Nu sætter den græske gældskrise sit præg på britisk økonomi
Lobbyorganisationen CBI nedskriver vækstforventningerne til den britiske økonomi, fordi græsk »rod« udgør risiko.
Den græske krise og dens formentligt »rodede« udfald udgør en risiko for britisk økonomi. Med det og en folkeafstemning om Storbritanniens eget EU-medlemsskab i sigte, må man derfor nedskrive forventningerne til den britiske økonomi.
Det er i hvert fald, hvad lobbyorganisationen CBI, der repræsenterer mere end 190.000 ansatte i erhvervslivet, har gjort, skriver Business Insider.
I en nyligt udgivet rapport regner man nu med en vækst på 2,4 pct. i 2015 og 2,5 pct. i 2016. I februar troede man på 2,7 pct. i 2015 og 2,6 i 2016.
»En rodet afslutning på den græske krise kan tænde en gnist i de finansielle markeder og vekselkursernes volatilitet, hvilket ville kunne smitte af på den virkelige økonomi,« skriver CBI i vækstprognosen.
»Økonomisk ustabilitet i Grækenland og en træg eurozone udgør tilsammen risici mod britisk vækst - og folkeafstemningen om Storbritanniens EU-medlemsskab er selvfølgelig et varmt emne i de britiske bestyrelseslokaler også,« siger John Gridland, direktør i CBI, ifølge Business Insider.
Samme besked lyder fra økonomidirektøren i i CBI, Rain Newton-Smith, der skriver, at selvom det går bedre for eurozonen - hvad det til dels gør på grundt af Den Europæiske Centralbanks (ECB) opkøbsprogram af europæiske obligationer - kan det blive svært at højne væksten endnu mere.
»De seneste snakke om Grækenland understreger behovet for at forlænge lånepakken. Samtidigt er den amerikanske vækst svagere og væksten i Kina er også i tilbagegang. Kombineret med pundets stærke position over for euroen har det alt sammen betydning for britisk eksport,« siger han.
I British Chambers of Commerce (BCC), den britiske ækvivalent til Dansk Erhverv, har man også nedjusteret vækstprognosen. Her gætter man på, at den britiske økonomi i 2015 vil vokse med 2,3 pct., modsat de 2,7 pct., man regnede med ved forrige prognose.
Det ligner imidlertid ikke, at der er nogen endegyldig løsning på de græske problemer lige forude. Senest har Grækenland misset et afdrag på 2,3 mia. kr., der skulle have været betalt til Den Internationale Valutafond (IMF) fredag. Siden da har den græske premierminister Alexis Tsipras taget yderligere afstand fra sine kreditorers reformkrav, der ellers - hvis de implementeres - ville kunne udløse et lån på 53 mia. kr. til den gældsplagede græske koalitionsregering.
Det kan ende i, at Grækenland går bankerot på på længere sigt måske endda må melde sig ud af eurosamarbejdet for at få den græske økonomi op at køre igen.
Fra seniorstrateg i Nordea Tine Choi Danielsen lyder det dog, at euroområdet nok skal kunne klare sig igennem et sådant scenarie. Hun forklarer, at Grækenland udgør mindre end to pct. af euroområdets økonomiske størrelse, og at den græske gæld på 300-350 mia. euro svarer til mindre end halvdelen af ECB's annoncerede opkøbsprogram.
»Aktiekursfald og øget volatilitet vil dog ramme finansmarkederne, og varigheden heraf vil afhænge af, hvor hurtigt ECB får slået ring om resten af euroområdet. Det burde gå relativt hurtigt, da ECB ikke ligesom under gældskrisen først skulle til at udtænke mekanismer for, hvordan de bedst muligt kunne sikre euroområdet. Får vi en større korrektion på aktiemarkedet vurderer vi, at investorerne vil se det som en god opkøbsmulighed, da et græsk euro-exit ikke vil ændre på, at økonomien i resten af euroområdet bevæger sig i den rigtige retning,« siger hun.
