Slutspillet om Grækenland kan udløse politisk kaos

Trojkaens liste over krav, der af flere medier er blevet udråbt som et ultimativt sidste tilbud til Grækenland, præsenteres onsdag for den græske premierminister Alexis Tsipras i Bruxelles.

Godtager han dem, kan han vende hjem til et indenrigspolitisk stormvejr, der kan sende bankerne i kapitalkontrol og folket ud i enten et nyvalg eller en folkeafstemning.

»Take it or leave it«, lyder det om kravene, de fem vigtigste personer blandt Grækenlands långivere formodentlig har arbejdet på til langt over midnat mandag i Berlin. Det var den tyske forbundskansler Angela Merkel, den franske præsident Francois Hollande, IMF-chefen Christine Lagarde, ECB-præsidenten Mario Draghi og EU-Kommissionens præsident Jean-Claude Juncker, der mødtes for at arbejde på dem.

Ifølge flere økonomer er det netop de fem, der reelt set sidder med magten over Grækenlands skæbne. Enten siger Grækenland ja og får de resterende 53 mia. kr. af hjælpepakken udbetalt, eller også siger Grækenland nej, går bankerot og ryger før eller siden formentligt ud af eurosamarbejdet.

Men så simpelt kan det ikke gøres op.

»Det kan jo godt være, at trojkaen relativt hurtigt kan blive enige om et udspil, men det kræver også, at grækerne kan tilslutte sig det, inden det kan gå igennem. Og uanset om Tsipras godkender eller ej, vil der være en stor fraktion af hans parti, der ikke vil bakke op om det forslag, kreditorerne formentligt fremsætter. Kan man overhovedet lave en endelig aftale, hvis den ikke kan komme igennem det græske parlament?« siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

Det er blandt andet en mere effektiv skatteinddragelse og strengere reformer af pensions- og arbejdsmarkedet, trojkaen førhen særligt har lagt vægt på i sine krav til Grækenland. Og det er netop de krav, Tsipras' Syriza-regering har sværest ved at medgå. Det er nemlig netop disse, man gik til valg på, at man ikke ville indføre.

»Der vil blive stor politisk uro i Grækenland, hvis Tsipras indgår sådan en aftale med trojkaen. Men man skal også være opmærksom på, at langt de fleste grækere gerne vil blive i euroen, og de fleste siger også nu, at man må tage de betingelser, der så følger med. Men det er selvfølgelig et kæmpe politisk problem, hvis Tsipras går ud og accepterer en aftale, der går stik imod hans valgløfter,« siger Jacob Graven.

Det kan lede til, at Tsipras må udskrive nyvalg, og her ser Jacob Graven det blandt andet som en mulighed, at Tsipras bryder ud af sit parti Syriza og danner et nyt, der vil støtte ham i reformerne. Det kan også ende i, at grækerne bliver kaldt til folkeafstemning om reformkravene selv, ligesom Grækenland har truet med tidligere.

»Syriza er vel knapt nok nok et parti, men mere en bevægelse af venstreorienterede, der har fundet sammen om det hovedsynspunkt, at spare- og reformpolitikken er med til at kvæle græsk økonomi. Men de har meget forskellige tilgange til, hvor forhandlingsvillige, man skal skal være, og det kan sagtens være med til at føre til et internt brud. Der er i hvert fald nogle, som vil have svært ved at være i parti med hinanden, hvis man vælger at gå på kompromis,« siger Jacob Graven.

Hvad enten Tsipras siger ja til kravene eller ej, vil det skabe en længere periode med usikkerhed. Kan kravene stemmes igennem, hvis de bliver godtaget af Tsipras? Kan Grækenland klare sig, hvis Tsipras siger nej? Det vil i høj grad få grækerne til at hæve deres penge i bankerne, inden de i tilfælde af en græsk euro-exit bliver devalueret til græske drakmer.

»En periode med usikkerhed vil skabe overhængende risiko for kapitalflugt fra de græske banker og for at forhindre det, kan man blive nødt til at indføre kapitalkontrol, så man kun kan hæve mindre beløb, og der bliver holdt øje med alle overførsler til udlandet. Man venter nok, indtil det er bydende nødvendigt at indføre sådan en kontrol, men det kan meget hurtigt komme, og jeg mener, det er overvejende sandsynligt, at det kommer i løbet af de kommende uger,« vurderer Jacob Graven.

Da det blev offentliggjort, at de fem ledere havde mødtes i Berlin, lød det prompte fra Tsipras, at det er Grækenland, der lægger forslagene på forhandlingsbordet og ikke den anden vej rundt; at man altså ikke godtog et ultimatum. Søndag havde han selv sendt trojkaen 47 siders løsningsforslag og mulige reformer, men de er tilsyneladende blevet afvist.

Samme dag skældte han i den franske avis Le Monde kreditorerne ud for at stille »absurde krav«. Onsdag lød det fra en talsmand i den græske regering, at Grækenland ikke vil betale næste afdrag på et IMF-lån på 2,3 mia. kr., med mindre trojkaen belønner Grækenlands reformindsats. Det vil sige: med mindre, der inden fredag altså kommer en aftale på plads.

I det græske forslag sigtede man efter et budgetoverskud i regeringen, der lå på 0,8 pct. i 2015 - en nedjustering fra april, hvor man sigtede efter 1,5 pct., skriver det statsejede Athens News Agency. Man binder sig dog også i forslaget til at nå op på et overskud på 1,5 pct. i 2016, hvor man også vil indføre tre forskellige skatterater, ifølge Athens News Agency.

Detaljerne i den liste, der formentlig onsdag bliver præsenteret for grækerne, kendes ikke, ligesom det heller ikke står klart, om det bliver rammerne for en aftale, der skal drøftes, eller om det reelt er et sidste forhandlingstilbud. Men:

»Det er meget svært for trojkaen at give grækerne indrømmelser. Det vil åbne en ladeport for, at andre gældsplagede lande vil have mere lempelige vilkår. Får man det bare ved at stille sig på bagbenene, som Grækenland har gjort? De her krav skal ses i lyset af, at kreditorerne nu har udarbejdet noget, alle långivere er enige om, og så er det stort set 'take it or leave it' for Grækenland,« siger Jacob Graven.

Fra formanden for finansministrene i Eurozonen, hollandske Jeroen Dijsselbloem, lød det tirsdag med henvisning til grækernes løsningsforslag, at man endnu var »langt fra en aftale«, fordi man i Grækenland endnu tror, at man skal »mødes på halvvejen«, skriver Bloomberg.

Samtidigt lyder det fra Dimitris Papdiomoulis, EU-parlamentariker og medlem af regeringspartiet Syriza, at hvis en aftale skal på plads, må det endnu ske med udgangspunkt i netop det udspil, Tsipras sendte søndag.

»Hvis långiverne viser samme realitetssans som den græske regering og den græske premierminister har vist, så kan vi måske have en aftale fredag, måske endda inden fredag. Men lige nu har vi ikke en aftale,« siger han.

Jacob Graven tror ikke på, at Tsipras og Juncker onsdag bliver enige om, hvad der nu skal ske i Grækenland, men peger derimod på, at man formentlig går derfra uden at smække med dørene; tættere på en løsning end tidligere.

»Det virker utænkeligt, at man skulle gå derfra med en aftale på plads. Der er ikke noget, der tyder på, at grækerne har bøjet sig for EU's krav, og det er utænkeligt, at EU har bøjet sig mod grækernes. Men forhåbentligt går man derfra med en tro på, at man har en aftale inden for nogle dage,« siger han.