Derfor går Danmark (næsten) fri af græsk nedsmeltning

Den græske økonomi kan kollapse uden, at det direkte vil påvirke Danmark i større omfang.

Det slår landets største bank, Danske Bank, fast i en analyse tirsdag.

Danmark eksporterer kun i begrænset omfang til grækerne, der køber danske varer - primært medicinske og farmaceutiske produkter - for sammenlagt 2,8 mia. kr. og tjenesteydelser - primært shippingydelser - for 1,1 mia. kr.

Det gør blot Grækenland til den 30. største danske eksportnation, og man kan derfor ikke tale om en vigtig økonomi for Danmarks eksport, slår banken fast.

»Konklusionen er klar, der er stort set ingen direkte sammenhæng mellem Grækenland og Danmark rent økonomisk,« slår Danske Banks cheføkonom Steen Bocian fast.

Heller ikke danskernes smag for græske produkter er voldsom. Grækenland er således noteret for at levere en samlet mængde af varer for blot 900 mio. kr. til Danmark, mens tjenestevarerne tegner sig for 3,8 mia. kr.

Ikke overraskende er det henholdsvis shipping og ferieudgifter, der tæller mest i tjenesteregnskabet. Danskerne køber således rejser til Grækenland for 1,1 mia. kr.

Det kan lyde af meget, men faktisk er danskernes appetit efter ferietid på Kreta, Samos eller andre af de græske feriedestinationer faldet med 6 pct. i perioden 2005 til 2013. Det skal ses i lyset af, at danskerne generelt har øget feriebudgettet med 34 pct. i perioden, og det er blandt andet Tyrkiet og Spanien, der oftere er destinationerne, når solcremen og badebukserne bliver pakket.

Spanien er alene fire gange større, når det kommer til at danne rammer om danskernes ferieture.

Som en del af kriseforanstaltningerne i Grækenland er børsen i Athen lukket. Det har dog ingen umiddelbar betydning for almindelige danskere, der ifølge Danske Bank stort set ingen græske aktier har i fri beholdning.

Danske virksomheder har en mindre beholdning af finansielle aktiver i Grækenland. De ikke-finansielle virksomheder tegner sig for 1,9 mia. kr., mens finansielle virksomheder tegner sig for 1,3 mia. kr.

»Det skal sammenholdes med, at vores samlede finansielle aktiver i udlandet er 5.770 mia. kr. Så det er en meget lille andel af den danske udlandsformue, som er placeret i Grækenland – i procent taler vi om 0,05 pct.,« noterer Danske Bank.

Alt tyder altså på, at et eventuelt græsk kollaps, der udmønter sig som en statsbankerot og formentlig også exit fra eurozonen, kun vil ramme dansk økonomi indirekte. Det kan ske, hvis chokbølger fra det græske epicenter når ud til de andre eurozone-lande.

»Hvis dansk økonomi skal påvirkes af den græske krise, så skal det være indirekte, dvs. enten som følge af Grækenlands betydning for de øvrige økonomier i Europa, som følge af den forhøjede økonomiske usikkerhed eller som følge af finansielle følgevirkninger,« forklarer Steen Bocian.

Samme syn på sagen har man hos kollegerne i Sydbank, der som en stribe andre økonomer de seneste måneder vurderer, at krisen først og fremmest er græsk, og at det øvrige Europa kan slippe nogenlunde uberørt igennem et eventuelt kollaps.

»For nuværende er risikoen for, at den græske fallit smitter af på resten af Europa begrænset, da man igennem en række tiltag har forsøgt at isolere problemet til kun at være et græsk problem,« noterer Sydbanks makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen.

Han forventer fortsat, at det spirende opsving i Europa vil overleve en græsk statsbankerot, og at dansk økonomi vil vokse med 1,5 pct. i år og 2,0 pct. næste år.

Den græske krise ventes at nå et nyt højdepunkt tirsdag, når grækerne står til at skulle betale et gældsafdrag på godt 1,5 mia. euro til Den Internationale Valutafond, IMF.

Det kommer dog ikke til at ske, har premierminister Alexis Tsipras allerede sagt. Grækerne har ikke pengene, og derfor må IMF formentlig skride til handling, når betalingsfristen er udløbet ved midnat (dansk tid). Det er første skridt mod en egentlig statsbankerot.