Grækenland har 10 dage til at redde sig

Glem det afdrag, Grækenland fredag skal betale til Den Internationale Valutafond (IMF).

De cirka 2,3 mia. kr., det drejer sig om, har den græske regering allerede forsikret om, at man nok skal betale. Sværere bliver det for Grækenland at skrabe de cirka 62,2 mia. kr. sammen, som Grækenland skal betale sine kreditorer inden slutningen af august.

De næste 10 dage er vigtige. Lykkes det Grækenland at blive enig med Den Europæiske Centralbank (ECB), IMF og EU-Kommissionen om en aftale, inden de er gået, kan Tsipras indløse et slutlån på 53 mia. kr., der kan hjælpe med de betalinger. Men:

»Får vi ikke en aftale på plads inden for 10 dage, så bortfalder hjælpepakken,« siger Ulrik H. Bie, cheføkonom i Nykredit.

Datoen, man nu skal holde øje med, er altså den 14. juni.

Det er nemlig den dag, man har udset sig som ny deadline for en endelig aftale om udbetalingen af slutlånet til Grækenland i den midlertidige lånepakke.

Det blev præsident for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker og formanden for eurozonens finansministre, hollænderen Jeroen Dijsselbloem, enige med den græske premierminister Alexis Tsipras om onsdag.

I juni skal Grækenland udbetale 11,2 mia. kr. til IMF og i juli endnu 3,3 mia. kr. Henover resten af juli og august følger så omkring 49,3 mia. kr. til ECB. Det er mere, end slutlånet kan dække, men ikke desto mindre mere overkommeligt med de ekstra 53 mia. kr.

»Samtidigt har regeringen tømt alle konti og oparbejdet en betydelig indenlandsk gæld i ubetalte regninger siden januar, som kræver yderligere midler,« lyder det fra Ulrik H. Bie.

Altså: Tsipras har 10 dage til at overbevise sit bagland om at indføre reformer, der er de fleste af hans partifæller bydende imod. Lykkes det ham ikke, eller bliver en aftale ikke inden da forhandlet på plads, er Grækenland i (endnu mere) alvorlige problemer.

Hvis Tsipras og trojkaen giver hånd på en aftale, skal den efterfølgende ratificeres i EU, stemmes igennem i Grækenland (hvor der i øvrigt endnu ikke er flertal for reformerne i den græske regeringsblok), og slutteligt implementeres i lovgivningen. Herefter kan de 53 mia. kr. udbetales.

Men sker det ikke inden udgangen af juni, kan Tsipras skyde en hvid pil efter de penge - for der udløber hjælpepakken.

Pengene skulle efter tidsplanen have været udbetalt til Syriza-regeringen i april, men fordi man ikke inden da fremviste viljen til at indføre de reformer, landets långivere i IMF, Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen, fandt nødvendige, har man stadig ikke fået dem.

»Der er jo ikke sket noget i de seneste fem måneders forhandlinger ud over, at Grækenland har indført en masse lovgivning, som går i den modsatte retning end forhandlingerne,« siger Ulrik H. Bie.

Om man i de forhandlinger har drøftet, hvad der skal ske, når hjælpepakken udløber, meldes der ikke noget om. Men Ulrik H. Bie tror det ikke.

»Hele den her proces er jo designet til, at man skulle have haft pengene udbetalt i april og derefter kunne være begyndt at forhandle om, hvad man ville gøre efter sommeren. Får vi en aftale i juni, kan man nu påbegynde nye forhandlinger med det samme,« siger han.

Formår Grækenland ikke at betale ECB i juli og august, vil landet de facto have nået en statsbankerot, ligesom det formentlig vil få ECB til at stoppe udbetalingen af nødlån til de græske banker.

Det vil betyde, at de bliver underlagt kapitalkontrol, og kan på sigt også betyde, at Grækenland må forlade eurosamarbejdet for at genetablere heftigt devaluerede græske drakmer på grækernes konti.

Et sådant skrækscenarie har senest fået grækerne til at hæve 7 mia. kr. i bankerne fredag, ifølge den græske avis Kathimerini.

»Vi forventer fortsat, at der skal et brag til, inden en eventuel løsning foreligger,« siger Ulrik H. Bie.