Derfor bøjer den græske regeringsleder sig ikke - endnu

Den græske regeringsleder bøjer sig ikke. I hvert fald ikke uden at have sit bagland med sig.

Fredag aften skal han tale i det græske parlament, og det kan gå to veje; enten skal han forberede sine kolleger på et græsk euro-exit, eller også skal han forsøge at overtale andre partier til at hjælpe med at stemme hårde reformkrav igennem.

Men gør grækerne i virkeligheden ret i at stille sig på bagbenene over for sine kreditorer i Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-Kommissionen? Reformkravene, der blev præsenteret for den græske premierminister, Alexis Tsipras, onsdag, da han mødtes med EU-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, og finansministrenes formand, Jeroen Dijsselbloem, er strengere, end de krav, tidligere græske regeringer er blevet præsenteret for.

Og netop de seneste fem års sparepolitik er noget af det, der har været med til at kvæle den økonomiske vækst i Grækenland, lyder det fra den græske regering.

»Det, der ligger på bordet nu, er hårdere end, hvad der lå på bordet i december. Det er åbenlyst, at der har været problemer med at få implementeret de løfter, som tidligere græske regeringer har lavet - og nu har trojkaen fået en regering, der ikke engang vil give nogle løfter. Så man har taget alt, hvad man har bedt Grækenland om igennem tiden, og skrevet det hele ned i det seneste forslag,« siger cheføkonom i Nykredit Ulrik H. Bie.

Den græske beskæftigelsesminister, Nikos Voutsis, har fredag udtalt til den græske avis Kathimerini, at den græske regering ikke vil acceptere en aftale, der pålægger landet »nye byrder«, ligesom vice-socialminister Dimitis Stratoulis tidligere har givet udtryk for, at reformkravene ikke er acceptable for den græske regering.

Han har ifølge avisen Kathimerini i samme ombæring foreslået Alexis Tsipras at udskrive nyvalg. Den tidligere premierminister Antonis Samaras angreb torsdag premierministeren for »bedrag«, da kravene til Grækenland offentliggjordes - for de var meget strengere end dem, hans egen regering i sin tid ville have underskrevet, hvis ikke et lynvalg dengang var blevet udskrevet. Det var her, Alexis Tsipras og hans partifæller i Syriza kom til magten.

»Trojkaen kræver privatiseringer, at man ikke må rulle arbejdsmarkedsreformer tilbage, at førtidspensionen skal fjernes, og at tillæg til de laveste pensioner skal fjernes i Grækenland. Og det kan Tsipras umuligt overbevise sine partifæller om at stemme igennem,« siger Ulrik H. Bie.

Han ser to mulige udfald for aftenens tale og efterfølgende partilederdebat i det græske parlament:

»Enten gør Tsipras det, han har gjort indtil videre, når han taler i Athen. Og det er at være ekstremt afvisende over for alt, trojkaen har foreslået. Men gør han det, må han denne gang også forberede Grækenland på, at man skal være villig til at forlade euroen. Ellers må han appellere til, at man siger ja til de grimme reformer for at blive i euroen,« siger Ulrik H. Bie.

Men det er ikke underligt, at Grækenland afviser reformerne, forklarer Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

»Syriza har en pointe i, at den politik, man har ført de sidste fem år dikteret af EU og IMF har været en katastrofe for græsk økonomi. Og det er i hvert fald en del af forklaringen på, at græsk økonomi har ligget i koma de seneste år. Når man trækker så mange penge ud af samfundet, og tager vækst fra den private sektor over i statskassen, så koster det selvfølgelig på den økonomiske vækst, men det har ligesom været den medicin, man har givet grækerne. Fra et isoleret græsk synspunkt ville det være bedre at få slettet noget af gælden, så man igen kan forsøge at skabe vækst i græsk økonomi,« siger han.

Men gældssituationen kan ikke ses udelukkende fra et græsk perspektiv. Eftergiver kreditorerne i Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-Kommissionen grækernes gæld, kan det sætte gang i en lavine, der breder sig over resten af de gældsplagede lande i Europa. Giver man til en, skal man give til alle, lyder det.

»Giver man først mere plads til Grækenland, så kommer alle andre gældsplagede lande også og siger, de vil have mere,« siger Jacob Graven.

I 11. time bad Grækenland om udsættelse på et afdrag svarende til omkring 2,3 mia. kr. til IMF, der skulle have været betalt fredag. Det skete, efter den græske premierminister Alexis Tsipras afviste en række strenge reformkrav, der - hvis de implementeredes - ellers kunne udløse et slutlån i den midlertidige lånepakke på omkring 53 mia. kr. til den græske Syriza-regering.

Penge, Grækenland desperat har brug for.

Udsættelsen er ikke et brud på IMF's regler, men det er første gang, det sker siden 1980, hvilket af Bloomberg Business bliver fortolket som et tegn på, at Grækenland forbereder sig på et sammenbrud i gældsforhandlingerne, der har varet ved i fem måneder.

»Udsættelsen er en eskalering af konfrontationen. Og det forhøjer risikoen for en bankerot og et græsk euro-exit,« lyder det fra Nicholas Economides, økonomiprofessor ved New York University's Stern School of Business til Bloomberg.