikke at indføre, men nærmere hive reformer tilbage, har senest kaldt kravene »absurde« søndag i den franske avis Le Monde.

»Det ekstraordinære topmøde har til formål at sørge for en samlet trojkaholdning i forhandlingerne. Det har været et problem, at IMF og Europa har haft forskellige dagsordener, mest fordi Grækenland har kunnet spille på disse forskelle. Derfor er en koordinering af krav til Grækenland også livsfarlig for den græske regering,« siger Ulrik H. Bie, cheføkonom i Nykredit.

Da mødet var slut, sendte Merkel en pressemeddelelse ud, hvori det blandt andet stod, at de fem var blevet enige om »at arbejdet nu måtte fortsætte med større intensitet«, og at »de har været i tættest mulig kontakt med hinanden i de seneste dage« og vil fortsætte med at være det i den kommende tid både i trojkaen og »naturligvis også med den græske regering.«

»Når trojkaen bliver enige om en liste - og det bliver de - så er det i realiteten det ultimatum, der har været vores hovedscenarie i et stykke tid. Den græske premierminister Tsipras har allerede opbrugt sin kvote af raseri, og selvom bølgerne vil gå højt, står grækerne herefter over for et enkelt spørgsmål: Deal or no deal?« siger han.

Forhandlingerne har bevæget sig ind i femte måned uden store fremskridt, mens den ene vigtige deadline efter den anden er blevet passeret - senest søndag, hvor den græske regering havde forsikret sin befolkning om, at en foreløbig aftale ville være på plads med kreditorerne.

»Selv en middelmådig aftale er bedre end alternativet for Grækenland, hvilket er en bankerot. En bankerot inden for euroen ville være meget svær for grækerne at håndtere og ville kræve enormt meget hjælp fra ECB, hvilket er usandsynligt vil ske,« siger Nicholas Economides, professor i økonomi ved New York Universitets Stern School of Business til Bloomberg.

»Spørgsmålet er, om man vil give Tsipras en flig af værdighed, eller om tiraden i Le Monde i søndags var den berømte dråbe, selv for den tyske kansler, der har sat meget indenlandsk prestige på spil for at redde Grækenland,« siger Ulrik H. Bie.

Han påpeger også, at det tidligere er blevet spekuleret i, om ECB vil skærpe kravene til, hvor meget græske banker kan belåne af de statsobligationer, de stiller til gengæld for nødlån fra ECB. Gør man det, vil det øge presset på bankerne betydeligt - og altså dermed også den græske regering.

»Der vil ske mere i forhold til de græske udfordringer i denne uge, end der gjorde i hele maj til sammen,« siger han.